søndag den 26. oktober 2014

2014.10.26 Party i provinsen?

Flotte striber
Overskriften lægger op til mere end man tror. Jeg sidder her, med en frisk fisketur i tankerne og har det suverænt godt i kroppen, i sjælen og slapper af. Stevns, min dejligt høje østlige del af Danmark. Jeg kunne bosætte mig her (men også der og alle vegne) bare der er fiskevand.
Min ven Henrik Ask og jeg havde endnu engang aftalt tur, hvilket sker alt for sjældent, og da klokken ringede "vågn op" var jeg allerede oppe. Både af forventningens glæde, men måske også lidt på grund af den der latterlige vintertid.
Åh ja...
"Det er normal tid, Anders"...

Jamen det ved jeg godt. Latterlig normal tid, der gør indbrudstyvens job lidt lettere, der gør at solen står op lidt tidligere i forhold til klokken de næste 14 dage, der gør at du sætter havemøblerne tilbage og slår en masse dyr ihjel på motorvejen og som gør at du kan sove en time længere de første par dage.
"Hey - jeg har et godt tilbud til dig"
Hvad med at du valgte sommertid året rundt. Du har mere lys HVER aften, året rundt. OG du slipper for at solen står op om sommeren kl. 3 men istedet går ned kl. 21. For hvad kan du bruge dét til? Årh come on... ikke en skid, vel...
Og indbrudstyvene får en times mindre arbejdstid de næste mange uger. Men nej, det bider ikke, vel. Du skal sidde og være sur på naturstyrelsens vegne og sige at vintertiden er normal tid. Men har du tænkt over det? Det er jo tåbeligt med vintertidens, tider. Det er sommertiden der virker og giver os normale mennesker det vi behøver.

Nok om det. Det var en dejlig dag i oktober og Henrik og jeg gik over de Stevnske klinter. Vandet var mange gange mere klart end vi havde regnet med og var stillet i udsigt, vinden taget i betragtning. Det var sågar så fint, at man kunne fornemme en fisk eller 2 på vej - men det var så også kun til vi kom til selve vandet. For så fint som det så ud oppe fra, så utroligt fint var det nede fra. Altså i ejendomsmæglerens vy... ikke i havørredfiskerens. Vandet var spritklart og bølgerne skrå, men nu stod vi her og så skulle der fiskes, når vi havde lagt afstand til de andre - for de stod her vel ikke for sjov?
Sikkert ikke, men ingen af dem fik noget, af hvad vi kunne se. Det gjorde vi så heller ikke.
Der var faktisk forventningsfuldt dødt, i det klare vand. Men som det er med de der prikkede sølvfisk, så dukker de pludselig op. Det var ikke anderledes idag. Pludselig havde jeg en følger. Og jeg der lige havde drømt om en stor tyk hotdog med det HELE... så kom der en følger til og så havde jeg hug. Ingen mega fisk, men der skete noget og sårskorper og åkander, fik en pause sammen med røde og gule kort og fiskeriet tog over - jeg der lige var blevet sulten. Jeg med en stor mave, hvis BMI tidligere lå på 4 eller deromkring. Hvad sker der? Mad avler ... sult efter mere mad.

Skinkekutteren måtte vente. Der var havørred i farvandet og kun en stor blanko kunne erstatte en skoldet fra bassinet.
Hule

Men størrelsen på farvandets fristelser, var ikke noget at skrive hjem om. Det var havørred, men ikke stor havørred. Til gengæld var de nysgerrige og "hug"villige.

Det med huggene var sådan hen i det med, "jeg havde en del hug" men ingen vilde og så mistede jeg 2. Som sagt ingen med størrelse imellem og da Henrik og jeg talte om pladsbytte, så var det jo typisk at det hele skulle ske og vi derfor blev unødigt længe på pladsen. På den anden side... som ikke-vant Stevns fisker, det vil sige, uden lårbasser på den forkerte side af 1 meter i omkreds, så var et pladsbytte også forbundet med 1 times spildtid. Altså blev vi hvor vi var. Og kom tilbage i den sædvanlige rytme igen. Ingen fisk.
Så gik der snak i den. Mere snak og stadig ingen fisk og så var det pludselig tag-hjem-tid. Jeg havde en dygtigt stor fisk efter til sidst, men ellers skete intet mere og så var dagen i provinsen pludselig slut. uden party. Men magen til smuk baghave, skal man lede længe efter!!