2011.01.16 Premieredags

Der er mange der er startet længe før mig - visse har måske endda 15 dages forspring, selvom jeg betvivler det sidste. Uanset forspringets længde, har I nok haft den samme følelse af frihed, da I betrådte vandet igen. Man kan sagtens have fisket d. 31.12 og alligevel have den her specielle følelse når man tager ud d. 01. januar... det er noget særligt og så er fangsten egentlig ikke så vigtig.
Sortfiskhavn. Det eneste sted med en sigt på +20 cm. Faktisk sneg vi os helt op på 21 cm sigtbarhed og med anstrøg af mere klart vand, da jeg på et tidspunkt kunne skelne en sten fra en anden, ude på det knædybe! Uha uha... i det 2 grader varme vand og med den ringe sigt, var min tro på projektet som seriøst kystfiskeri, ret lav. Men men... årets første tur og så er det ligeså meget "the feeling", ikke sandt? Desuden havde jeg et behov for at komme ud og ikke kun se lidt natur, men også strække linen på mit nye hjul og tage lidt billeder.

Men den her vinter ting... Jeg er ikke ved at få en depression eller noget, men vinteren er lig med vintervejr syntes jeg. Får vi ikke vintervejr, så kan man fiske (som i dag) men tak skal du ellers ha´, hvor det er uinspirerende at færdes ude i den grå, brune og klathvide natur lige nu. Nysne eller ingen sne. Det der midt imellem vi har i øjeblikket, er ret ligegyldigt. Og i øvrigt svært at finde gode motiver i. Men en havørn så jeg da, omend den fløj fra mig.

Også svært at finde fiskevand uanset, for smeltevandet fra åerne bringer vand med sig i et sjældent set omfang. I Dalköpingeån var det ikke muligt at finde hovedløbet i dag, så meget vand er der. Det har jeg aldrig set før.

Dagen endte med lystfiskeri besøg i form af en spinne- og en fluefisker, der skulle ude på samme rev som jeg. Høfligt nok, gik de ud der hvor jeg var på vej og ikke bag mig - så jeg måtte stoppe lidt tidligere end planlagt, men hvad filen... det var nok ikke blevet til en premierefisk i dag alligevel og i øvrigt fisker mit nye hjul helt formidabelt.

På vejen hjem stoppede jeg ved Hörte Udde og Dybäcksån der som alle andre steder var oppe i højt gear. Trods det delta lignende udløb, var der så meget tryk på vandet at jeg næsten ikke kunne stå fast da jeg gik over. Billedet af vinbjergsneglene er derfra og dem lå der mange af på stranden. Sært.