søndag den 23. februar 2014

2014.02.23 Uretfærdige fiskedage

Er det rimeligt at forlange en fisk når man nu er ude i det jeg vil påstå er gudeforhold?
Altså hvis gud var lystfisker, så havde han fisket idag... så det er vel rimeligt at forlange en fisk. Men jeg skulle måske have ytret mig højt, fremfor at tænke det eller bare forvente det. For gudeforholdende lod mig køre tomhændet hjem. Det føltes pinligt ligefrem, men hvad kan man gøre?
Kasper gik i vejkanten og bar ikke på en fisk. Derfor var min første kommentar også vældigt smart i tonen, for hvordan kunne han gå der - tydeligt nyfisket med vådt tøj og det hele - og IKKE have en fisk med sig? Havde han sovet i timen, var han kun lige ankommet eller var vandet slet ikke så godt som det så ud? Jo, det var godt. Det var faktisk storfiskvand, men de 3 timer Kasper havde lagt på det var resulteret i et stort nul. Fantastisk at det kan lade sig gøre. Jeg var lige kørt forbi en masse mørkt vand, men stod nu her i vejkanten og undrede... det måtte være bedre længere fremme og jeg fik lokket Kasper med.
Kasper takkede med at tage en lille blank i de første kast. Jamen, jeg havde reddet hans dag i hug nu.
Selv skærpedes de typiske fiskesanser når andre får fisk og det var virkelig lækkert vand og vejr. Uden handsker var det måske lidt overilet, men jeg frøs på den anden side heller ikke. Kom nu fisk... kom nuuuuuu
Men der skete intet og Kasper og jeg tog en kort rådslagning på tangen. I kastet efter den lille blanke havde han smidt en 3+ og så var pausen slut. 3 timer til rådighed og på den anden side af den flotte solnedgang, ventede ikke kun afslapning i divanen hjemme. Fiskes skulle der og da Kasper trak sig havde jeg resten af revet at kaste over, men der skete intet... intet og ingenting andet end 2 følgere til sidst. Om jeg fatter de følger efter i bidevejr... men det er jo ikke første gang det er sket.
Jeg har nok brugt forkert medicin i dag.

søndag den 9. februar 2014

2014.02.09 95 cm er virkelig stort...

... "det sagde hun også igår."
Men det var nu mere ment på hende vejrpigen... som idag fik ret, idet solen var mest fremme i modsætning til igår. Til gengæld så undres jeg over vinden. Øresundsbroen kørte med advarsler om vindfølsomme køretøjers passage og mens det stod på, stod jeg på kysten og fiskede. Det virker jo lidt sejt, når der nu advares mod vinden, men øh... så var det heller ikke værre.
Det var bølgerne til gengæld. De var store, lange, høje og vældigt saftige og det var ikke hverken let eller særligt sjovt at stå bag stenene og blive både kastet omkring og oversprøjtet, ved hver bølge der rullede ind.

Mine tanker gik til monsteret jeg havde fundet på kysten lige inden. De findes derude. Det ved alle. Men det er ikke tit man ser dem og selvom den jeg havde fundet var både død og farvet, så er 95 cm alligevel noget af en størrelse. Altså tænk lige over det... sådan en børge i sølvdragt. Fisken fik mig til at kaste lidt ekstra. Der er sgu noget over de der kæmper. De har bare lidt mere at sige i den størrelse.
Jeg gav op på pladsen. Gik ind og sparkede til noget tang og luskede så tilbage til fisken hvor jeg åbnede munden på den og tænkte at en snaps, et søm, en silling eller hvad det nu skulle være... uden problemer overhovedet, kunne være i kæften på dyret. Gabet var enormt. Sjældent set stort... og faktisk så kunne hele min grejboks sagtens være i dens gab. Min hånd tilmed...
Sådan nogle fisk spiser vel ikke tanglopper, gør de? Jeg var dybt fascineret. Gad vide om jeg en dag får chancen? Hvad vil der ske. Kasper stødte til og sammen lod vi mundvandet løbe over det store kadaver, som for et par måneder siden sikkert har vejet tæt på 10 kg. og været spritblank. Sikke en fisk at krane. Imens fortalte Kasper om en fisk i samme størrelse han engang havde forsøgt udtrætte på Bornholm. 1 slag med halen og så var den 2 meter ude... Sådan en fisk får nok tiden til at stå stille når den hugger. Alt står vel stille, hvis den også vælger at gøre det.

Tjek lige snapsen ved bugen
Drømmene fortsatte og mens Kasper valgte et liv i kaffekoppens selskab, tænkte jeg at det kunne være der var fisk længere ovre? Det var der ikke. Der var bølger, men knap så lede og her var der engang en der inden for 14 dage nappede 2 blanke på hver 7 kg. i februar. De der minder, fiskehistorier, fortællinger, løgne (?) er noget der luner og holder en oppe på de tomme dage.
Erkendt, vandet var lækkert og havde vi skrevet april, så havde du siddet med tårer i øjnene over alle de fisk jeg havde kranet ind idag. Men vi skriver kun starten af februar. Vandet er ikke 8, men 3 grader... og der var langt til forårsfornemmelser på kysten. Der var godt nok også langt mellem tanglopperne og alt det andet man forventer at se af liv på lave.

Så jeg gav op på pladsen.

Jeg krøb i læ i Sortfiskhavn og bestemte mig for at prøvefiske lidt nyt endegrej, for nu skal hele æsken skiftes. Der skete intet i Sortfiskhavn og bølgerne gjorde det besværligt at bestemme sig for hvad det nye grej skulle blive... det må blive en anden dag, men jeg vidste også godt at kommer der en anden dag, så vil jeg måske hellere fiske end testfiske og så er jeg lige vidt.
Jeg glæder mig lige nu til en anden dag, det går at fiske. Det må være næste skridt :-)