2008.09.27 Rigtige gedder

Det første jeg tænker, er at det er en bjørn, men jeg ved udmærket godt at de ikke kommer herned sydpå. Så siger Johan Kohnke at det var et vildsvin og selvfølgelig... jeg der ikke ser vildsvin i det daglige, tænker ikke på dem som det første, når den i mørket krydser vejen i lygteskæret. Så har jeg set det med!

Jeg ved ikke hvor glad Johan er for min kørsel, for det går lidt stærkt på vejen til Blekinge, men vi har en aftale med Jim kl. 7.30 og der er solen stået op her i slutningen af september, selvom dagene desværre allerede er kortere end nætterne - men jeg vil ud og fiske rigtigt meget. Om det er lysten fra den lange sommer hvor jeg ikke har haft så forbasket meget tid, ved jeg ikke, men jeg er klar til en hel dag i vandet, svingende med fluestangen.

Lige indtil kontorarmen beder om en pause... hvad er nu det? Har jeg virkelig siddet ned så længe at jeg ikke engang kan svinge fluestangen i en time, uden det kan mærkes? Ja, det har jeg faktisk! Det er aldrig værre end at jeg kan fortsætte igen, men utroligt at kroppen og konditionen kan blive så ringe. Så er det godt jeg har en skridttæller på, der kan fortælle hvor meget jeg bevæger mig i løbet af dagen og hvor meget jeg bør bevæge mig. Skridttælleren er en ting mit arbejde har fundet på, fordi vi skal røre os så meget som muligt. Sært at fruen ikke hoppede på den, da jeg fortalte at det selvfølgelig var i fiskeriet, som jeg kunne bevæge mig mest. Nå, men skridttælleren kommer på arbejde, da jeg hopper videre til de næste par sten og så har jeg fisk på. En flot gedde hugger min hurtigt hjemtagne flue og følger pænt med ind til mig, hvor fluen af sig selv glider ud af munden på den. Dagen tegner til en rekord med allerede en gedde fanget, for det har jeg kun præsteret en gang tidligere. Ja, du læste rigtigt - min bedste geddetur til Blekinge har givet mig en gedde tidligere. Erfarer at det er hurtig hjemtagning der får gedden i hugget, for bare 10 minutter efter er rekorden i hus. 2 gedder på en tur! Hurraaaa

Jeg får endda muligheden for gedde nr. 3 og 4, men de bøjer af lige foran mig, uden at hugge. Jim er god til gedder og han har hurtigt indhentet mit lille forspring og vendt det til en føring på 1 gedde. Johan mærker intet, men fuglene omkring ham fløjter og synger også så meget, at de optager ligeså meget tid som fiskeriet.

Pladsskifte er lig med mad. Med lidt besvær får vi startet et bål på en lille ø. De sædvanlige pølser er klar til at stoppes på en pind og mens vi venter på at gløderne er klar, sejler havørnen over os. Der er simpelthen så dejligt udenfor. Hvorfor sidder man på kontor, når man har alt dette på den anden side af døren?

En god time senere står vi alle udvadet på Jim´s sikre plads, på hver vores område, der helt sikkert byder på en gedde eller 2. Til Jim... for Johan og jeg gennemfisker vores pladser og fanger ingenting overhovedet, mens Jim i den sædvanlige stil, fanger gedder som han lyster.
Vi var ellers enige om at det var dagens sidste plads, men det manglende udbytte i store gedder får os ud på den sidste plads. Jeg er ikke engang kommet i vandet, før Jim igen har fisk. Johan skræmmer en fisk og jeg fanger en ordentlig gang kludder i min line - med tang i! Men så sker der endelig det jeg har ventet på - ud fra en stensætning kommer en gedde pløjende gennem det øverste vandlag. Den er lige i hælende på min flue, som jeg når at tage den helt ind, før hugget kommer. En mindre gedde, der giver en god oplevelse. I kastet efter sker det igen, men denne gang får jeg ikke gedden til at hugge og alt jeg ser er et par store hvirvler i overfladen.

En dag med Jim som sædvanlig geddekonge - til gengæld fik jeg slået min rekord i antal gedder og så er næste mål vel en stor gedde på over 100 cm.