2026.03.18 En ny nuldag, nu med sol

Jeg var tidligt oppe da bilen, der skulle fragte mig til dagens fiskepladser, lige skulle være godkendt til fragt af fiskere. Efter veloverstået besigtelse, valgte jeg at tage hjem og afvente. Vinden var ikke kommet i gang og skulle i øvrigt ikke komme rigtigt i gang, så der var ingen grund til at haste ud. Faktisk skulle dette blive en ferie dag. Altså ikke den samme kamp på revet og frossen ind til benene, men en dag hvor der skulle nydes.

Men jeg kunne alligevel ikke vente. Der var ingen tåge i sigte, ikke megen vind og solen skinnede for fuldt brag. Det kaldte på at være ude uanset, så jeg drog over revet med forsigtige skridt og selvom jeg ville tage den med ro, gik havørred fiskeren selvfølgelig op i mig. Vandet havde en perfekt farve og i den lette vind der riflede det hele, så det faktisk rigtigt godt ud. Men til min altid store overraskelse, så var der ingen fisk hjemme. Der skete nul og niks og så blev det plads 2. Med samme resultat efter en time, gik jeg i tanker om mad, fordi jeg med vilje ikke havde taget madpakke med. I dag skulle nydes, som sagt, så et eller andet sted måtte der være nogen der kunne lave andet end pizza.

Valget faldt på en hjemmelavet burger. Jeg var lidt skeptisk til det der "hjemmelavet", men gjorde det usædvanlige at ikke selv prøve mig frem for en gangs skyld, men lod folks bedømmelser på nettet tale, hvorefter valget blev truffet.

Jeg blev ikke skuffet! Det var en uovertruffen burger, med nogle kanon lækre pommes til. Siddende ved vandet og nyde forårssolen, tog mit måltid mange minutter af uret. Det var nydelse i yderste potens.

Nuvel... jeg skulle også fiske og da jeg betegner mig selv som rimelig erfaren, fik jeg alligevel en lussing da jeg for sjov kastede over nogle sten jeg var på vej til bare 10 meter fra stranden. Der var simpelthen fisk i første kast, der forsvandt i nogle små hvirvler efter den havde hugget. Jeg listede over revet, men måtte indse det var et yderst heldigt kast, indtil jeg kom til et par sten og egentlig var på vej ind. Så fightede jeg pludselig 2 fisk i træk, der begge røg af. Den første tog endda line, siden havde jeg flere hug og følgere og så var fiskene væk igen.

Jeg tog en ny pause. Ryggen var lidt øm efter de mange dages fiskeri og det hastede ikke, sådan en stille onsdag i marts med fuld sol. Fiskene kom tilbage, jeg kunne ikke fange dem og så bestemte jeg mig for at forlade diskovejret.

Lidt overraskende var der vind på det sidste rev. Jeg satte huen rigtigt på og var koncentreret i solnedgangen, men dage som disse overrasker ikke altid. Det var en nuldag, i et helt fantastisk vejr.