Endnu engang måtte jeg se en masse argumenter blive skudt ned af en stædig 10-årig pige og forlade jordhulen derhjemme alene, på vej til stranden. Det er nok ikke mit stærkeste kort at lokke tøser til stranden, når der ikke er fuld sol og badevand. Måske også fair nok et sted, men alligevel. At kunne dele en gå tur og måske endda lidt rav, ved en gåtur langs stranden er i min verden en super beskæftigelse. Ikke en telefon med et spil magen til de andre apper der også åbnes, lukkes og swipes væk i en uendelighed. Der skal skærpning til overfor de indelukkede piger.Og så jeg gik der alene. Tiltagende vind og faldende vand. Intet der var bekendt hjemmefra. Jeg ville bare ud og gå en tur og hvis muligt, sparke til lidt tang og måske være heldig.
Se; der sad en gråkrage. Så kom nogle gæs forbi. Så nogle andre fugle jeg ikke lige kender og så en falk over golfbanen. Så kom solen frem og så fandt jeg et lille stykke rav. Turen langs stranden blev lang. Det ene skridt tog det andet og jeg nåede næsten ned til enden da jeg pludselig kiggede på klokken og indså at jeg havde over en time hjem.
Tilbage over tangen, sandet og vandet der bruste mere og mere. I lommen lå 3 stykker guld og en dejlig eftermiddag, der blev til aften, var reddet. Man skulle da være utaknemmelig, hvis ikke man kunne glæde sig over det, nu man alligevel ikke må fiske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar