fredag den 19. april 2013

2013.04.18 Jeg har trukket nitten

Med tanke på vejrudsigten, var det oplagt at søge til de østvendte kyster. Det var også derfra fiskerapporterne kom, så med håb om lidt albue rum, satte jeg mig i bilen og brugte den sidste del af morgenen på at køre. Da morgen var blevet til formiddag, stod jeg og kiggede på 4 danske, 3 tyske og 5 svenske biler. Gad vide hvor mange der var fiskere?
Undrende var der kun 4 tyskere ude, som stod samlet og talte om det grumsede vand. "Oh yes, we see some fish yesterday and took 8 this week" eller noget i den stil. Tyskerne havde fanget en omgang på østsiden, som en masse andre. Jeg undrer hvad der har fået fiskene i hugget her. Kun yderst få er taget på Sydkysten... hvorfor?

Hvorom alting er, var jeg sikker på at sprække nullet i dag. Nu var jeg jo her hvor det skete. Og ja, netop... det var her det skete, for blæsten havde nemlig rullet alt det beskidte vand og en masse tang herop og jeg kunne derfor, efter en lang gåtur, stor svedende og træt, konstatere at her kunne jeg alligevel ikke fiske. Super! Så tilbage igen og af med alt klunset. Videre over kysten var der enten optaget eller også grumset, så jeg blev rigtig glad da jeg endelig fandt klart vand.
Jeg kunne fortælle længe om hvordan jeg kæmpede på revet, både mod vind og troen på at der alligevel kom fisk, trods intet skete, men ganske kort... 7 timers konstant fiskeri resulterede i et stort nul igen. Ikke så meget som en følger, hug eller noget andet.
Jeg var målløs. Den falske uge at tage ferie i, åbenbart alligevel.
Mandag: Blæsevejr der aftager og efterlader kysten knap så fiskbar, før til allersidst og intet alligevel sker.
Tirsdag: Svagt stigende vandtemperatur og meget tæt tåge. Bedre vandkvalitet, men...
Onsdag: Endelig kontakt til fiskene. Svære at lokke og så var jeg alt for sen til at reagere.
Torsdag: Nå ja.. det var jo igår... (som dette skrives)
Fredag: Rapport kommer straks, men brug ikke tiden på at vente med spænding. Jeg havde ikke engang waders på idag.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar