Så vi traskede afsted på den hårde beton med vinden hvinende i ryggen og om ørene. Hold nu k... hvor var det koldt. Gårddagens rav tur var glemt, til fordel for ophold ved vandet og ikke i det, men lige lidt hjalp det og det skyldtes nok at vi gik relativt lidt og dernæst stod delvist eksponerede i vinden uden at røre os så meget, som fiskeriet nu engang byder. Det holdt ikke. For det første frøs øjerne til, inden du kunne kaste igen. Det vil sige, at fra du satte linen på fingeren til du kastede da frøs det lille hul der var tilbage i øjerne til. Ergo var linen ofte slap i kasteøjeblikket, fordi blinket var landet et helt andet sted. Frost er nu engang bare stift vand, men det var lidt vildt det her. Og jeg skulle have været efter rav igen idag. Det havde nok givet mere end fiskeriet.
Vi fortsatte ikke så længe til, men fandt lidt læ bag en beton mur og sad der og snakkede om lidt af hvert - mest af alt, årets kommende fiske eventyr. Vi håbede de kunne bringe os en masse fisk, selvom Javier mest af alle får svært ved at runde 200 fisk i år, nu han ikke har fri i 3 måneder. (Til alt held for os andre)
Jugoerne tog hjem. Jeg vil tilskynde at jeg fik vadefisket idag ude på sandet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar