2014.02.09 95 cm er virkelig stort...

... "det sagde hun også igår."

Men det var nu mere ment på hende vejrpigen... som idag fik ret, idet solen var mest fremme i modsætning til igår. Til gengæld så undres jeg over vinden. Øresundsbroen kørte med advarsler om vindfølsomme køretøjers passage og mens det stod på, stod jeg på kysten og fiskede. Det virker jo lidt sejt, når der nu advares mod vinden, men øh... så var det heller ikke værre.
Det var bølgerne til gengæld. De var store, lange, høje og vældigt saftige og det var ikke hverken let eller særligt sjovt at stå bag stenene og blive både kastet omkring og oversprøjtet, ved hver bølge der rullede ind.

Mine tanker gik til monsteret jeg havde fundet på kysten lige inden. De findes derude. Det ved alle. Men det er ikke tit man ser dem og selvom den jeg havde fundet var både død og farvet, så er 95 cm alligevel noget af en størrelse. Altså tænk lige over det... sådan en børge i sølvdragt. Fisken fik mig til at kaste lidt ekstra. Der er sgu noget over de der kæmper. De har bare lidt mere at sige i den størrelse.
Jeg gav op på pladsen. Gik ind og sparkede til noget tang og luskede så tilbage til fisken hvor jeg åbnede munden på den og tænkte at en snaps, et søm, en silling eller hvad det nu skulle være... uden problemer overhovedet, kunne være i kæften på dyret. Gabet var enormt. Sjældent set stort... og faktisk så kunne hele min grejboks sagtens være i dens gab. Min hånd tilmed...
Sådan nogle fisk spiser vel ikke tanglopper, gør de? Jeg var dybt fascineret. Gad vide om jeg en dag får chancen? Hvad vil der ske. Kasper stødte til og sammen lod vi mundvandet løbe over det store kadaver, som for et par måneder siden sikkert har vejet tæt på 10 kg. og været spritblank. Sikke en fisk at krane. Imens fortalte Kasper om en fisk i samme størrelse han engang havde forsøgt udtrætte på Bornholm. 1 slag med halen og så var den 2 meter ude... Sådan en fisk får nok tiden til at stå stille når den hugger. Alt står vel stille, hvis den også vælger at gøre det.

Tjek lige snapsen ved bugen

Drømmene fortsatte og mens Kasper valgte et liv i kaffekoppens selskab, tænkte jeg at det kunne være der var fisk længere ovre? Det var der ikke. Der var bølger, men knap så lede og her var der engang en der inden for 14 dage nappede 2 blanke på hver 7 kg. i februar. De der minder, fiskehistorier, fortællinger, løgne (?) er noget der luner og holder en oppe på de tomme dage.
Erkendt, vandet var lækkert og havde vi skrevet april, så havde du siddet med tårer i øjnene over alle de fisk jeg havde kranet ind idag. Men vi skriver kun starten af februar. Vandet er ikke 8, men 3 grader... og der var langt til forårsfornemmelser på kysten. Der var godt nok også langt mellem tanglopperne og alt det andet man forventer at se af liv på lave.

Så jeg gav op på pladsen.

Jeg krøb i læ i Sortfiskhavn og bestemte mig for at prøvefiske lidt nyt endegrej, for nu skal hele æsken skiftes. Der skete intet i Sortfiskhavn og bølgerne gjorde det besværligt at bestemme sig for hvad det nye grej skulle blive... det må blive en anden dag, men jeg vidste også godt at kommer der en anden dag, så vil jeg måske hellere fiske end testfiske og så er jeg lige vidt.
Jeg glæder mig lige nu til en anden dag, det går at fiske. Det må være næste skridt :-)