Nu skal jeg jo pludselig indhente en masse og det uden erfaring i hvordan det ellers stod til. Nok blev det 2 fisk i går på "sædvanlig" vis, men til i dag blev Javier og jeg beriget med vind og sol og normalt plejer det ikke at være så ringe endda.
Indtil solen forsvandt bag nogle skyer og dermed ændrede den lækre farve vandet havde. Vinden tog til og så begyndte det også at regne og sammen stod vi på revet og kastede primært med vinden. Så varmt var det heller ikke. Jeg gik ned over revene for både at kunne vade lidt men også give plads til os begge. Solen begyndte at titte frem da regnen ophørte og vandet fik igen en utroligt lækker farve, samtidigt som vinden tog af.
Min tur blev lang. Først skulle jeg afsøge de små rev, siden vade ud på dem og hvor var sandet blevet af? Det blev en opdagelsesrejse, mere end reelt fiskeri. Det var som om revene var forandret igen i år, hvilket måske ikke var uventet og alligevel havde jeg nok regnet med lidt mindre ommøblering. Det fik mig ud på lidt for dybt vand i forhold til bølgerne og jeg skulle slet ikke vade dybt, men tangen der lå nær land var også lidt mere løssluppen her, så for at undgå det var det altså ud.
Indtil jeg vendte om og satte snuden mod Javier, der på et tidspunkt havde afbrudt vindens susen med et brøl af en art. Afklaringen kom, da jeg forstod at en fisk havde hugget 2 gange på vej ind og irritationen brød ud fordi der ikke skete mere.
Jeg var enig... der burde ske mere. Det skulle der. Vi gik ud igen. Øjeblikke efter stod Javier med bøjet stang og eftersom jeg ikke oplevede noget, gik jeg retur til ham. Siden skulle Javier hjem og efterlod mig i en nærmest helt aftaget vind og gammel sø der kom ind. Men lige lidt skete der.
Endelig forår. Men nu har jeg travlt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar