mandag den 18. juli 2016

2016.07.18 Der var sørme en fisk til Anders!

Vinden var fin. Vejret lige lunt nok. Juli forresten... måske ikke så lunt alligevel. Hvordan er det nu med fiskeriet? Nå, men lysten var der. Så pyt med det andet.

I fjor var jeg på denne tid, en tur hos Henrik og fiske. Vi havde en dag lidt ud over det sædvanlige. Først havde Henrik været ude og kranet fisk hjem. Jeg var der dagen efter - på rygterne - og fiskeriet var helt formidabelt. Det er muligt i juli, hvor underligt det end føles. Men det er måske bare mange års manglende erfaring på området, der gør at man syntes det er mærkeligt. Fiskene har nok altid været der og har man lyst skal man tage ud - så lærer man... måske... og fanger en fisk... måske...

Så jeg tog ud, selvom jeg syntes det var lidt underligt, lysten til trods. Ikke uventet havde vandstanden skyllet det kystnære tang i havet igen. Udover lugten, var havet brunt på den første plads. Det lokkede at køre hjem og ordne have, men jeg kørte videre. Fandt vand man kunne se igennem og gik i bølgen ikke helt så blå, men fin nok...
Ole og Jan Svendsen i regnen

Første kast: Stød i wobleren og 3 tydelige hvirvler bag.
Andet kast: Hug helt ude og ellers intet.
Tredje kast: Ingenting
Fjerde kast: Ingenting...

Så gik der nogle kast med det. Fandens! Sådan en klokken syv havørred havde ellers været fin at starte med. Så kom Javier. Lige som han skulle i vandet, huggede det endelig rigtigt. En flot tyk sommerfisk på målet kom til afkrogning. Den var mere i luften end vandet og gav så rigeligt valuta for pengene! Men den kæmpede også så bravt, at den i minutterne efter afkrogningen stod på bunden og sundede sig, trods de 15 grader i vandet. Det er ikke første gang jeg har oplevet det på denne årstid. Hvorfor er fiskene mere "trætte" efter en fight nu? Er det temperaturen eller ilt indholdet, der gør at de har brug for at puste ud?

Javier og jeg syntes vi havde en af de aftener, hvor der burde komme mange fisk i hugget. Det var vi ikke så overraskende, ene om. Givetvis fangede Javier 2 på hinanden, flotte målsfisk - men der var mange kast med hug, følgere og pillerier der ikke gav hvad de skulle. Og så hoppede fiskene også, sådan lige for at vise sig.

Jeg sluttede dagen med en uhørt sløv fisk, der huggede helt ude og mere eller mindre lod sig hjule ind til afkrogning. Troede det var en rimte. Siden begyndte det at regne og mørket sænkede sig allerede inden kl. 22. Jeg længedes pludselig ikke til efteråret alligevel.

tirsdag den 5. juli 2016

2016.07.05 Fiskeåret der ikke rigtigt ville sig

Ak ja... jeg har vist ikke heldet med mig i fiskeveje, når jeg endelig har tid og mulighed for at komme ud. Lidt rygter om at fiskeriet endelig var kommet igang, ovenpå den pragtfulde sommerstart set med sommerøjne, havde for længe låst fiskeriet og varmet vandet. Der var taget enkelte fisk her og der, men jeg renoverer stadig og gør det længe endnu, så jeg må køre lidt på rygterne. Fanden tage dem!

Jeg stod igen i gangen derhjemme og klædte mig af. Lugtede af sur gammel tang og havde ingen fisk fået. Det føltes lidt tomt. Ikke at have en nultur, men igen at have en nultur, der også var endt med en vandring gennem 30 meter råddenskab og piskende regn i nakken. Det var tangen der var sur - ikke mig, forståes!

De gamle rygter havde fortalt at der var kommet fisk op som sagt. Vinden var vendt til et for forårets venlige hjørne. Vandet var stadig varmt, men der var fisk. Jeg kunne ikke. Jeg skulle lege bygger, far og familiemedlem på slæb. Det har også sin tid. Nu var det havørred tid, et par dage for sent.

Vandet var ikke specielt koldt, men køligere, hvis det siger dig noget? Til gengæld kunne jeg beriges med masser af det der grønne tang der klistrer fast i alt og da jeg havde stået med det i en halv time, gav jeg op og tænkte at det bliver en svær aften. Jeg var allerede kommet for sent afsted, fordi jeg havde fået uventet besøg fra en blærerøv der ville vise sine nye waders og så var regnvejret skyld i en masse langsom trafik. Siden skulle jeg lige tale med Kasper som jeg uventet mødte - 2 uventede på en dag! Cool - så jeg var kommet afsted lidt for sent og valgte endda en plads langt fra hjemmet. De fandens rygter!

Bilen kørte i det tiltagende mørke vest på igen. Mørket skyldtes bygeskyer. Bygen strejfede mig først, siden kom den for fuld kraft. Da var klokken 22:30, vandet grumset og fiskene forsvundet i følge ham der stod der før mig. Han havde fået en lille og mistet en stor.

Ak ja... fiskeåret vil sig ikke rigtigt for mig. Jeg rammer ikke rigtigt plet - mest fordi jeg kører ud på rygter og ikke når jeg syntes. Hvor jeg nu syntes det skal være.

Der er vist ingen større rygter igang i aften. Det er enten Wales vs Portugal, eller havørred vs Anders.