mandag den 6. januar 2020

2020.01.06 Sydkysten deroute

Den lange weekend skulle bruges på fiskeri. Om det var der ingen tvivl! Men hvor det om lørdagen var fint vejr, fiskevand, så stod søndagen for en ko-vendning. Ikke at det begyndte at sne eller den slags, men vinden tog kraftigt i en overgang og Østersøen syntes ikke at det skulle gå ubemærket hen på min sydkyst. Således vågnede jeg op til en besked om at de minus 20 centimeter, vi havde fisket i om lørdagen, var forvandlet til 70 cm plus. Altså 90 centimeters stigning, for den matematisk uddannede.
Det indebar, sammen med vinden, at alt det tang der havde ligget på land - atter engang var at finde i vand. Og så var det brunt til med...
Således fik jeg købt isolering og sat ny udluftning op på gæstetoilettet og ikke trukket i mine waders, som meningen var.

Så i dag... fandme om fiskene skulle have fred! Javier og jeg var lidt sene, idet vandet stadig stod højt, dog kun 30 cm over, men vi vidste godt det ville blive en svær dag. Og således fik vi kørt langs kystvejen helt til Ystad - kastet et par steder og faktisk ikke fisket, sådan rigtigt. For var det ikke højt og uklart, så var det uklart og højt - eller med tang. Det var simpelthen ikke muligt.

Indtil vi fandt en af de fælles favoritter og tænkte at fandme nej... det eller sofaen og det så faktisk rigtigt godt ud, da vi endelig var møvet ud på revet. Nitten var de mega bølger der rullede ind og gjorde det til en balancekunst at holde grejet under kontrol, samtidigt som kroppen skulle holdes tør - og helst stående lodret. Jeg fik nok efter 10 minutter. Ikke fordi jeg ikke kunne klare det, men det er januar og der er ofte langt mellem huggene og så fedt er det ikke at stå i, når det ikke vælter ind med store fede blankfisk.

Vi kørte til dagens første plads vi havde stoppet ved. Det så faktisk fiskbart ud. Tænk at vi skulle til Ystad for at vende tilbage igen. Suk!
Revet fik en ordentlig tur og vi troede rigtigt meget på det - ikke mindst fordi vi her kun skulle hoppe lidt for de store søer der kom ind.

Da vi sad med en yderst velfortjent varm skål suppe, ringede telefon pludselig flere gange. Siden begyndte Javiers at ringe.
Ok ok ok... slap af... vi tjekker... og op dukker et billede af en blankfisk på land. Min nye ven Hashim havde begivet sig ud på egen hånd og havde i andet kast taget en rigtigt flot blankfisk på omkring 60 cm. Jeg måtte ringe til ham med det samme - og i røret fik jeg verdens lykkeligste gut. Han var så stolt og hold fest hvor blev Javier og jeg glade. Sådan en gejst og glød og så får han allerede sin første rigtige blankfisk så tidligt på året. Mega fedt det der! Stort tillykke igen min ven!

Med en blankfisk i tankerne, fræsede vi revet igennem igen og igen, men hvad Hashim havde lykkedes med, kunne vi ikke gøre kunsten efter. Jeg havde givetvis fisk der helt tydeligt huggede, men det var alt hvad der skete frem til solen gik ned et sted omme bag alle skyer og dis.

Sådan er januar på kysten :-)

Ingen fisk kom til skade fra vores hænder i dag!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar