lørdag den 29. september 2018

2018.09.29 Det der rav der...

Endnu engang måtte jeg se en masse argumenter blive skudt ned af en stædig 10-årig pige og forlade jordhulen derhjemme alene, på vej til stranden. Det er nok ikke mit stærkeste kort at lokke tøser til stranden, når der ikke er fuld sol og badevand. Måske også fair nok et sted, men alligevel. At kunne dele en gå tur og måske endda lidt rav, ved en gåtur langs stranden er i min verden en super beskæftigelse. Ikke en telefon med et spil magen til de andre apper der også åbnes, lukkes og swipes væk i en uendelighed. Der skal skærpning til overfor de indelukkede piger.

Og så jeg gik der alene. Tiltagende vind og faldende vand. Intet der var bekendt hjemmefra. Jeg ville bare ud og gå en tur og hvis muligt, sparke til lidt tang og måske være heldig.

Men forholdende var godt nok fine. Det var jeg næppe ene om at vide, da fodspor i sandet og tangen afslørede at jeg ikke var den første ude. Men min gå tur var også en gå tur og intet andet.
Se; der sad en gråkrage. Så kom nogle gæs forbi. Så nogle andre fugle jeg ikke lige kender og så en falk over golfbanen. Så kom solen frem og så fandt jeg et lille stykke rav. Turen langs stranden blev lang. Det ene skridt tog det andet og jeg nåede næsten ned til enden da jeg pludselig kiggede på klokken og indså at jeg havde over en time hjem.

Tilbage over tangen, sandet og vandet der bruste mere og mere. I lommen lå 3 stykker guld og en dejlig eftermiddag, der blev til aften, var reddet. Man skulle da være utaknemmelig, hvis ikke man kunne glæde sig over det, nu man alligevel ikke må fiske.

lørdag den 22. september 2018

2019.09.22 Hov... hvem tændte lyset?

Pludselig var festen forbi. Nogen havde tændt lyset og der stod jeg - helt nøgen og alene på dansegulvet og indså at havørredsæsonen, der aldrig kom i gang også pludselig var slut, inden jeg selv egentlig kom ud. Hvordan sker den slags? Hvordan kan tiden pludselig gå så stærkt?
Normalt er jeg meget sparsommelig med tiden. Selvfølgelig går tiden som den skal - også på mit ur og i hovedet, men jeg tilhører ikke den slags der syntes at tiden går alt for hurtigt eller "hvor blev tiden af" - måske lige på nær, i denne sæson indenfor fiskeriet.

Så sådan er det og et indlæg uden havørredfiskeri blev til, mens jeg gik på stranden og nød resterne af Knud. Stormen Knud, skal tillægges! Ikke at der var meget storm over ham. Vist, det susede da dygtigt i træerne og der kom da også lidt gang i vandet, men så var det heller ikke værre. Mest imponeret var jeg over fronten Knud kom med. Vi havde det lækreste sommervejr med knap 23 grader og ikke den store vind. Inden for 1 time var det kuling og 12 grader. Sådan et dyk har jeg ikke set længe.

Gad vide om Knud havde skubbet lidt rundt på noget rav og hvordan verden så ud på den anden side af en stor tung og meget saftigt bygesky. Bilen fik en tur i vindtunnellen og siden i vaskehallen - altså naturens bilvask og så stod jeg på kysten og kunne se den næste store byge i horisonten.

Rav var der intet af. Men det gjorde ikke det store. Det var bare dejligt at være ude og nyde bagsiden af stormen og solens endnu varmende stråler. Og en havørn der blev jagtet af nogle sure krager. Og en falk der "musede" over engene. Og havet der bruste i baggrunden - også selvom der ikke var noget rav, men sikkert havørreder man ikke må fiske efter. Der kommer nok et par indlæg til om alt muligt andet end fiskeri. Eller måske om fiskeri, fordi jeg nok skal en tur efter gedder i Blekinge og havørred i Danmark. Drømme om turene kan jeg i hvert fald...