søndag den 7. september 2014

2014.09.07 Endnu badevand...

Det var absolut ikke uventet at jeg ingen svale kunne finde da jeg trådte i vandet. Lummer varme foroven og med en sydøstlig vind, lummervarme i vandet. Der var vel kun omkring 20 procent fugtighed i forskel på ovenover og nedenunder.. og måske lidt flere molekyler forneden, men det er så en anden sag.
Det var varmt, det fatter du nok. 19 grader til med. Så da jeg så fisk hoppe var jeg, fightklar og det hele, ret overbevist om at den sprang, jeg kastede og intet ville ske. Og sådan begyndte dagen og sådan sluttede dagen. De hoppede og sprang - måske ikke så vildt som det lige lød, men der var en del. Og de ville bare intet.
Vandtemperaturen har helt sikkert ikke hjulpet på det, men en sydøst er heller ikke at foretrække nu. Nu skulle vinden gå i nord og nordvest, så mon ikke det kan redde en lille fisk inden afslutningen?
Flot og elegant fugl!
Henrik og jeg gik i øvrigt ikke tomhændede fra kysten. For første gang så vi begge en isfugl, der frejdigt vimsede omkring på stenene og jagtede småfisk inde på det lave vand. Mægtigt syn og hvilken smuk fugl. I alle de 10 minutter jeg gad kigge på den.

Det er nok derfor jeg er lystfisker og ikke fuglekigger. Nu har jeg set den. Videre.

Videre til den tomme krog. Men der skal nok hænge noget en anden dag.