lørdag den 17. februar 2018

2018.02.17 På vandet i stilheden

Allerede da jeg drejede bilen ud på vejen, kom smilet frem på læberne, da den velkendte lyd af stropper der både hyler og brummer i vinden, gik gennem taget og fulgte mig vejen ud til fiskepladsen. Den der brummende lyd er blevet synonym med kajaktur og den blev hurtigt plukket ned fra taget og rigget til. Jeg var klar til en tur på vandet, trods at jeg i sidste minut fik et afbud fra Javier. Tryggest er man 2, men jeg ville ud. I dag. NU.

De klukkende lyde fra kajakken er endnu en glad lyd, mens jeg glider gennem det klare vand. Jeg er blind for det drivende ålegræs og har kun spidsen i sigte, mens de eneste andre lyde er klamme svaner, der efter at have fløjet eller svømmet flere gange foran mig, endelig indser det tåbelige i at forsætte lige ud og endelig flyver til siden. Så dum en fugl skal man lede længe efter og jeg kun glad for at slippe dem, da jeg endelig kommer frem til sælen, der uroligt kigger på mig og glider i vandet, for dernæst at dukke op med følgeskab og betragte mig nysgerrigt på ganske kort afstand. Sælerne forsvinder, det gør også de klukkende lyde, da kajakken endelig ligger så stille som den kan i vinden og det eneste man hører er gæssene der skræpper i baggrunden. Der er, der ud over, helt stille. Fantastisk. Jeg har virkelig fundet mig en oase herude og nyder at være totalt isoleret fra omverdenen.

Omverdenen gør sig bemærket i form af jolle med 3 personer en halv time senere, men de er på vej efter andre arter og forsvinder langsomt bag mig, så det kun er mig og gæssene og - opdager jeg senere - et hav af diverse andre fugle.

I havet er der dødt. Dødt ålegræs, noget grønt og noget der er brunt, driver omkring eller ligger på bunden. Det eneste jeg mærker, er ålegræs. Mine fingre der i mod, mærker jeg ikke mere. Det er faktisk skidekoldt og også i tæerne begynder kulden at trænge sig på. Jeg undres. Er der virkelig ingen fisk, der kan underholde i det 4 grader varme vand? Slet ingen?

Svaret bliver desværre et nej. Jeg fisker i 4 timer og prøver over det hele, i det store område. Kulden bider sig fast og jeg erkender at denne første tur i kajakken, bliver ved den uendelige nydelse det er, at være på vandet - fisk eller ej. I morgen skal jeg til Stevns. Gad vide om der er andet end kulden, der vil bide dernede.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar