Og så jeg gik der alene. Tiltagende vind og faldende vand. Intet der var bekendt hjemmefra. Jeg ville bare ud og gå en tur og hvis muligt, sparke til lidt tang og måske være heldig.
Men forholdende var godt nok fine. Det var jeg næppe ene om at vide, da fodspor i sandet og tangen afslørede at jeg ikke var den første ude. Men min gå tur var også en gå tur og intet andet.
Se; der sad en gråkrage. Så kom nogle gæs forbi. Så nogle andre fugle jeg ikke lige kender og så en falk over golfbanen. Så kom solen frem og så fandt jeg et lille stykke rav. Turen langs stranden blev lang. Det ene skridt tog det andet og jeg nåede næsten ned til enden da jeg pludselig kiggede på klokken og indså at jeg havde over en time hjem.
Tilbage over tangen, sandet og vandet der bruste mere og mere. I lommen lå 3 stykker guld og en dejlig eftermiddag, der blev til aften, var reddet. Man skulle da være utaknemmelig, hvis ikke man kunne glæde sig over det, nu man alligevel ikke må fiske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar