søndag den 14. oktober 2018

2018.10.14 På søen!

Så blev der alligevel plads til en fisketur. Egentlig skulle jeg være med kajakken, men jeg måtte sande at vinden fra syd blev en kende skarp og sammen med solen, virkede det ikke rigtigt gedde agtigt inde i vigen. Der i mod kunne en sø lokke og pludselig stod jeg sammen med Javier og Henrik, i gang med at pakke båd og det hele.

Og så lå vi der. Midt på en for mig ukendt sø i Skåne. Der var fisk i søen. Tydeligvis MASSER af fisk. En prøvefiskning med not havde givet 50 ton fredfisk. Tænk lige over den mængde. Dét og så de effekter de giver. Søen var derfor ikke klarvandet. Det er der vist ingen der er her i Skåne. Jeg ærgede mig lidt. Det behøver ikke være spritklart, men jeg kunne først se wobbleren 20 cm fra overfladen, så den var vel ret grumset den her sø.
Men i den grumsede sø fandtes der også gedder, sandart og aborre, sagde de kloge. De førstnævnte var målet for jagten.
Uden kig til bunden nogen steder, uden søkort og uden ekkolod, måtte vi lade ankeret føle dybden.

Vi fandt et sted hvor der var en meter og lige ude foran måske 4 meter. Ok en ler skrænt med muslinger. Vi fiskede løs og glemte at fiskeklubben havde haft 20 mand ude om formiddagen med kun 1 gedde som resultat. Jeg tænkte at gedderne var til møde og havde samlet sig et sted hvor ingen kunne finde dem. Vi flyttede os rundt her og der, men resultaterne udeblev. Indtil jeg pludselig havde andet end den bløde bund, som "huggede" på wobbleren. En flot aborre kom op til afkrogning og så blev det område så kastet igennem ekstra koncentreret. Men resultatløst.

Henrik hørte maven knurre og enige med ham, satte vi gang i grillen. Meningen var at vi skulle spise på land, men båden strandsattes allerede 30 meter før land, så grillen kom i gang i båden. Ikke helt tryg ved situationen med en varm grill midt i det hele, lykkedes vi at lave de sædvanlige gode pølser og havde en pragtfuld pause i det for årstiden fantastiske efterårs vejr. Solen bragede ned fra en skyfri himmel og kun vinden gjorde dagen knap så varm, som den sikkert havde været i læ.

Vi indså at dagen var ved at gå på hæld og bestemte os for at fiske hjemover. Glenten drillede nogle gråkrager. Spurvehøgen drillede mågerne, gedderne drillede os, men havørnen som stille fløj tæt over vores hoveder, var der ingen der drillede. Mægtigt gled majestæten langs bredden og ind mellem træerne.

Hvilken fryd det var at være ude. På en sø. Midt i Skåne. Aborrerne jagtede småfisk på livet løs i skumringen, men intet ville som vi og stramme i huden, lagde vi til på bådebroen, som næppe holder mange år til. Det kunne godt være en gentagelse værd. Bare for fredens skyld.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar