Vi lagde det ene rev efter det andet bag os og mens jeg nød solens stråler i passagerer sæder og vinden samtidigt IKKE øgede, var det kursen mod en sejr der var lagt. Nuvel... vi kørte måske forbi et rev eller 4 som sagtens kunne have sukket efter en wobler eller 3, men så var det at Henrik Ask - sirenen fra Øst - ringede med den lokkende melodi og begyndte at plapre om pølser, god vind mig her og lækkert vand mig der. Sirenen havde talt - vi kørte pludselig nordøst på, på vej mod den sikre sejr og med sådan cirka halvdelen af dagen brugt på skønhedssøvn (hjalp ikke), finde grill frem og kørsel.
Men nu stod vi her og ok... vandet så lækkert ud. Det havde den lækre farve og var det ikke fordi at farven brun, var hvad vi så på vores liner og endegrej efter de første par kast i form af tang, var vi nok blevet der lidt mere... linebugter til trods, i den stride vind. Så kørte videre.Op til det gyldne sand. HER måtte de blanke være, for her var mange mennesker og hvor der er mange fiskere, er der mange fisk? Right? RIGHT?
Hvor fanden var de fisk? Vi kastede og gjorde ved og jeg var lige ved at kaste op, da jeg kørte pølse nummer 4 ned, efter en fortjent pause og alligevel var der ikke skyggen af fisk. Ok, super effektive kunne man måske ikke kalde os. Det var også hygge, men alligevel. 3 mand med skarpladte våben og ikke en gang lykkedes vi at ramme en fisk. Bølgerne ramte mig, mens jeg forsøgte med mine "nu kommer bølgen" fotos... det er nu meget sjovt, omend du måske mener det er lidt ensformigt? Men hvad filan... der var jo ingen fisk i dag vel.
Den er nok lidt over-lir, men jeg er ligeglad. Det er superlækkert. Så har du mod på det, så prøv. De kan laves til alle slags blink/woblere. Bare at prøve sig frem. Og så er det fedt at lave selv. Det næste bliver vel at jeg skal strikke mine egne waders... eller noget...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar