søndag den 30. januar 2011

2011.01.30 Statistisk sølv

Der var 50% chance for sølv og det fik vi så. Bare surt at det var i håndbolden sølvet kom og ikke kanet op på stranden, fastbidt på mit blink - den korte tid det var i vandet. I håndbold ville vi have guld, vi fik sølv. På kysten ville vi have sølv, vi fik guld, fra en smuk solnedgang. Og hvis jeg skal overdrive en smule, vil jeg påstå at det strammede i masken på vej hjem. Hvilke pragtfulde timer i solen!


Kasper ville fiske på sin plads og jeg var ligeglad om det var dér eller andetsteds kastene skulle lægges, for med ingen vind og fuld sol, ville vandet være spritklart og fiskene dermed tæt på umulige at få i tale for mig. Med andre ord, en dag med fotomuligheder... måske endda af ensomme fluefiskere og deres fluer - med fisk på.

Men sådan blev det ikke engang. På vej til Kasper på sin udvalgte plads, så jeg pludselig selvsamme komme imod mig i høj hastighed. Jeg undrede om noget var sket, men kunne - hastigheden til trods - se at der var fisketøj på. Måske var der sket noget på kysten? En håndbremsevending senere og så var jeg efter ham og vi mødtes på et nyt sted. Meddelelsen om pladsbyttet var kort: "Ingen fisk, Anders - Jeg måtte videre."

Så stod vi her på Sydkysten og spejdede efter blanke havørreder. Så kom Johnny forbi. Så fiskede vi og så snakkede vi. At stå i vandet var en fornøjelse på 0,7 grader. Fiskene var helt sikkert på andre breddegrader, ihvertfald i andre temperaturer end her. Og alligevel ikke, for på vejen ind efter fiskepas 2, skræmte jeg en fisk i overfladen. Kasper måtte se den dreje af, men nu havde han noget at gå efter, efter pausen. Jeg valgte i stedet at gå efter et motiv, for de kedelige ensartede farver til trods, så var der mere sjov i det.

Kasper fandt ikke fisken igen. Jeg fandt ikke motivet og Danmark fandt ikke vejen til guldet. Det må være statistisk sølv, for vi havde vundet noget, selvom det ikke var det vi kom efter.

lørdag den 29. januar 2011

2011.01.29 Koldt og klart vand - i næsen

Da jeg købte nyt fiskehjul, var det med den sædvanlige intention om at det selvfølgelig ikke skulle ligge derhjemme og glo på hylden. Samtidigt tog frosten endnu et greb om landet og temperaturen dykkede endnu engang til 2-cifrede minusgrader. Det blev siden lunere, men ordet lunt, har ringe effekt i pelsen når vi taler om 1 plusgrad.

Fiskehjulet lå på bordet og nærmest kaldte på mig. Først havde det kaldt inde fra skabet, siden fra bordet og hvis du på billedet ved siden af hjulet kan skimte en mobiltelefon (jo, det er det altså) uden fingertouch og det hele, så ser du rigtigt. Jeg er I-amputeret, for så vidt angår I-teknologi. Eller fingertouch er min telefon jo i for sig... jeg trykker jo ikke knapperne med næsen eller sådan.

Nå, havørredfiskeri! Det var overraskende at se sydkysten pakket ind i is igen. Jeg troede at de sidste par dages "lune" vejr, havde slettet alle minder om optakt til isvinteren, jeg havde håbet ville komme, men 2 nætter med 8-10 graders frost havde fået kystvandet tilbage i fast form. Det så flot ud og det samme tænkte jeg om havørnen der lettede fra sin sten, nede ved Hörte. Den lagde længe og cirklede over vandet foran molearmene, inden den besluttede at flyve vestpå. Så sent som i torsdags blev jeg overfløjet af en havørn oppe på Øresundsbroen og jeg så også havørn i sidste uge, ude på Peberholm. Det er ikke en kunst mere, med de havørne og det er jo ganske så glædeligt.

Andre ord med hav og så et ø... havørred. Det er sikkert heller ingen kunst, hvis bare man har lidt mere tålmodighed end mig. Jeg holdt ud i 30 minutter og så ledte jeg efter rav istedet. Ikke at det var varmere at gå inde på stranden, men i det mindste sprøjtede vandet ikke i ansigtet på mig og rav var der også. Siden ville jeg kigge på en anden kystplads, men der var vandet uklart og en ting er måske 1 grad varmt kystvand, men noget andet at det samtidigt er uklart. Jeg tænkte nej tak og så kørte jeg hjem for dagen, med aircondition knappen nede i det rødeste felt.

søndag den 16. januar 2011

2011.01.16 Premieredags

Der er mange der er startet længe før mig - visse har måske endda 15 dages forspring, selvom jeg betvivler det sidste. Uanset forspringets længde, har I nok haft den samme følelse af frihed, da I betrådte vandet igen. Man kan sagtens have fisket d. 31.12 og alligevel have den her specielle følelse når man tager ud d. 01. januar... det er noget særligt og så er fangsten egentlig ikke så vigtig.
Sortfiskhavn. Det eneste sted med en sigt på +20 cm. Faktisk sneg vi os helt op på 21 cm sigtbarhed og med anstrøg af mere klart vand, da jeg på et tidspunkt kunne skelne en sten fra en anden, ude på det knædybe! Uha uha... i det 2 grader varme vand og med den ringe sigt, var min tro på projektet som seriøst kystfiskeri, ret lav. Men men... årets første tur og så er det ligeså meget "the feeling", ikke sandt? Desuden havde jeg et behov for at komme ud og ikke kun se lidt natur, men også strække linen på mit nye hjul og tage lidt billeder.

Men den her vinter ting... Jeg er ikke ved at få en depression eller noget, men vinteren er lig med vintervejr syntes jeg. Får vi ikke vintervejr, så kan man fiske (som i dag) men tak skal du ellers ha´, hvor det er uinspirerende at færdes ude i den grå, brune og klathvide natur lige nu. Nysne eller ingen sne. Det der midt imellem vi har i øjeblikket, er ret ligegyldigt. Og i øvrigt svært at finde gode motiver i. Men en havørn så jeg da, omend den fløj fra mig.

Også svært at finde fiskevand uanset, for smeltevandet fra åerne bringer vand med sig i et sjældent set omfang. I Dalköpingeån var det ikke muligt at finde hovedløbet i dag, så meget vand er der. Det har jeg aldrig set før.

Dagen endte med lystfiskeri besøg i form af en spinne- og en fluefisker, der skulle ude på samme rev som jeg. Høfligt nok, gik de ud der hvor jeg var på vej og ikke bag mig - så jeg måtte stoppe lidt tidligere end planlagt, men hvad filen... det var nok ikke blevet til en premierefisk i dag alligevel og i øvrigt fisker mit nye hjul helt formidabelt.

På vejen hjem stoppede jeg ved Hörte Udde og Dybäcksån der som alle andre steder var oppe i højt gear. Trods det delta lignende udløb, var der så meget tryk på vandet at jeg næsten ikke kunne stå fast da jeg gik over. Billedet af vinbjergsneglene er derfra og dem lå der mange af på stranden. Sært.

tirsdag den 4. januar 2011

2011.01.04 Det hele, til det halve

Var ude og køre langs kysten i dag og den tiltagende sydøsten vind har presset diverse isformer sammen til en god omgang driv-, grød- og flage-is suppe. Jeg ville lede efter rav og evt. fiske lidt senere. Jeg vendte kareten og så fik jeg ordnet en masse herhjemme istedet...

mandag den 3. januar 2011

2011.01.03 Is, drivis, grødis og flage is

Her er det hele og åbent vand findes der også... 100 meter ude. Sådan så det ud da jeg tog en tur langs kysten. En vind ville helt sikkert presse det sammen, men manglen på samme og frostgrader nede på den rigtige side af "isvinter" har hjulpet dygtigt på isen. Men så var der lige det med fiskeriet. Jeg gider ikke når isen ligger der og vandtemperaturen er nede på 0,5 grader. Det er ok uden is og ok med lav temperatur, men en halv grad og is er ikke besværet værd. Det skulle da lige være hvis jeg kunne finde et område med lidt varmere vand. Det skal jeg nok finde snart, for jeg vil gerne ud. Ud og starte sæsonen og håbe på årets første.

lørdag den 1. januar 2011

Blänkaren 2011 - Husk det nu

En skönhetstävling för havsöring

Tävlingen som sörjer lika mycket för umgänget som för fisket!

När: 16. april 2011, kl. 00:00 - 16:00.
Var: Hela skånes kust.
Hur: Kustfiske med fluga och spinn efter blanka och fina öringar.


Vi som arrangerar är

Huvudsponsor och medarrangör
Övriga sponsorer



  • Tävlingen hålls den 16. april 2011 och pågår mellan 00.00-16.00.

  • Vi fiskar varhelst vi önskar längs hela Skånes kust med spinn- eller flugspö. Spinnfluga/Kastdobb dito. tillhör spinnfiskeklassen. Fiske från båt eller flytring är inte tillåtet.

  • Invägning vid Engelska Bryggan i Ystad senast klockan 16:00.

  • Per-Olof från Fiske och Sportboden i Ystad kommer att finnas vid sekretariatet (Ystads amatörfiskeklubbstuga) precis invid "Engelskan" under hela dagen. Här finns det bullar, dryck, fiskesnack och dessutom chans att komplettera med nya plåtbitar och fiskeprylar.

  • Ingen anmälningsavgift.

  • Jonnes handgjorda kniv tillfaller den sportfiskare som väger in den största (tyngsta) blänkaren oavsett klass. (Med villkoret att den har som lägst 1,0 i Fultonvärde.)

  • Vackraste blänkaren (d.v.s. med högst fultonvärde) i spinnklassen belönas med en graverad ABU Ambassadeur.

  • Vackraste blänkaren (d.v.s. med högst fultonvärde) i flugfiskeklassen belönas med enVision XLB i silver. Dessutom utlovas fina priser i form av filmer, böcker, drag och annat gott till dom tio "fultonvackraste" blänkarna som vägs in, d.v.s. de med högst fultonvärde.

  • För att en havsöring skall betraktas som en blänkare skall den givetvis vara just blank och ha ett Fultonvärde över 1,0.

Anmäl dig här
Vi hoppas på en fångstrik dag och hälsar dig hjärtligt välkommen!
Tight lines hälsar Anders DK, Jonne, David, Henric, Anders S samt Per-Olof.