onsdag den 31. marts 2021

2021.03.31 Magien fortsætter - solen ligeså

Det skete sidste år, forrige år og årene inden og så er vinden ikke engang gået i øst endnu. Men på den anden side, kan det måske være med til at skyde østenvindsteorien ned. En teori jeg ikke har givet det store for, men som er kommet belejligt når fiskene er blevet mærkelige.

For i dag var næsten en gentagelse af gårddagen. Med det til forskel at vi så lidt flere fisk i dag. Javier og Stefan startede tidligt og jeg lod dem gøre det. Sådan en hel dag i solen og ved vandet, tærer lidt på energien og jeg havde det fint med at afvente de første rapporter, som udeblev. Da jeg dukkede op ved middagstid, var der intet at rapportere udover en følger til hver. Jeg gik ud længere nede på revet og tænkte at en halv time var nok her og sådan blev det hurtigt, da der først dukkede en vinkefætter op og vadede ud på min tænkte tur over revet - tak for det idiot - og siden dukkede der 3 til op ude på højresiden.

Så stod vi altså 7 mand på revet... og så gik jeg af vandet. Jeg skulle bare videre og have noget fred på et andet rev, uanset hvor. Og det fik jeg - det lange bagland på det andet rev er ikke særligt velbesøgt. Jeg skal så også indrømme at jeg ikke selv helst fisker der, men man ved aldrig. Der er masser af sand, enkelte store sten og små tangpartier, hvilket gør det til en perfekt plads for tobisjægere, men dem så jeg ikke til. Ej heller tobiser og kun en slapt hug, indikerede at der måske var fisk på plads. Eftersom jeg havde hele østsiden for mig selv tog jeg en lang vadetur, men nok så flot og lækkert vandet var, nok så livløst var der desværre også.

Vi endte oppe i en gryde bag hvad man kunne kalde en sydkyst klit og fandt der en bænk at sidde på. Da vinden døde, tiltog temperaturen og storsvedende sad vi der i solen og nød foråret i fulde drag. Sikke en dag at være ude i. Ikke optimalt havørredvejr, nu vinden havde lagt sig, men optimalt udevejr. Derfor blev suppen også indtaget i god ro og orden og mens den sidste suppe gled ned, fik jeg en mail om at min pakke var ankommet. Min pakke med nye åndbare waders, som i dén grad var tiltrængt på denne dag. 

Overvejelserne var store om at køre hjem og hente dem, men jeg endte med at lande på en ny plads igen og i mellemtiden var vinden atter tiltaget. Det var altså dagen hvor de store blanke bare skulle gå til bidet, men tiden på revet endte med samme resultat som i går. Stefan tog en nedgænger og senere en blankfisk og jeg havde pludselig et hug, hvorefter jeg krogede en blank målsfisk lige ved stangtoppen, der gik fuldstændigt amok. Et par kast efter havde jeg hug igen og siden en følger og så skete der ikke mere.

Da nok var nok, rullede jeg hjem og så stoppede jeg alligevel på et lavvandet rev. Desværre var vinden død her og overfladen lå helt blank, men jeg noterede at der lå døde tanglopper i overfladen og vidste at fiskene gik nær her. Derfor skulle jeg liiiige... og det reddede egentlig dagen, den manøvre. Stående 2 meter fra strandkanten og med hurtig indspinning, lykkedes jeg at lokke 6 hemmelige følgere ind til mig. Kun den ene huggede, men hold nu k*** hvor var det spændende og fascinerende at være med til, fordi fiskene skabte store plove i det lave vand når de kom bankende efter wobleren. Jeg prøvede at gå ud og se om det ville skabe noget, men udvadet var det præcis ligeså dødt som andre steder. Ingen følgere eller noget og vel tilbage på stranden kunne jeg gentage følgershowet. Sjov og magisk afslutning på dagen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar