2016.01.24 Farvel frost og godaw pestenvind

Vintervejr om vinteren. OK? Det er sådan det skal være. Det her med pestenvind og dis og tåge og storm og grønt græs, er bare ikke den samme oplevelse som når foråret kommer - altså rigtigt kommer. Men det kom allerede en lille smule i dag, med en lun vind fra vest, der straks fik østersøens kolde vand og sneen på land, til at danne tåge. Tæt tåge og med den, et farvel til vinterens klare frostnætter og knirkende sne. Selv i bare tæer, fungerer det med sneen og jeg har til nabokonens forundring flere gange været ude i shorts og bare tæer og nydt sneen såvel som frosten. En rysten på hovedet og et vink med et smil på læben - hun syntes nok jeg er skør, men sådan er vi så mange. Nogle kan lide sne og frost i bare tæer (jeg elsker det) og andre kan lide at stå udvadet i 2 grader koldt vand og fiske en hel dag uden at fange noget. Åhhh jeg afslørede det hele her?

Ja, det gjorde jeg. Men det gør ikke noget. Det var årets første fisketur, sådan rigtigt. Ikke noget med gipsplader, støbe beton, sætte dampspærre op, isolere, trække søm ud, understøtte bærende bjælker eller for den sags skyld, sætte en bærende jernbjælke op som erstatning for en bærende væg. Men det bliver fint! Omend, der er lang vej endnu. Så tågen kunne egentlig rende mig noget så grusomt, for jeg skulle lægge et par timer på kysten, uden at tænke på andet end det!

Uden frost i øjerne, afsøgte jeg det udvalgte rev første gang og bildte mig ind at jeg havde et lille hug helt til sidst. Lige der hvor sand og tang bugter sig så fint ud fra kysten og hvor jeg flere gange har nappet masser af havørreder. Jeg ville det gerne, for uanset om jeg ramte stenen derude, gjorde tanken om at det måske - MÅSKE - var en havørred, mig lige 5% mere koncentreret og bidelysten på OLR wobleren. Men hverken fisk eller jeg fik den lille frække sag i munden. (aheemmm)

Først tænkte jeg østover, men så kiggede jeg på klokken og kom på at min køreevner i tågen overstiger gennemsnits svensken en søndag som denne. Ergo ville en strækning som normalt vil tage 20 minutter, en dag som i dag, tage mindst 30 minutter, fordi tågen er farlig og "det er jo alligevel søndag, så lad os endelig tage den med ro"

Nej! Jeg er på fisketur - ikke køretur og det var også derfor jeg måtte disse Henrik på Österlen i dag. Jeg skulle fiske - ikke trille bil.

Så jeg trillede et par meter vestpå i stedet. Det så godt ud. Rigtigt godt endda og jeg opdagede først da jeg var ude på revet, at den skide sæl var fulgt efter mig. Pis! Og den var faktisk temmeligt nærgående, i forhold til de fleste sæler man ellers normalt ser. Frem og tilbage - flere gange under min line, uden at jeg opdagede det. Tænk hvis jeg krogede den? Jeg kom til at tænke på den gang jeg havde en sæl efter blinket. Dét var vildt og åbenbart et sjældent tilfælde, for det er aldrig sket siden.

Javier dukkede op og med ham, ideen om at - igen - prøve en anden plads. Som tænkt, så gjort og fandme så... alle gode gange 3, så dukkede lortesælen op, netop som jeg var kommet ud på det tredje rev! Ren forfølgelse! Vi flyttede os langt vestpå; Grumset...

Endnu mere vestpå... grumset, men ikke så meget. Skulle vi liiiige... nå nej... klokken var jo lidt i lukketid og så var fiskedagen pludselig omme, inden jeg overhovedet nåede at fange en fisk. Dem tog sælen sig nok af, bilder jeg mig ind.

Men det var dejligt at være ude. Tåge eller ej... pestenvind eller ej... fisk eller ej...