Sådan er der så meget. Man vil det hele og når det halve og der i mellem skal arbejde, familie og måske også lidt søvn prioriteres. Nå ja... så er man måske også lidt slidt af knokleriet da det ikke kun er en gipsskrue eller 2 der skal sættes. Men vi hygger os og jeg får rørt på mig. Det er dejligt nok!
Og lørdagen blev brugt på at arbejde videre, hugge 2 stykker svensk kopi af en Dagmar tærte i hovedet tilsat 3 ristede fra grillen og skrue en masse loftsbrædder op og vel hjemme på egen matrikel, så dæleme om ikke jeg gik i gang med at gipse badeværelset oppe lørdag aften. Gør-det-selv-dagbog.
Javier var allerede ude, da jeg sad og talte blå mærker og diverse overfladiske sår i sofaen med søndags morgenkaffen. Da jeg kort efter sad i bilen ringede jeg for at få en status, men ak... lørdagens vind og den høje vandstand havde grumset vandet til og de få steder der var tæt på klart, var der enten folk på pladsen eller tang i vandet. Så vi nød solen og skulede over havet, mens tankerne gik på tænkbare pladser. Vi valgte en plads, som ingen af os havde fisket før. Det skulle nok blive spændende og i det klare vand, betrådte vi de første sten, hvor revet kommer tæt på land og gør det muligt at affiske andet end sand. Men hvad vandet havde i klarhed, havde det så også i drivende ålegræs og 7 af 10 kast var ødelagt relativt hurtigt og så var det ikke en hjælp med vinden der mere eller mindre kun muliggjorde kast i én retning.
Slukøret er måske for stort et ord, men knap så glade gik vi langs sandet tilbage til bilerne, mens diverse flanører, der alle var ude for første gang i år, gav os lange blikke. Hvad lavede sådanne 2 starutter på deres fine badestrand? En enkel var dog høflig nok til at spørge om torsken ikke var hjemme i dag. SUK
Vi endte på en lokal gammel kending og mens vinden tog yderligere til, konstaterede vi at også her var ålegræsset drivende, men med flere skridt ud i suppen, var der mindre og mindre og faktisk... så kunne vi endelig fiske lidt effektivt på revet der plejer at give 15 havørreder på 15 kast, bortset fra at jeg endnu har det til gode. Men i dag var da en god dag at bevise det på, syntes vi!
Og vi kastede og kastede og for hvert kast, forventede jeg en havørred efter, for det så drøngodt ud, men hvert kast uden fisk efter eller på, tog også en decimal eller 2 af kropstemperaturen og vel ovre på den anden siden af revet, hvor Javier som den eneste havde kontakt til en havørred han siden mistede, så vendte vi om og ville starte forfra, for de skulle være her.
Men det var de ikke. Godnat og sov godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar