søndag den 3. maj 2020

2020.05.03 Forårsfinale del 3 - jeg kan åbenbart ikke forstå det

Spørgsmålet var om vi skulle svejse og regne Pythagoras ud eller om vi skulle fiske? Arbejde kan man altid og da vejret så rigtigt fint ud, bestemte vi os for at fiske og grille og bare tage dagen som den kom.

Henrik ventede i syd, hvor jeg atter engang blev overrasket over den lidt specielle landsdel jeg bor i. Hjemme i Trellehula var der ingen nævneværdig vind - her stod den skråt ind med "mere end nok" i vindstødene.
Fascinerende. Og hurtigt konstaterede vi at fiskeri givetvis ikke gik her, da den hårde østenvind forleden havde sørget for rigeligt med tang i vandet.

Så naturligvis måtte vi søge i læ og fandt den sædvanlige plads at udgå fra. Klokken blev hurtigt fremskreden, så efter jeg havde "fightet" årets mindste ørred ind - endelig... en havørred! - så måtte vi op i læ for vinden og sidde og slappe af til duften fra nogle af bedste pølser jeg har fået i mange år.
Der er ikke noget der slår godt gammeldags håndværk og det var en udsøgt fornøjelse for ganen at sætte 3 mobbedrenge til livs, mens vi havde en storslået udsigt over havet - det brunlige hav - og med fiskeørnen patrullerende langs kysten, for også den var på jagt.

Jeg håber ikke fiskeørnen gik sulten i seng - det gjorde vi ikke, men vi kunne også leve af de pølser og heldigvis ikke de havørreder vi alligevel ikke fangede.
Det blev til et pladsbytte, da vinden havde møjet vandet yderligere til, men vi kom fra uklart vand med gang, til spritklart vand uden den store fart og mistankerne til hvilke fisk der var på plads, blev besandet allerede i de første kast - og det fortsatte sådan uden undtagelse, indtil vi fik nok og ville prøve nyt igen - for der bare at gentage "successen".

Klokken blev aften og skyggerne længere, da Henrik skulle hjem og gøre plads i garagen. Selv stod jeg her i øst og tænkte... lige et par kast til, hvilket jeg tog, for kun at have mere kontakt med lange stinkende fisk, hvorefter jeg kørte tilbage til udgangspunktet for at afslutte der og håbe på det store dommedagshug, der som mange gange før, udeblev.

Men det var endnu en gang en dejlig dag ude, selvom jeg savner de havørreder mere og mere.