2024.02.04 Årets... nå ligemeget. Det var alligevel blæsevejr igen

Ja det var i hvert fald endnu en nultur. Men årets første "rav fundet på fisketur" fandt så vej til lommen... Og pølserne var gode. Selskabet. Det blæste, men grillen var varm.

Da jeg kom frem og åbenbart lidt sent i forhold til dem der stod klar med pølserne som skulle på min grill, så var meldingen udover at de var sultne, at der ikke var sket en skid. Det var alligevel lidt trist at høre, men i går hvor jeg også skulle have været ude havde Javier meldt det samme og på samme strækninger; dødt hele dagen. Ikke så meget som et hug. Og det mente Henrik, Javier og jeg ikke kunne gentages 2 dage i træk. 

Men det kunne det!

Uanset, så fik jeg gang i grillen, Javier gang i pølserne og Henrik gang i hyggen og så sad vi der i den tiltagende vind og gnaskede pølser, mens vi planlagde eftermiddagen og hvor fiskene så skulle fanges. Da jeg var ved at bide skindet af pølseenden på den sidste pølse, kom en gut forbi og sparkede i tangen og gik igen. Siden gravede Henrik dybt i lommen og fremviste en mængde rav der havde ligget frit på stranden.

Så kan den ivrige læser vel gætte sig til resten?

Men jeg fik selvfølgelig også fisket!

Henrik måtte afbryde turen, da nogen i nærheden ikke havde varme i huset. I 20 sekundmeter og 4 grader, er varme i huset slet ikke så ringe endda. Javier og jeg fortsatte slaget på andre jagtmarker og ved godt mod, gik vi over de gullige (dobbeltbetydning for de Øresundske!) sandstrande med lidt mere tro på det. Men vores tro blev skubbet rundt. Enten af vinden der piskede ind i ryggen og fik os ud af balance eller bølgerne der slog ind udefra og også dem, fik os ud af balance. Der var en skubben og masen frem og tilbage, mens koncentrationen på endegrejet skulle bibeholdes, men resultatet var som på den første plads og gentog sig på den næste igen.

Og da vi egentlig var på vej hjem fra den sidste plads, dels fordi jeg havde stået i komplet sort vand og derfor troede det var mega grumset og ikke mindst på grund af tiden der pludselig signalerede aften, så var Javier gået ud det rigtige sted og havde fundet vandet perfekt. Jeg ville vride de sidste minutter ud af dagen og sammen tog vi 5 minutter til, der siden resulterede i et højt UHHH fra Javier der pludselig havde haft en stor følger. Følgeren var dukket op ud af ingenting og var forsvundet ud i det store ingenting. Selv mærkede jeg ingenting og sådan endte dagen desværre igen udi i fiskeriet.

Det skal ikke være nemt. Men det er stadig sjovt.