2026.03.19 Sørens også

Så kom Dennis på besøg. Passende skulle han overstå lidt arbejde først, hvilket gav mig tid til at pudse næse og strække ryg, ekstra længe i divaen. Min forkølelse fik en ny opblomstring, formentlig efter tirsdagens pivkolde tåge tur, så søvnen gjorde godt, selvom jeg ikke lige kunne kaldes frisk selv ved middagstid.

Men så stod vi også på pletten og riggede til. Jeg var vildt utålmodig og hørte kun halvdelen af hvad Dennis sagde, for vi havde ikke tid til at snakke. Vi skulle fiske og det skulle gå stærkt. Hvorfor?

Jo, Dennis har endnu til gode at opleve det fiskeri mine vande kan byde på og trods de seneste dages meget sløve fiskeri, håbede jeg selvfølgelig at det ville blomstre igen. Det er jo fedt at fortælle om 14 blankfisk, men det vil jeg meget gerne dele med andre, så i dag måske?

Vandet var ikke bare klart. Det var ginklart meget langt ud. Ethvert bedrag ville afsløres som netop et bedrag og troen fik hurtigt et knæk hos mig, så vi indfandt os på en ny plads med fornyet tro. Langt bedre sigt her i let uklart vand. Please havørreder, kom nu frem og giv Dennis en masse fisk.

Der skete intet. Vi drog videre.

Hvor vi gentog håbet, fiskede løs og intet mærkede, indtil jeg kom hen til en række sten og tog et kast langs land. Dennis nåede at se det hele. En bule i overfladen, et hug og en hvirvel fik varmen tilbage i kroppen og så kunne vi lidt igen. Det var dog først på det næste rev at vi endelig fandt lidt fisk, som viste sig at være små blanke med mistænksom indstilling til dagens menu fra lystfiskere.

Jeg lykkedes at kroge en efter yderligere en bule på overfladen og hug og så havde vi flere gange hug, følgere og så hvirvler. Fiskene var sky, men alligevel på jagt og trods det var en stime små blanke fik vi lidt action i den sidste time.