03.01.2026 Bidende koldt og sne

Følelsen, når man sidder i bilen på vej ud på årets første fisketur... ubetalelig. Der er håb og lidt mistro, mens man sidder og genser alle træer og huse langs vejen indtil kysten åbenbarer sig og det første indtryk lander. Er det mon muligt at fiske? 

Sneen hvirvlede om mig, mens bilen kørte øst over. Det var ikke værd at tjekke lokalt, da vinden fra nytåret havde været noget så vederstyggelig fra sydvest. Det burde være grumset endnu.

Men her var vandet fint, så på med klunset og det blev i en rivende fart, for glemt havde jeg et øjeblik at vinden ikke var taget på juleferie og den var lidt bidsk i det. Minus 2 grader. Ikke en udsøgt fornøjelse at være afklædt i!

Og så tog vandet mod mig. Dejligt at betræde stenene igen og mærke at mistroen måtte vige for håbet. Det første kast blev lagt og jeg forventede ærligt talt respons. Måske var det fordi jeg hurtigt indså at denne fisketur ikke kunne vare hele dagen, at jeg i tankerne bad fiskene skynde sig lidt. Men der skete ikke noget. Ej heller i de følgende kast, inden jeg måtte stoppe fiskeriet og rense rullelejet for is, samt dyppe topøjet for at få isen ud. Jeg fik kun en ting; Kolde fingre. 

Min aircondition er gået i stykker i bilen og derfor er der kun 1 indstilling: Varme.. og det er nu rigtigt rart når man skal ud i det fri i det her vejr, men mit problem er at varme fingre lynhurtigt bliver til meget kolde fingre i frost. Og så skal de varmes lidt op igen, inden man finder den der temperatur der gør at man igen kan fungere og sende fuckfingre til dem man nu vil.

Men der kom ingen fuckfinger. Den var helt stiv som de andre og efter 30 minutter uden fisk, tænkte jeg at premiere kunne være premiere. Nu havde jeg været her, jeg havde troet på det og jeg havde endda kunne fiske alene.

Det bliver nok bedre en anden dag.