torsdag den 26. november 2009

2009.11.26-30 Bornholm

I november sidste år gik turen til Öland. Vejrudsigten var tjekket og selvom den stod på en hel del blæst, så forsikrede vi hinanden med at vi skulle til en ø og så kunne det være ligemeget hvor meget det blæste... vi blev klogere!

Fiskeriet gik ikke videre godt og i januar i år sad Johan Kohnke, Ajes, Ralf og jeg og talte om at Bornholm ku


nne være sjovt at prøve. Trætte var vi af at læse om de mange fisk og vide at det selvsamme fiskevand som er i Skåne, var åbent for fiskeri på Bornholm. Og som regel med færre fiskere.

26. og 27. november. Afgang og turens første dag

Som sidste år blev bilen pakket i øsende regnvejr og vind over 12 m/s. Ikke videre lovende, men "det kunne være ligemeget hvor meget det blæste - vi skulle jo til en ø" forsikrede vi hinanden. Johan blev opbragt i Ystad med et stort plaster på maven - søsygen blev ikke et problem og så sad vi ellers på færgen og guffede fiskefilet med pomfritter. Det var ren friture...
Ralf havde fikset hus og det hele kørte som smurt i vin om aftenen. Men så skulle vi finde os en plads dagen efter. Ingen af os havde fisket på Bornholm før, eller i det mindste ikke siden 6. klasse med folkeskolen, så ingen af os havde nogen som helst idé om hvor vi skulle hen, nu hvor hele vestkysten og sydkysten var totalt lukket pga. vejrliget. Østkysten så heller ikke for lækker ud, pga. høj sø og vupti endte vi langt om længe oppe på nordkysten i krystalklart vand og fralandsvind. Ikke lige den slags nogen af os bryder os om. Øv og lidt mere øv, men så viste den første fisk sig og glemt var det kedelige vejr - nu skulle de bare have på frakken, de bornholmere!
Efter jeg har set de første 10 fisk markere sig, skifter jeg til kasteflåddet og fluen. Stadig sker der intet - ikke så meget som en følger og så er vi glade for at Ralf har taget nogle store ostepølser med til grillen, der bliver nydt mens regnen langsomt tiltager. Dagen ender med en pæn torsk på en 2-3kg. til Ralf og ca. 10 mm. regn i nakken. Godt vi har en stor fed entrecoté at komme hjem til! Og vin...

Lørdag 28. november. Regn, lidt mere regn og sikke et vejr

Dagen må ikke ende som i går. Det nytter ikke at vi ikke kan finde en fiskeplads og dernæst spilder den på en intetsigende fralandskyst hvor fisken intet gider. Vi starter på et lovende stræk på østkysten, som vi har hørt positivt omtalt. Desværre har den stadigt hårde vind, grumset vandet en del til og det er svært at orientere sig mellem stenene. Med andre ord, dårlig sigt. Ikke desto mindre fanger Johan sig en farvet fisk. Så taler vi med nogle jyder der er på Bornholm hvert år - jamen vi skulle da bare være kørt længere østpå i går. Der var fisk. I dag er det ikke til at fiske på pladsen, men det er ellers et godt sted... ja, bare en smule lokalkendskab kan redde selv de mest kedelige dage. Bare man ved lidt om det i forvejen. Vi må trøste os med at vi ved lidt mere næste år, for det følgende pladsvalg gentager vi i hvert fald aldrig mere. Hvorfor vi endte på ren klippekyst med henved 9 meter vand foran os aner vi ikke, men vel på plads var det frokost tid og efter frokosten var det ikke meget tid til at skifte plads. Årstiden byder ikke ligefrem ind med lyse aftener og da det endnu engang begyndte at høvle ned... nå, ja... godt vi har en stor fed entrecoté at komme hjem til! Og noget vin...
Ajes fangede for i øvrigt sin første Bornholmerfisk fra klippekanten. Nok var de der, meeeen videre inspirerende var det ikke.

Søndag 29. november. Min første, Ralfs første og flere til de 2 andre

Jydepladsen skulle prøves. Vinden var drejet og taget lidt af, men ikke nok til at gøre hverken vest- eller sydkysten farbar. Vi tjekkede selv begge steder inden vi drog øst på igen. Sikke et sted vi kom til. Først på turens tredje dag følte jeg at jeg kom til en rigtig kyst som den skal se ud og som jeg havde forventet. Her måtte vi bare få fisk og jeg var ikke sen til at være først ude af bilen og over stranden.

Det var ret sjovt at se os dér; De første 15 minutter stod vi 4 mand på række med blikket stift rettet mod stangen, vandet foran os og blinket. De næste 15 minutter, begyndte hovederne at drejes fra den ene til den anden. Havde han fisk? Var det en følger han kastede til? Intet skete og det stank bare langt væk af fisk. Jeg gik lidt længere ud og lidt til venstre og lidt til højre. Som om det skulle hjælpe, men hvem ved? En lille sammenkomst på stranden og panderynker over de manglende fisk der ikke kunne være andre steder end her - eller? Nej, så byttede vi plads. Ajes stod pludselig og fightede fisk. Så havde jeg et hug. Så havde jeg en følger og så lavede Ajes burgere på grillen.
Vi havde da godt set den lokale længere nede syd på revet - jo tak. Vi havde da godt set han stod dobbelt så langt ude som os andre, så da han afslørede at den sten vi stod ved siden af og det rev vi ikke havde gået på længere nordpå, var nogle gode pladser - så traskede vi efter maden, derned hvor han havde stået.

Fisken var hjemme. Jeg fandt omgående vejen ud og kunne se Johans blink lande på bredde hvor jeg stod - da jeg havde flere hug og følgere måtte jeg hidkalde Johan, for nok var de interesserede i min bornholmerpil, men ikke nok. Lige indtil Johan kom. Da huggede det stenhårdt ude i bunden af kastet og jeg kunne efter en kedelig fight, afkroge en 1,5 kg´s blanko til genudsætning. Det måtte bare give flere fisk, men de forsvandt ligeså hurtigt som de var kommet og Johan nåede kun at kroge en farvet fisk til.

Imens Johan og jeg havde stået og hygget os på vores lille rev, havde Ralf fået en større farvet fisk. Ralfs fisk havde også taget helt ude i bunden af kastet, så han var lidt skuffet da han efter en god fight måtte konstatere at den skulle retur. Yderligere måtte Ralf konstatere at lokalkendskab virkelig var vigtigt. Det rev Johan havde begyndt sin færd på, men opgivet pga. lidt for højt vand, var blevet betrådt af et par lokale der lige zig-zaggede ud og de havde på 10 min. taget 3 fisk helt ude for enden af revet. Næste år ved vi det, men nu havde vi en plads vi kunne gense med glæde.
Godt vi har 2 store fede entrecotér at komme hjem til! Og det sidste vin...

Mandag 30. november. Skal vi allerede hjem?

Heldigvis sejlede færgen først ved 15 tiden, hvilket kunne give et par timer til revanche på sydkysten, nu vinden skulle lægge sig og gå i syd. Det var ikke fordi vinden var betydeligt svagere - ej heller bølgerne, men Johan og jeg valgte at lade os sætte af og så ville de andre køre videre, hvorefter vi sluttede os til dem efter en seriøs gennemfiskning af kysten. Lækker idé og er du tosset noget lækkert vand! Jeg havde i flere måneder drømt om den her tur - skuffet var jeg over vejret, da hverken vest- eller sydkysten kunne fiskes de forgående dage. Det var de steder jeg havde hørt mest om og jeg forstår til fulde dem der syntes om disse strækninger. Ikke at jeg så dem alle i dag, men dagene i forvejen havde vi kørt forbi hver dag hvis nu liiiiige vinden...

Johan tog midten af revet og jeg tog den sidste fjerdedel. Han skulle fiske mod mig og jeg mod slutningen af revet. Johan bevægede sig, jeg stod stille. Inde fra land så det enkelt ud, men jeg måtte erfare at bølgestørrelsen på Bornholm er af anden kaliber end derhjemme. De rejser sig hurtigt over kanterne ude foran og slår pænt igennem - da jeg stod i vand til skridtet var det derfor svært at komme frem, da jeg blev kastet lidt rundt mellem enorme sten og mindre huller i revet. Det tog ca. 5 min. så var jeg våd indenfor jakken og ned til benene. Surt, men den del af revet måtte jeg lade stå urørt, så jeg gik ind og fiskede bagvandet på højre side.

Jeg mærkede kun et lille puf og så tog fanden ellers ved fisken. Det gik så stærkt at jeg ikke fik lavet tilslag og ej heller løsnet bremsen. De der første nanosekunder plejer man ellers nok at huske det man har siddende på rygraden og jeg glemte det som heller ikke, men da jeg gik fra tanke til handling var fisken allerede flere meter ude og hvorfor så løsne bremsen nu den alligevel kunne trække linen af, som havde jeg ingen bremse? Det havde jeg, for lyden var ikke til at tage fejl af. Den pev godt og min stang fik også lov at arbejde - Johan forstod hurtigt at det var mere alvorligt end det plejer. Faktisk troede jeg at jeg havde fat i min længe ventede 5 plusser. Det kunne der ikke være tvivl om med det udløb på 50 meter uden stop. Så tog den 10 meter til, uden at jeg overhovedet kunne vinde noget line og så stoppede den endelig. Gid den ville vise sig, så jeg kunne se hvad jeg stod med. Frygten for at tabe fisken var stor, så jeg ville ønske jeg bare kunne se den. Så fik jeg line ind og lidt mere og fighten blev mere og mere slap - jeg frygtede pludselig for hvad der var sket og et par meter line i mit favør længere fremme, blev mine bange anelser virkeliggjort. En halekroget havørred - endda en farvet. Utroligt at jeg med en enkeltkrog havde kroget havørreden på højkanten af halen efter selve halerodens afslutning! Nøj, jeg var skuffet - nøj hvor mit hjerte bankede flere minutter efter.
Vinden der skulle tage af, tog til og så kom Johan og jeg langsomt men sikkert - og våde af bølgebank - rundt om pynten og kunne se Ajes og Ralf. De havde til en start ikke mærket noget, men så var de løbet ind i det der kunne minde om en stime og dagen endte med at Ralf havde fanget 3 og Ajes 2. Derudover havde Ajes mistet en lidt bedre fisk. Ingen fisk med hjem, men Bornholm... vi vender tilbage og det må gerne være i bedre vejr.

Godt vi har vores koner at komme hjem til - men først en omgang fiskefilet med pommes på færgen... uden vin.

Tak for en kanon tur gutter!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar