søndag den 6. januar 2013

2013.01.06 Sport i 2´eren

Det stille vejr måtte have gjort indhug i det mørke vand og jeg var derfor også glad over at læse at Urbans liverapport på kysten, foregik et sted jeg ville hen. Ergo måtte vandet jo være klart, tænkte jeg og blev særdeles skuffet da jeg endelig kunne vade ud og erfare at det faktisk var mere modsat. Hammer grumset og lidt til. Gad vide hvad de 3 gutter længere nede havde for vand, siden de... og så gik ind igen. Det samme gjorde jeg efter 5 kast og en runding på revet for at tjekke om det virkelig var SÅ grumset hele vejen rundt. Urban havde haft fisk på, fortalte Kenn, som overraskende nok sad og røg oppe ved sin bil og ikke i sin båd, som jeg bedst husker ham.

Det blev til en hel del mere snak end fiskeri og da der var gået en time og jeg stadig kun havde taget de 5 føromtalte kast, drog jeg videre i jagt på - til en start - mere klart vand. Næste plads: Optaget. Mere optaget længere fremme igen og jo, det kan jeg godt forstå, for det var faktisk rigtigt rart ude. Det er ikke meget januar, der er over vejret lige nu. Desværre afspejler forårstemperaturen ikke fiskeriet - så vidt jeg ved. Det er jo ikke mine 5 kast der kendetegner hvordan det går. Fandt en gammel kending og tænkte at her skulle der være såvel klart som fisk og boblen glædede sig allerede til at flyve over voverne igen, men nej. Om muligt, må jeg igen sige, var vandet endnu mere uklart her. Nærmest sort. Og det så ud til at strække sig langt ud.

De 5 kast blev ved de 5 kast og så tog jeg et andet sted hen og spiste min mad og kiggede over det grumsede vand, der også herskede på denne plads. Gid fanden havde det beskidte vand, når man nu vil fiske og har tiden. Og vandtemperaturen endda er suveræn for tiden!

Så blev jeg enig om at prøve ude på en pynt og derfra kaste over klart vand - hvis det fandtes og det gjorde det. En smule. Der herskede en sort stemning i vandet, men i det mindste kunne jeg se sten og tang i vand til knæene. Ikke særligt attraktivt, men dagens bedste og så stod jeg der og nød det opklarende vejr en lille halv time, inden jeg valgte at tage hjem. Vinkede lige til sælen der lå på en sten længere ovre. Her har jeg aldrig set dem, så det var hyggeligt nok - omend en ærgerlig konkurrent på de her sårbare januar dage, hvor succes eller fiasko kan hænge på de mindste detaljer.
Nu bærer det mod koldere tider igen. Hvor længe det holder, vil tiden vise, men det skal blive vildt koldt før vandtemperaturen får så stort et knæk at det bliver svært igen. Eller så skal det holde ved længe. Uanset hvad, så er kuldefrembrud ikke de bedste, men det tænkte jeg ikke over da der var sport i 3´eren på vej hjem i 2´eren. Jeg sad nemlig og drømte mig til marts måned og selvsamme kanal, mens man skifter plads og solen varmer lidt i læ for den kølige vind. Årh hvor jeg savner foråret lige nu.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar