2024.02.24 Om kanelgifler og økonomi

33,95 kroner! Det er hvad kanelgifler nu til dags står i og er man på farten, har spist hjemmefra, men alligevel mærker maven knurre og tænker... jeg napper da lige en giffel og en sodavand, så sidder man i saksen. 33,95 kroner for en pose kanelgifler. Nu med mulighed for at vinde et eller andet rejsesæt, som man kan have ombord på flyet. 

Ja, det er da på første klasse til den pris for en sølle gang mel, kanel, vand og sukker. Jeg kan da godt forstå at mening mand sparer på pengene, men det var ikke overraskende for mig at det så sådan ud. Jeg handler også ind i mellem. Jeg var nok bare lidt blåøjet i mit syn på grådigheden hos vores handlere, der samtidigt markerede at sidste års regnskab var rekordstort. Tillykke til jer. Ikke til min pengepung.

Mens jeg sad og krammede min pose med kanelgifler, nådigt optalt til 14 styk - hvilket i øvrigt giver en stykpris på knap 2,5 krone per styk - reflekterede jeg over om hr og fru Svensson skulle uddeles hver deres, for at vise dem min totale luksuriøse økonomiske overlegenhed i indkøb af kanelgifler. Men de hilste bare og gik videre og jeg kunne slippe taget i min kanelgiffel pose igen. Skuende over vandet med det ene øje og det andet fast på giflerne.

Fiskene var ikke rigtigt hjemme og solen var desværre forsvundet igen bag nogle tynde skyer. Solen havde alligevel ikke udført den magi jeg håbede på, men håbet... det svinder aldrig.

Jeg syntes tiden gik for langsomt, mens jeg grundigt tyggede kanelgifler i mig for knap 15 kroner. Jeg ville gerne have noget aftenfiskeri, for når solen gik ned, lyset svinder, så burde de da gå til bidet.

På en eller anden måde lykkedes jeg med at få tiden til at gå og da klokken vel var aften nok, så vadede jeg ud på et andet rev og tog et par kast. Min forbløffelse blev stor da en blankfisk kom glidende ud af det brune vand på SIDEN af min silling og vendte igen. Det var bare en fisk på målet, men det så godt ud og jeg fik også en forskrækkelse over dette pludselige liv. Følgeren blev afløst af en meget lille følger, siden skete der ikke mere og mine fingre var også kolde. Men alligevel skulle jeg prøve endnu en plads. Bare lige kort du ved. Bare lige 5 minutter.

Og her skete det samme. I din opfriskende østenvind, havde jeg igen følgere. Alle var de små og finurlige, men silling ville de ikke have. Det bliver nok en runde med bombardaen i morgen. Mens jeg skal nyde mine sidste gifler og tænke over om min investering ikke havde været bedre i aktier.