mandag den 26. maj 2014

2014.05.26 Tidligt sommerfiskeri

Fishview med Sony
En usædvanlig dejlig start på foråret har fået temperaturen i vandet op og jeg kunne faktisk ikke mærke den store forskel da jeg i lange underbukser trådte ud på det fine tæppe af tang, der beklædte hver en sten på bunden. Et kludetæppe af tang i forskellige farver, helt stille og helt klart i vandet. Måske ikke de bedste forudsætninger, men vinden havde været på fra N og NV i løbet af dagen og havde blæst lidt overflade vand ud, inden den lagde sig helt og lod svaner, et større sortiment af forskellige skræppende og skrigende vadefugle, måger og ikke mindst min favorit, nattergalen, udfylde lydbilledet i baggrunden. Lidt tidligt sommerfiskeri, men det er kun et spørgsmål om hvad dagene hedder på kalenderen og hvor længe det er lyst. Stanken fra rådden tang var i øvrigt også en faktor der blandede sig, men som jeg har skrevet før... er det en lugt jeg godt kan lide, for den minder om havørredfiskeri i sommernatten og rav...

Og så stod jeg udvadet på en sten og tænkte hvordan en laks på 15-20 kg kunne smadre den stille og flotte overflade helt. Sådan et mega lokum der kom buldrende efter blinket med en enorm trykbølge og hamrede på i en eksplosion i vandet... det havde været en smuk afbrydelse i den flotte og efterhånden behagelige forsommer aften. Ihvertfald sålænge fisken sad på.

Men alt hvad der sad på, var en klam kanylefisk der - som kanylefisk er bedst til - havde suttet blinket i sig, så der egentlig ikke rigtigt kom noget reelt hug, men bare var en tyngde i den anden ende. Hvad de også er gode til, er at følge med ind, når man river dem mod land. Og hvad de er allerbedst til, er at gå amok når man skal have krogen ud af munden på dem. Min blødsødenhed overfor dyr, forbød mig at tage jagtkniven frem og "sortere" hovedet fra kroppen - se dét havde været en nem afkrogning - og istedet afvente den latterlige dans den bød op med, indtil jeg kunne få min krog tilbage. Skodfisk!

3 gange skete det, uden skyggen af havørred, men da jeg var ved at sige tak for i aften, kom der endelig et hug der kunne både mærkes og bruges til noget. Selvom havørreden var for lille, bød den op med en udmærket fight og tilfreds over at aftenen havde givet en rigtigt fisk, fik pladsen en halv time mere, inden jeg måtte drage hjemover, fordi mænd i min alder pludselig skal have stabile soverytmer. Suk!

lørdag den 10. maj 2014

2014.05.10 Svaleteorien

Fint under vandet
Jeg vil aldrig drikke mere. Aldrig. Det er bare udelukket og næsten undgåeligt. Ikke mere druk. Slut. Punkt.
Indtil næste gang ihvertfald. Men mens man sidder der og har ondt af sig selv og det hele, så er løfterne gode nok. Indtil man er ovenpå igen og er klar til at nappe en reparationsbajer. Ikke en drink... jeg er jo ikke teenager mere.
Den værst tænkelige start på dagen, indledte jeg lige uden for Trelleborg. Troede jeg var frisk nok i hovedet efter en lille fest dagen i forvejen, ikke mindst fordi jeg er ret afklaret med ikke at blande drikkevarerne - hvilket belaster mig dagen derpå. Men så kom jeg i tanke om de der 2 bombefly som min kollega vist nok havde hældt i mig og der var også noget med de valnøddesnaps dér... og så kunne jeg egentlig godt se at situationen var lidt anderledes end jeg bildte mig ind.
Så det blev stop lidt uden for Trelleborg og igen omme på østsiden. Sådan nogle stop der ikke inkluderede fiskeri altså. Pinligt.
Da Ralf og jeg endelig stod på kysten og den friske luft kunne indtages, havde jeg det ikke meget bedre. Desværre. Dagens første timer gik med meget få kast, lidt snorken på en sten og endnu en tømning af maven. Jeg drikker aldrig mere...

Friske farver
Men så fik jeg det godt igen! Ralf havde en time inden brilleret med en lille blankfisk og hornene så vi kun yderst sporadisk i overfladen. Derudover var der masser af liv og bevægelse i vandet, men ingen fisk. Der var mængder af mysis, rejer, tobis og ikke mindst masser af årsyngel i havørred der hoppede og sprang hele tiden. Lige et sted for en grov maj jager i sølvskrud på den rette side af 7 kg. Men sidstnævnte viste sig ikke hos os. Faktisk skete der intet overhovedet i de følgende mange timer og da jeg endelig fik fremstammet at vi kunne prøve et pladsbytte, kiggede vi på klokken og indså at den indsats kun ville give en times fiskeri, inden nogen af os skulle køre hele vejen hjem til Møn.
Ja, fra Møn til Österlen... det er pæn rejse! Tak for indsatsen Ralf. Tak for at holde mig ud i de første timer. Tak for at fange fisk, når jeg ikke gør. Du endte med 2... og ikke mindst tak for svaleteorien, der gik ud på at fange fisk, når svalerne ikke var over vandet vi fiskede. En teori jeg ikke har hørt før, ej heller har skænket en tanke og ikke mindst troede på... før igår, for der kom fisk op, når der ikke var svaler. Ikke omvendt. Men det sagde Ralf først til sidst da vi tog hjem...
Hmm.. jeg der ellers er så glad for svaler.