søndag den 21. februar 2021

2021.02.21 En forårsdag i februar

Hvor dagen i går, blændede mig med en flot sol, højt til himlen og smagsprøver på foråret, blev dagen i dag lige toppet med lidt mere af det hele. Pludselig sidder man i sofaen, lidt stram i masken men er sprængfyldt med energi. Eller ok... jeg er nok lidt træt efter en dag ude, men det er slet ikke det samme slidte indre man sidder med. I januar, ville jeg sådan en søndag sidde i divaen og hænge ovenpå en dag ved vandet. Nu sidder jeg oppe i min man-cave på førstesalen af garagen, hvor jeg har installeret de højtalere som ikke må stå fremme i huset og så kom jeg til at supplere dem med en ret så aktiv subwoofer og pludselig kunne jeg i dén grad matche vores nye "skråt-over-gaden-naboer" og deres hang til discomusik. Forskellen mellem dem og jeg, er at jeg har døre og vinduer lukket.

Og så hører jeg rigtigt musik. Ikke ungabunga-tam-tam. Volbeat - KAN I HØRE DET?

Det kunne et eller andet sted være så fedt at smide et par mega højtalere ned til vandet og så bare fyre af. Det ville, erkendt, ødelægge idyllen ved at være ude, men samtidigt... nogle gange når man står i det lækreste vand, så er det også så opløftende at jeg kunne tænke mig netop et par møgsvin af et par højtalere stående og bare rocke sammen med mig, under fiskeriet. Måske lidt bizart, men sådan kan jeg have det netop en sådan dag som i dag. Solen der brager ned og i dén grad varmer. Nej, jeg havde ikke engang handsker på de første timer. Vandet var mere grumset i dag, men det så stadig godt ud og så var temperaturen lige krøbet op på 3 grader.

Rock on!

Faktisk var jeg startet inden jeg mødte Javier og Stefan. Men vandet var desværre rigtigt grumset på min første plads, så jeg tøffede hurtigt over til dem. Der mødte jeg en gut der sad og nød solen og sammen faldt vi i snak om Corona, Skellefteå (hvorend det nu kom fra) og selvfølgelig havørredfiskeri.

Javier og Stefan kom slukørede ind. Heller ikke de havde mærket noget som helst og det var unægtelig lidt mærkeligt, med dagens forhold. Jeg nød lidt mere sol, for det der med at være ude og bare sidde og nyde havet er så givende på sådanne forårsdage, som denne var.

På mærkelig vis lykkedes samtlige fiskere at undgå vores uhørt kendte plads i dag og jeg tog mig til sidst sammen og sneg mig ud i det våde element. På listefødder prøvede jeg at få vadeskoene til at være stille mod bundens sten og dermed kunne jeg lægge de første korte kast ud over tangkanten, hvor jeg på forventelig vis straks havde en følger. De står bare altid der, når det er som det er i dag og så huggede den lille blanke filur sørme også, men af årsager jeg ikke kan forklare, så havde jeg ikke byttet krog fra det bundhug jeg havde tidligere og ja, krogen var bøjet. Nogen gange er man bare lidt for doven eller så gider man ikke fange fisk. Sådan gik det i hvert fald et par minutter efter, da jeg fik en på som kortvarigt lod sig bemærke på stangens fleksibilitet. Den røg af og så tænkte jeg over fejlen med krogen, hvilket givetvis førte til et omgående krogbytte. Men da var det lis´som for sent med de 2 første. Jeg tog en lille blank, som med sin nærmest overforsølvede side, lod sig fighte relativt roligt ind og i et par kast efter var det hug, men fiskene var træge. Blinket var helt nede i tempo og slet ikke i det forårsmode som jeg.

Sammen sad Javier og jeg i tangen og nød vejret og lidt læ, fra den endnu kølige vind fra havet. Tangfluer fløj omkring os og jeg forstod dem godt. Tangen, der lå i store bræmmer var fulde af is og sne nedenunder, men tangfluerne havde overlevet og sammen kunne vi mærke solens varme.

Alt det liv der var - pånær i vandet. Eller... jeg tog i første kast efter pausen faktisk en til. Det lovede jo godt, men den må have gået og ventet på mig alene, for der var ikke flere - lige bortset fra den følger jeg senere havde, men det var så også det.

Javier havde ondt i ryggen. Jeg havde ondt af mig selv over alle de store fisk der bare ventede derude, men endte med at køre mit slowmotion fiskeri så langt ned i tempo, at jeg til sidst smed 2 blink væk på hinanden og så mente jeg at det var på tide med noget Volbeat oppe på garagen. Og de spiller endnu... mens jeg sidder her og er sprængfyldt af energi ovenpå en helt igennem fantastisk dejlig dag ved havet.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar