2026.02.28 Re-premiere

På 14 dage gik isen fra at være allestedsnærværende til at være næsten helt forsvundet. Der var 50-60 meter til forskel på dagens siddeplads på stranden i forhold til sidste tur og pludselig mindede det hele lidt om forår. Nuvel, der var ikke sol og fuglekvidder, men havet var uventet gået op i temperatur og lå på hele 3 grader. Det er alligevel et skift når nu man gik på det for 2 uger siden.

Det blev en form for gentagelse af premieren. Så jeg gik stille i vandet, mens bølgerne let slog ind fra den behagelige sydvestenvind. Disen var oppe og slås med skyerne og ingen af delene vandt sådan rigtigt. Det ene øjeblik kunne jeg se hjørnet på revet jeg stod på, det næste øjeblik var det væk. Solen prøvede virkelig at kigge frem, men selv ved det bedste forsøg, kunne jeg stadig kigge på den og kun fornemme skiven og alt det dejlige lys der måtte være ovenfor skyerne.

Så huggede det hårdt på sillingen. En hvirvel kom dernæst til syne ikke langt fra stangtoppen. Jeg gentog kastene mellem stenene og kunne til sidst overliste årets første havørred. Lidt som en rigtig premiere skal være. Det var en slap fight og min nye stang kunne ikke rigtigt måles på nogen måde. Det var i øvrigt svært nok i forvejen, fordi jeg er gået lidt lettere til værks denne gang. Jeg har købt mig en 9 fods spinnestang med en kastevægt på 5-25 gram. At stå med det lettere udstyr, fra de efterhånden 12 år jeg har fisket med min 10 fods Lesath, var en kæmpeforskel. Ikke at Lesath var en stiv kæp, men der er sket meget på de 12 år og det var ikke fordi jeg brillierede med yndefylde kast. Nuvel, mit nye hjul skulle jeg også vænne mig til. 

Ja, jeg har investeret. Hjulet var faktisk også 11-12 år gammelt og nu jeg alligevel var ved at tømme kontoen, så blev altså også til en ny vadejakke. Men så ser jeg til gengæld også pisse godt ud på kysten nu! Moderigtig og det hele.

 Javier kom forbi, efter at have besøgt et andet rev og sammen blev vi enige om, som så mange gange før, at det her nok skulle give fisk. Jeg havde en følger der på fedeste vis blev skræmt af mig og pløjede ud gennem bølgerne med en stor plov til følge. Siden et par hug og så en mindre følger, for til sidst at slutte med en fin blankfisk på målet der kæmpede som en besat.

Det var helt rart at kunne fiske igen, efter næsten 2 måneders dybfryser som har kortet sæsonen drastisk ned. Nu er det bare at håbe at foråret kan træde igennem og byde på noget fiskeri i marts. 

2026.02.15 Fordi det er så smukt

Foråret vil ikke starte, men det er måske også bare om at nyde vejret som det nu engang er.

For uanset hvor irriterende den evige østenvind er, uanset hvor meget frosten bider og uanset hvor meget af fiskesæsonen der bliver kortet ned, så skal vi glade for vejret så længe vi kan trække det...

Og nyde nogle billeder af havet der i frosten har skabt nogle flotte rammer. Det var positivt! 

Ikke et ord i det her indlæg om at jeg kørte fast i sneen/isen på en markvej langt væk fra samfundet og pludselig stod med min isskraber til bilen og måtte prøve at grave mig fri. Sparke frossen jord løs, lægge bilmåtter ud under dækkene, samle vissent græs og bark fra træer i nærheden og hvad ved jeg, for at efter 45 minutter endelig komme fri!

2026.02.14 CTRL+ALT+DELETE Genstart forår

Jeg kan lige høre Søren fra HelpDesk... har du prøvet at genstarte?

Foråret er ikke i nærheden lige nu. Det kan godt være det smagte lidt af det i dag og så alligevel ikke. Ovenpå en nat med minus-alt-for-mange-grader, var vinden ikke noget der mindede om forår. Men det var solen! Med den i fjæset, kunne jeg endelig bestige isbjergene med min fiskestang og klatre ned over den store gletsjer til vandet. Overdrivelse fremmer forståelsen!

Nøj det var lækkert. Vandet var koldt. Hundekoldt, men havde en lækker farve der lokkede til genstarten af fiskeåret, men ærligt talt... jeg troede ikke på det. Jeg var kommet i vandet 50 meter fra kysten, på et sted jeg normalt starter med at kaste til og temperaturen målte jeg til 0 grader. Det skulle kun være solen der varmede det kystnære, men med de 0 grader var det endnu ikke sket og ville heller ikke ske resten af dagen. Men jeg nød det. Huen oppe som læ for vinden, handskerne på og armene foran på jakken. Læ blev opnået og så var det bare om at nyde.

Nydelsen varede ved i en halv time, så tænkte jeg at nok var nok og gik ind for at slentre lidt langs stranden. Det gjorde jeg på 2 yderligere pladser, for at tjekke vandet ud, men mest for at finde et sted at sidde og nyde solen. Sikke en dag ude!

Men nu må foråret godt begynde at indfinde sig. 

2026.02.01 Minder lidt om is-vinter - men det er det ikke

Det er godt nok en streg i regningen at der lige forsvandt en måned uden mere fiskeri end den kolde premiere tur. Vinteren har gjort sit indtog, sammen med en særdeles strid østenvind. I takt med at et højtryk har etableret sig over Rusland, har mere bundkulde indfundet sig og langsomt men sikkert, er temperaturen dykket og vinden øget. En spændende vejrsituation i øvrigt.

Der hvor jeg takkede nej til fiskeri, tog Javier ud 2 gange på vestsiden. Udover et par fisk, var meldingen at der var grød-is. Grød-is på fralandsvind siden... og med frost i udsigten en hel uge frem, måtte det indebære at grød-isen blev fast, hvorfor overraskelsen ikke var stor da jeg i går var og køre langs kysten. Det var faktisk en ravtur, men det blev hurtigt lukket ned af store mængder mini-isflager og enorme mængder af grød-is, som sammen havde bygget en mur af is ned mod vandet. En mur, der i den tiltagende østenvind, bare byggede mere og mere på, så jeg til sidst måtte kravle over den for at komme op på det tørre.

Det er ellers en formidabel god vind til rav, men det har lange udsigter nu. Både fordi Måkläppen lukkede for besøgende 31.01. og først åbner igen 01. november og fordi ravet nu ligger til havs og måske slet ikke kommer ind, fordi isen spærrer.

Natten til i dag, tiltog vinden yderligere og temperaturen droppede tilsvarende. Det var derfor uden waders og godt med tøj på, at jeg igen begav mig ud. Denne gang for at fascineres. Jeg tog ned til Falsterbokanalen for at se om frosten havde påvirket det åbne vand jeg i går forlod. Fascinationen indtog mig. Der lå is 2-300 meter ud, mens bølgerne buldrede mod piren som man normalt kun ser det på den danske vestkyst.

Vinden rev og kuldeindekset gjorde at hvert stykke blottet hud, omgående blev frosset ned. Det var derfor ikke en udsøgt fornøjelse at stå i vinden for længe. Jeg kørte videre og kom til strande der for bare en dag siden kunne betrædes med kun lidt grød-is ved land og som nu var lukket langt ud. Jeg gik over den opbyggede grød-is, der var frosset fast og stod hvor jeg plejer at fiske. Imponerende.

Og stod og tænkte at på Grønland eller tilsvarende steder, er det sådan her i mindst 6 måneder. Konstant. 
Hvem der kan holde til det... 

Næh.. hvor fascinerende det end er, så vil jeg egentlig godt bede om forår nu. Jeg købte nyt hjul i starten af januar, men de penge kunne jeg da godt have sparet en tid endnu.