Der var 50% chance for sølv og det fik vi så. Bare surt at det var i
håndbolden sølvet kom og ikke kanet op på stranden, fastbidt på mit blink - den
korte tid det var i vandet. I håndbold ville vi have guld, vi fik sølv. På
kysten ville vi have sølv, vi fik guld, fra en smuk solnedgang. Og hvis jeg skal
overdrive en smule, vil jeg påstå at det strammede i masken på vej hjem. Hvilke
pragtfulde timer i solen!Kasper ville fiske på sin plads og jeg var ligeglad om det var dér eller andetsteds kastene skulle lægges, for med ingen vind og fuld sol, ville vandet være spritklart og fiskene dermed tæt på umulige at få i tale for mig. Med andre ord, en dag med fotomuligheder... måske endda af ensomme fluefiskere og deres fluer - med fisk på.
Men sådan blev det ikke engang. På vej til Kasper på sin udvalgte plads, så jeg pludselig selvsamme komme imod mig i høj hastighed. Jeg undrede om noget var sket, men kunne - hastigheden til trods - se at der var fisketøj på. Måske var der sket noget på kysten? En håndbremsevending senere og så var jeg efter ham og vi mødtes på et nyt sted. Meddelelsen om pladsbyttet var kort: "Ingen fisk, Anders - Jeg måtte videre."
Så stod vi her på Sydkysten og spejdede efter blanke havørreder. Så kom
Johnny forbi. Så fiskede vi og så snakkede vi. At stå i vandet var en fornøjelse
på 0,7 grader. Fiskene var helt sikkert på andre breddegrader, ihvertfald i
andre temperaturer end her. Og alligevel ikke, for på vejen ind efter fiskepas
2, skræmte jeg en fisk i overfladen. Kasper måtte se den dreje af, men nu havde
han noget at gå efter, efter pausen. Jeg valgte i stedet at gå efter et motiv,
for de kedelige ensartede farver til trods, så var der mere sjov i det.Kasper fandt ikke fisken igen. Jeg fandt ikke motivet og Danmark fandt ikke vejen til guldet. Det må være statistisk sølv, for vi havde vundet noget, selvom det ikke var det vi kom efter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar