mandag den 31. august 2020

2020.08.31 Farvel sommer - goddag efterår... og fredning

Det kan føles en kende ærgerligt at allerede stå på randen af efterår. Pludselig er sommeren forbi og de sidste par års indlæg gentages, bare med nye datoer. Tiden der forsvandt, sommervejret der ikke blev som ønsket i fiske optikken... fiskene der ikke var på plads, når jeg var på plads.

Måske er det bare sådan det er?

Dagen i dag var i hvert fald. Præcis som de andre år. Sommeren i juni var jo pragtfuld med sommerøjne. Sol og varme - lækkert, trods arbejdet tog sin del af timerne mens solen stod på himlen. Men de lange lyse dage, opvejer alle negativer i sammenhængen. Det er lyst længe og man får nærmest en dag ekstra oveni hatten, når arbejdsdagen er slut. Så kom juli med et lidt usædvanligt vejr af det dårligere. Desværre var vinden ligeledes dårlig, så fiskeriet kunne ikke dyrkes i den udstrækning jeg havde håbet på og så blev det august... og tid til min sommerferie. Jeg klager bestemt ikke. Sådan et par uger i Blåvand med 30+ grader og fuld sol. Der var ikke noget andet at ønske. Men givetvis... gavnede det ikke heller fiskeriet, så da vi fik lidt mere, for årstiden, normale temperaturer, arbejdet igen kaldte og vinden gik i venlige fiskehjørner, var det tid til en længe ventet kysttur.

Og så stod jeg der med sveden drivende ned af ryggen i en bagende sol, trods klokken var over aftensmad.

Jeg så allerede fisk i overfladen da jeg gik i vandet for lidt afkøling. Det tegnede godt, men den første time forløb uden hug eller anden form for kontakt end tobiser der nysgerrigt fulgte med ind.

En pause i skyggen gjorde godt og jeg var klar til runde 2 - som desværre var en ren gentagelse af runde 1. Der skete absolut intet og det så ellers så fint ud. Masser af flimmer i vandet, solen var nu væk bag træerne og gjorde skyggerne lange. Temperaturen lige vel høj, men godkendt hvis du spørger mig... til et bad...

Men fiskene ville ikke være med, hvorfor jeg overvejede at afslutte tidligere og sætte mig i divaen derhjemme. Indtil jeg kom op til vejen og stadig havde sol på himlen, hvilket gjorde at et pladsbytte blev udskiftet med sofaen.

Men pladsbyttet var kun en god idé i mine tanker, for heller ikke her var fiskene til stede. Det vil sige, jeg havde pludselig en mindre følger, men efter den forsvandt, fortsatte de mange kast ud i diverse strømskel, over sandpletter, bag sten som i foråret havde gemt på fisk og lige lidt skete der.

Indtil jeg endelig måtte indse at jeg ikke kunne vende lykken for i dag og lod sofaen vinde. Nuvel, det var også blevet mørkt, så der var ikke megen mening videre fiskeri.

Det bliver nok til en tur og en til inden fredningen - men vinden får vel lov at afgøre det.