Da jeg købte nyt fiskehjul, var det med den sædvanlige intention om at det
selvfølgelig ikke skulle ligge derhjemme og glo på hylden. Samtidigt tog frosten
endnu et greb om landet og temperaturen dykkede endnu engang til 2-cifrede
minusgrader. Det blev siden lunere, men ordet lunt, har ringe effekt i pelsen
når vi taler om 1 plusgrad.
Fiskehjulet lå på bordet og nærmest kaldte på mig. Først havde det kaldt inde
fra skabet, siden fra bordet og hvis du på billedet ved siden af hjulet kan
skimte en mobiltelefon (jo, det er det altså) uden fingertouch og det hele, så
ser du rigtigt. Jeg er I-amputeret, for så vidt angår I-teknologi. Eller
fingertouch er min telefon jo i for sig... jeg trykker jo ikke knapperne med
næsen eller sådan.
Nå, havørredfiskeri! Det var overraskende at se sydkysten pakket ind i is
igen. Jeg troede at de sidste par dages "lune" vejr, havde slettet alle minder
om optakt til isvinteren, jeg havde håbet ville komme, men 2 nætter med 8-10
graders frost havde fået kystvandet tilbage i fast form. Det så flot ud og det
samme tænkte jeg om havørnen der lettede fra sin sten, nede ved Hörte. Den lagde
længe og cirklede over vandet foran molearmene, inden den besluttede at flyve
vestpå. Så sent som i torsdags blev jeg overfløjet af en havørn oppe på
Øresundsbroen og jeg så også havørn i sidste uge, ude på Peberholm. Det er ikke
en kunst mere, med de havørne og det er jo ganske så glædeligt.
Andre ord med hav og så et ø... havørred. Det er sikkert heller ingen kunst,
hvis bare man har lidt mere tålmodighed end mig. Jeg holdt ud i 30 minutter og
så ledte jeg efter rav istedet. Ikke at det var varmere at gå inde på stranden,
men i det mindste sprøjtede vandet ikke i ansigtet på mig og rav var der også.
Siden ville jeg kigge på en anden kystplads, men der var vandet uklart og en
ting er måske 1 grad varmt kystvand, men noget andet at det samtidigt er uklart.
Jeg tænkte nej tak og så kørte jeg hjem for dagen, med aircondition knappen nede
i det rødeste felt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar