2024.02.18 Hej igen normale februar

Hvor dagen i går var en særdeles behagelig forsmag på foråret, var vejret i dén grad vendt tilbage til sit vante jeg i dag. Det var ikke fordi lysten var enorm, men jeg vidste samtidigt at dagens vind, ville vaske Sydkysten ren. Ikke bare for andre fiskere, for vinden var ret så frisk, men også på grund af regnen og det absolut vigtigste; Vindretningen. Jeg fik ret.

Der var ikke et øje ude, vinden stod lige på og vandet spillede 100%. Det stank af havørred.

Men når man står der og bølgerne sprøjter ind og man kan se samtlige sten og sandpletter over revet, så er lysten skærpet til fulde. Sillingen kom ind og bag den gik der pludselig en stor lysebrun havørred. Ja, den var sikkert blank, for den var godt nok ikke tynd, men ligeså hurtigt som den kom efter, lige så hurtigt forsvandt den i skummet fra en ny bølge. Jeg stod og måbede over den frækhed. Hvor flabet at følge efter i det her vejr og ikke hugge. Hvad bildte den sig ind?

Et par kast efter havde jeg hug. Men nej, som i går, hvor vejret var væsentligt anderledes, var fiskene stadig i februar mode. De ville ikke lege med, hvilket på en måde var lidt ærgerligt, men så kunne jeg glæde mig over at igen var ude på den blå hylde og i særdeleshed være alene i det fantastiske vejr.

Ok, det var måske lidt koldt og da jeg sad i bilen, for at prøve en anden plads, så var midterkonsollen våd fra mine våde ærmer og gulvet sejlede fra de fugtige waders.

Men lidt ro i ansigtet gjorde godt og på den ny plads, hvor oktober stormen havde sandet meget til, er jeg sikker på at jeg havde hug igen ude i det ny badekar. Men det blev aldrig til mere, trods at jeg gennemfiskede strækningen grundigt.

Havørredfiskeri de lux på Sydkysten!