På vejene ud af byen var det næsten det samme. Biler med trailere, for at holde i kø til omlasteren eller biler med trailer, der havde siddet i kø ved byggemarkedet og nu skulle hjem og bygge med det træ de havde med.
Kysten... der var ikke kø, men der burde være sat et nummersystem op, så man kunne tage et nummer og afvente tur. Hold da op manner...
Jeg kørte forbi adskillige pladser. Der var folk på alle. Enten sad de og snakkede ellers fiskede de. Det ene sted sad der 6 i en gruppe, mens stængerne stod som antenner rundt om lejren. I vandet foran stod 3 mand. Man skulle tro det var april og fiskeriet helt i top. Jeg fandt ikke ud af det, for det der sagde mig absolut intet. Jeg kørte hjemover igen, men fik ideen at prøve en plads jeg havde skævet til de sidste dage.
Vinterens vejr, havde blotlagt et gammelt rev igen. Det havde ligget urørt hver gang jeg var forbi. Og det var mindst 4 år siden jeg sidst kunne fiske der inden det sandede til. Det skulle have chancen.
Og stor var min glæde over at revet ikke bare så fedt ud oppefra, men var pivlækkert udvadet. Huller, sten, dybder og sand blandet sammen. En perfekt plads. Havde fiskene opdaget det mon? Nej. Der var ingen fisk hjemme, men det gjorde nu ikke det store. Jeg var ved at være træt ovenpå 2 ugers fiskeri, ryggen værkede og antallet fiskere ude andre steder tog lysten fra mig inden jeg var kommet i gang. Jeg havde da gerne gerne krydret indsatsen med en blank på 5 kilo men hvem ville ikke det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar