2007.05.28 I båd på Sydkysten

Det var lummert og ikke særligt tiltalende fiskevejr, for den med hang til kysten... i dette "tilfælde" mig. Men eftersom min bådflygtningekollega Kenn Winther, i modsætning til mig rent faktisk har en båd, så var en tur langs Sydkysten tiltalende. Tanken om at ligge ude for revene og fiske tændte mig virkelig.

Da jeg kom ned til bådpladsen blev jeg mødt at tåge og Hr. Winther som var ved at pakke det sidste i kabinen. Jeg må indrømme at jeg som landkrabbe ikke er så glad ved tanken om at skulle ud i tåge, men kaptajnen forsikrede mig at vi ikke forlod landet visuelt. Som sagt så gjort, og vel ude begyndte tågen også at lette, heldigvis. I de første par kast skete ingenting, men pludselig kom en havørred meget nysgerrigt efter mit blink. Den huggede flere gange og vendte lige foran os. Det var godt nok et andet syn, end når man står på kysten - jeg kunne helt tydeligt se den nøddebrune ryg på fisken over den mørke bund.

Hornene behøver jeg snart ikke omtale mere, vel? De var der i rigelige mængder og lader ikke til at forsvinde foreløbig. Jeg havde håbet lidt at de bare forsvandt som tågen gjorde det idag, men nej nej... de var overalt og huggede som de plejede også på alt. Dvs. der var en undtagelse hos Kaptajn Winther, idet han over hele dagen kun fik 2 hug og et horn med sin Coastwobler. Om hans wobler så også skyr havørred ved vi ikke. Men det må en gentagelse finde ud af.
Jeg var meget overrasket over at bunden ud for flere af de rev jeg plejer at fiske på, er ualmindeligt kedelig. Jeg ved ikke om jeg havde forventet store dybdeforskelle, rev og kæmpesten mv., men jeg havde ikke forventet helt flad bund uden afvigelser, som tilfældet var. Videre granskning af kysten må ske henover sommeren.

En tur langt til havs, et sats på lidt torsk gav intet resultat. Igen var dybden kun 10-13 mtr. langt fra land og igen havde jeg nok forventet noget mere. Men hvorom alting er, så fik jeg endelig sejlet på Sydkysten og selvom der var fyldt med horn og jeg kun havde en havørred mere efter, inde ved land igen, så var det fedt at være ude og prøve noget andet. Gentagelse følger, næste gang med flere fisk - altså havørred.

Vel i land, kunne landkrabben konstatere sø-ben og at lummervarmen ikke føltes over vand.
Tordensæsonen er på vej!