søndag den 15. februar 2026

2026.02.15 Fordi det er så smukt

Foråret vil ikke starte, men det er måske også bare om at nyde vejret som det nu engang er.

For uanset hvor irriterende den evige østenvind er, uanset hvor meget frosten bider og uanset hvor meget af fiskesæsonen der bliver kortet ned, så skal vi glade for vejret så længe vi kan trække det...

Og nyde nogle billeder af havet der i frosten har skabt nogle flotte rammer. Det var positivt! 



Ikke et ord i det her indlæg om at jeg kørte fast i sneen/isen på en markvej langt væk fra samfundet og pludselig stod med min isskraber til bilen og måtte prøve at grave mig fri. Sparke frossen jord løs, lægge bilmåtter ud under dækkene, samle vissent græs og bark fra træer i nærheden og hvad ved jeg, for at efter 45 minutter endelig komme fri!

lørdag den 14. februar 2026

2026.02.14 CTRL+ALT+DELETE Genstart forår

Jeg kan lige høre Søren fra HelpDesk... har du prøvet at genstarte?

Foråret er ikke i nærheden lige nu. Det kan godt være det smagte lidt af det i dag og så alligevel ikke. Ovenpå en nat med minus-alt-for-mange-grader, var vinden ikke noget der mindede om forår. Men det var solen! Med den i fjæset, kunne jeg endelig bestige isbjergene med min fiskestang og klatre ned over den store gletsjer til vandet. Overdrivelse fremmer forståelsen!

Nøj det var lækkert. Vandet var koldt. Hundekoldt, men havde en lækker farve der lokkede til genstarten af fiskeåret, men ærligt talt... jeg troede ikke på det. Jeg var kommet i vandet 50 meter fra kysten, på et sted jeg normalt starter med at kaste til og temperaturen målte jeg til 0 grader. Det skulle kun være solen der varmede det kystnære, men med de 0 grader var det endnu ikke sket og ville heller ikke ske resten af dagen. Men jeg nød det. Huen oppe som læ for vinden, handskerne på og armene foran på jakken. Læ blev opnået og så var det bare om at nyde.

Nydelsen varede ved i en halv time, så tænkte jeg at nok var nok og gik ind for at slentre lidt langs stranden. Det gjorde jeg på 2 yderligere pladser, for at tjekke vandet ud, men mest for at finde et sted at sidde og nyde solen. Sikke en dag ude!

Men nu må foråret godt begynde at indfinde sig. 

søndag den 1. februar 2026

2026.02.01 Minder lidt om is-vinter - men det er det ikke

Det er godt nok en streg i regningen at der lige forsvandt en måned uden mere fiskeri end den kolde premiere tur. Vinteren har gjort sit indtog, sammen med en særdeles strid østenvind. I takt med at et højtryk har etableret sig over Rusland, har mere bundkulde indfundet sig og langsomt men sikkert, er temperaturen dykket og vinden øget. En spændende vejrsituation i øvrigt.

Der hvor jeg takkede nej til fiskeri, tog Javier ud 2 gange på vestsiden. Udover et par fisk, var meldingen at der var grød-is. Grød-is på fralandsvind siden... og med frost i udsigten en hel uge frem, måtte det indebære at grød-isen blev fast, hvorfor overraskelsen ikke var stor da jeg i går var og køre langs kysten. Det var faktisk en ravtur, men det blev hurtigt lukket ned af store mængder mini-isflager og enorme mængder af grød-is, som sammen havde bygget en mur af is ned mod vandet. En mur, der i den tiltagende østenvind, bare byggede mere og mere på, så jeg til sidst måtte kravle over den for at komme op på det tørre.

Det er ellers en formidabel god vind til rav, men det har lange udsigter nu. Både fordi Måkläppen lukkede for besøgende 31.01. og først åbner igen 01. november og fordi ravet nu ligger til havs og måske slet ikke kommer ind, fordi isen spærrer.

Natten til i dag, tiltog vinden yderligere og temperaturen droppede tilsvarende. Det var derfor uden waders og godt med tøj på, at jeg igen begav mig ud. Denne gang for at fascineres. Jeg tog ned til Falsterbokanalen for at se om frosten havde påvirket det åbne vand jeg i går forlod. Fascinationen indtog mig. Der lå is 2-300 meter ud, mens bølgerne buldrede mod piren som man normalt kun ser det på den danske vestkyst.

Vinden rev og kuldeindekset gjorde at hvert stykke blottet hud, omgående blev frosset ned. Det var derfor ikke en udsøgt fornøjelse at stå i vinden for længe. Jeg kørte videre og kom til strande der for bare en dag siden kunne betrædes med kun lidt grød-is ved land og som nu var lukket langt ud. Jeg gik over den opbyggede grød-is, der var frosset fast og stod hvor jeg plejer at fiske. Imponerende.

Og stod og tænkte at på Grønland eller tilsvarende steder, er det sådan her i mindst 6 måneder. Konstant. 
Hvem der kan holde til det... 

Næh.. hvor fascinerende det end er, så vil jeg egentlig godt bede om forår nu. Jeg købte nyt hjul i starten af januar, men de penge kunne jeg da godt have sparet en tid endnu.

lørdag den 3. januar 2026

2026.01.03 Bidende koldt og sne

Følelsen, når man sidder i bilen på vej ud på årets første fisketur... ubetalelig. Der er håb og lidt mistro, mens træer og huse langs vejen suser forbi, indtil kysten åbenbarer sig og det første indtryk lander. Er det mon muligt at fiske? 

Sneen hvirvlede om mig, mens bilen kørte øst over. Det var ikke værd at tjekke lokalt, da vinden fra nytåret havde været noget så vederstyggelig fra sydvest. Det burde være grumset endnu.

Men her længere fremme var vandet fint, så på med klunset og det blev i en rivende fart, for glemt havde jeg et øjeblik at vinden ikke var taget på juleferie og den var lidt bidsk i det. Minus 2 grader. Ikke en udsøgt fornøjelse at være afklædt i!

Og så tog vandet mod mig. Dejligt at betræde stenene igen og mærke at mistroen måtte vige for håbet. Det første kast blev lagt og jeg forventede ærligt talt respons. Måske var det fordi jeg hurtigt indså at denne fisketur ikke kunne vare hele dagen, at jeg i tankerne bad fiskene skynde sig lidt. Men der skete ikke noget. Ej heller i de følgende kast, inden jeg måtte stoppe fiskeriet og rense rullelejet for is, samt dyppe topøjet for at få isen ud. Jeg fik kun en ting; Kolde fingre. 

Min aircondition er gået i stykker i bilen og derfor er der kun 1 indstilling: Varme.. og det er nu rigtigt rart når man skal ud i det fri i det her vejr, men mit problem er at varme fingre lynhurtigt bliver til meget kolde fingre i frost. Og så skal de varmes lidt op igen, inden man finder den der temperatur der gør at man igen kan fungere og sende fuckfingre til dem man nu vil.

Men mine hænder blev aldrig rigtigt varme og efter 30 minutter uden fisk, tænkte jeg at premiere kunne være premiere. Nu havde jeg været her, jeg havde troet på det og jeg havde endda kunne fiske alene.

Det bliver nok bedre en anden dag.