fredag den 24. januar 2014

2014.01.24 Blänkaren

Klik på logoet for at se mere om konkurrencen

 Eller se indlægget til højre, som går til samme vindue

mandag den 20. januar 2014

2014.01.20 Men så er der rav!

Tja.. der er ikke noget at lægge skjul på, medmindre man absolut ikke følger med i hvad der sker derude. Fiskeriet forleden havde jeg gerne afløst med en fisketur dagen efter, lidt mindre vind måske - men så i hvertfald med neoprenwaders og klædt bedre på til lejligheden. Men sådan kan vi vist roligt sige at det ikke gik. Vinden tog vildt meget til og var det ikke fordi Kasper så venligt fortalte at han faktisk havde kunne fiske 1 time på Sydkysten, så ville jeg påstå det var umuligt.

Hvad der ikke er umuligt, er at lede efter rav når vinden så er som den er. Den er nemlig østlig og det er noget der giver rav. Det gør vind generelt, men østlige vinde er simpelthen det bedste.
Jeg erfarede så idag, at den ikke behøver tage af, som jeg ellers plejer at sige. Men jeg kunne ikke holde mig hjemme, alene fordi jeg trængte til frisk luft og så stod jeg midt i en stor bred dyne på 60 cm i dybden og 6 meter ud og vel 20 meter i bredden. En dyne af muslingeskaller, gammelt træ, tang, grene, nødder af diverse karater - og rav. Faktisk masser af rav. Men jeg savnede som forleden med alle havørrederne, noget størrelse. Man skal aldrig klage over det man får og du hører ikke en klage herfra, men for søren hvor havde jeg gerne set en ordentlig børge lande i lommen.
Min rav kammerat tog også en lommefuld med hjem - ligeledes han uden de store klumper, men vi var enige om at vi aldrig havde set så tæt et område før. Det blev til 123 stykker til mig og med det største på 18 gram. Imorgen skal jeg så liiiige derud igen!

onsdag den 15. januar 2014

2014.01.15 Nullet er væk

Jeg har aldrig frosset min fod så meget, som jeg gjorde idag. Det var helt vildt. På vej hjem fra fiskepladsen, var min venstre fod så kold og gennemfrossen, at jeg vrikkede om 3 gange på helt almindelig vej. Det føltes som om jeg havde en skøjte på og jeg havde absolut ingen fornemmelse i skroget, fra min velvoksne mave og ned. Det samme gjaldt faktisk fra maven og op, men det er heldigvis ikke noget der gik ud over mit skriftsprog, for havde jeg skulle dikteres på dette... havde du ikke fattet en klap. Det lyder måske mærkeligt, men udover mine fødder og ikke mindst den venstre, så havde vinden været så meget på den fastgjorte statue i vandet (mig) i 3,5 time at mit venstre øje føltes tungt og jeg ikke kunne se klart med det. Den samme følelse havde jeg i munden i venstre side og da jeg blev nødt til at foretage mig noget blodomløbs-aktiverende, hvilket var skide svært i dagens fiskeri, var det underligt at tage mig selv i at stå og forsøge at gestikulere "Gangnam style" på stranden. Men det var hvad jeg gjorde, for at bevæge hvad jeg nu kunne, herunder munden..
Det har sikkert set utroligt sjovt ud, med en Charlotte Bircow i waders og fisketøj, udføre knæbøj, armbøjninger og i løb på strandens sten, men på den anden side, så ville de der så den stakkels kolde dreng, aldrig fatte at der på den anden side af brændingen løb en helvedes masse fisk rundt og bare ventede på at smage en snaps.
Eller til dels, for de fisk der blev mig tildelt var langt fra de fisk der var tilstede.

Det startede østpå og med 4 konkurrenter i vandet. Jeg var den 5. og hurtigt dukkede en 6. op i form af et 28" gammeldags tv ude i vandet. Sælen fik ingenting, det samme gjorde vi - ikke.
Men en fluefisker nappede da siden en flot lille blank og så troede vi alle at stimen kom. Men ikke. Vi måtte pause i den tiltagende og enormt kolde vind og lod vandet hvile. Da jeg igen trådte vandet (ikke vande) var jeg sikker på at det måtte give fisk. Det SKULLE fandme give fisk, så godt som det så ud. Og det gav fisk. Da de sidste 2 af de 4 kørte, stod jeg alene ude på spidsen og så sagde det endelig haps. Åhhh hvilken forløsning, som så varede i 2 sekunder. Jeg kunne have revet megasælen midt over, hvis den turde komme tæt på mig, af bare arrigskab. Kastet efter, gav en følger. Så fik jeg et hug og så fast fisk igen. Denne gang til afkrogning og megasælen slap i denne omgang.
Erkendt, allerede der var det koldt og jeg burde af helbredsmæssige årsager have stoppet for dagen. Åndbare waders, 2 grader i luften, 4 i vandet og en temmelig frisk vind fra Ø, var ikke lige den bedste termos idag.
Men da jeg kørte forbi McDonalds og tænkte på de dejlige burgere og piger de har derinde, bestemte jeg mig for at nappe et rev til og derudover, nappe et æble istedet, så min mave kunne få en mulighed for at trække sig lidt tilbage.
Maven trak sig tilbage, omend den stadig yder varme. Men jeg var også sulten da jeg gik fra vandet. Og våd. I det hele taget var jeg i en særdeles ringe forfatning, som kun en stædig lystfisker kender til, men jeg gik også og grinte på vej til bilen. Jeg kender ikke mange der ikke forlængst var gået amok eller andet, men os havørredfiskere... vi griner.
Men vi fanger også nogle gange lige pludselig 12 blankfisk på en dag og i januar er det sgu ikke så ringe endda. Det endnu bedre er at du ved at alle andre har stoppet for dagen og du er alene om det. Det varmer altid lidt ekstra og det var netop hvad jeg tænkte da jeg fightede nummer 7 ind.
Jeg havde lige haft mit Bircow show på stranden og håbede på bare lidt mere liv i kroppen, for i vandet var der liv. Helt vildt meget liv.

Faktisk så meget at jeg savnede en kammerat til at opleve det. Ikke nok med at jeg i et og samme kast mistede 1 og havde 2 hug, men også havde en følger... det blev ved i 5 minutter med vildt mange fisk på plads. Hug og følgere, men kun... og ene og alene... af små fisk. Mærkeligt. Jeg holdt mig oppe af troen på den store, der ville komme. Men ingen af de 3 tabte, de 12 fangede eller de følgere der var efter blinket, holdt målet eller maksimalt kun lige, men ved du hvad... ? Det var årets første. Årets første 12 fisk og det var skidesjovt at stå og fryse med al den action.
Nu er varmtvandsbeholderen også tømt, mens jeg uden kulderystelser kan sidde her og skrive :-)

søndag den 12. januar 2014

2014.01.12 Nordvest på Sydkysten


Bemærk de vilde bølgedale
På en måde kan du ikke pege fingre af mig og så alligevel... jeg gav det jo en chance, men på den anden side er alle kast, en chance. Selv ét kast. Men det fik en del mere end et, selvom jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg kæmpede for det idag. Men jeg så sådan ud i tøjet, om ikke andet.
For bølgerne væltede ind på mig fra alle sider og det var ret sjovt at stå udvadet, hvor man normalt står næsten tørskoet. Mit lod er åbenbart blevet således at jeg ikke får fisk mere, for jeg stod på pladsen efter tips fra andres fangst. Hvor sølle. Men jeg kunne fiske på Sydkysten. Dét i sig var vigtigt. Alle andre har jo fanget fisk. Jeg prøver at følge efter - nu i jagten på andres succes. Det lugter.

Det lugter af hulens til faktisk og havde jeg haft lugtesans idag, var den sat til side af en særdeles kraftig vind fra NV. Det virkede faktisk nytteløst at stå der og svinge kæp, men nogen havde jo fået noget og måske kunne det også blive mig?
Da jeg senere erfarer at fiskene mere eller mindre var koncentreret omkring en time i formiddags og at der siden intet skete, er jeg mere rolig og alligevel ikke. Vandet er det samme, kysten den samme... agnen, sågar... er den samme og sørme om ikke pladsen er den samme, men fiskene vil ikke lege med mig.
Da jeg ringer til Kasper og tuder, foreslår han kaffe. Varmen fra bilens AC har gjort mig mere end lun og kaffe er mere ikke i tankerne da jeg 10 minutter senere er i læ for vind og vejr. Men det er rart med kammeratlig opbakning, fra andre hvor fiskeriet heller ikke har kaster 17 eller 25 fisk af sig på den første tur i januar.
Mon Kasper er klar på den næste tur i januar - med mig... i læ... for vinden... og med frost i skægget... og måske, med lidt held... en lille havørred for enden af linen, imorgen?

søndag den 5. januar 2014

2014.01.05 Aunä...

"Aunä"... det vældigt skånske ord står og blinker på min skærm og forsøger (ihvertfald fra afsenderens computer) at berolige mig om at jeg ikke er uheldig, en nybegynder, en beskøjter, en helt igennem utrolig uheldig lystfisker... men bare en "har-lige-IKKE-ramt-fiskene lystfisker" og at de nok skal komme. "Aunä"...
Jamen de kommer da. Det gjorde de også i fjor. Lige omkring d. 01. maj. I øvrigt et bevis for at jeg ikke var i Fælledparken!

Nå men... Urban fortalte om pænt vand. Vældigt pæne bølger og selv var han også lidt pæn, sagde han. Men fiskene ville ikke lege med ham. Da jeg sad i bilen tænkte jeg at jeg ville overraske ham, så da jeg skrev at jeg var der om et par minutter, så var jeg overrasket over at han svarede "jeg kører nu". Sådan lidt afvisende, næsten. Gad vide om fiskene havde det ligeså? Med mig altså.

Urban var kørt. Nåede at blinke til ham og han vinkede da også. Fiskene var åbenbart også kørt. Jeg gik ihvertfald en runde over revet i meterhøje bølger og mærkede ikke en fis. Så skiftede jeg blink, gik en tur til over revet og håbede at der ikke var søskende til den ko der forleden var drevet i land. Jeg mener, hvem filan gider vade med en ko? Det er alligevel en stor klods at lege bølgebryder med. Men der var ingen køer. Hverken i vandet, efter mit blink for at hugge eller til revet hvor jeg fiskede. Måske fordi der ingen fisk var? Runde 3 og 4 bidrog med en "knækket" negl. Jeg skriver det for at sige at det skete. Ikke for så meget andet. Men det gjorde ondt, da varmen i fingrene kom tilbage. For der skete ikke så meget andet, end at jeg droppede telefonen med mine kolde fingre. J*vla skit!
Vandet var 5 grader. Luften det samme, men da vinden tog til i runde 5 og der stadig intet var sket, så føltes det ikke som 5 grader... nærmere minus 5 af slagsen. Vinden tog endda meget til og mine 20 gram gjorde ikke meget gavn mere. Det syntes jeg heller ikke jeg havde gjort og lidt undrende kørte jeg hjem fra kysten.
Går der lang tid, før jeg får min premiere fisk? Aunä...

lørdag den 4. januar 2014

2014.01.04 Premieren

Så var det tid igen og de seneste dages fiskeri havde i dén grad tæret på min tålmodighed for at komme ud, da jeg har været optaget af andre gøremål. Også selvom jeg vidste at vinden til Sydkysten måske var lige vel grov. Det var nemlig Österlen der havde leveret. Endda op til 17 fisk til en enkelt person, hvilket må siges at være en så super premiere som det overhovedet kan blive.
Var Sydkysten ligeså god? Ligeså premiereklar som jeg? Ingen meldinger, hvilket som sagt kunne tilskrives vejrliget - antager jeg.
For da jeg kørte langs kysten idag og var mere end tilfreds med hvad jeg så - til en start - så tænkte jeg at der nok var gået stille med dørene. Men een ting er hvad man ser fra kystvejen, en anden er hvad man ser langs kysten. Altså dernede hvor sutterne bliver våde og det var ikke dem på bilen.

Österlen havde vist kun leveret i 2 dage og så var der dødt. Det var der - efter sigende - også i dag. Og sådan oplevede jeg også Sydkysten. At jeg heller ikke fiskede mere end 3 timer, har også sin del af forklaringen, men der var ikke meget fiskbart vand og da jeg endelig fandt noget, så lå der selvfølgelig et stykke rav lige foran mig, hvor jeg skulle gå ud. Og det kan jeg jo ikke nøjes med at samle op og så gå i vandet, uden liiiige at undersøge resten af området. Hvilket resulterede i 3 stykker til.

Da jeg endelig kom ud, blev jeg mødt af super lækkert vand med fed farve og lidt tang der svævede mellem bølgerne. Jeg så aldrig den store tangbræmme der hærgede lidt længere ude og da jeg endelig var kommet på plads, så var det kun tang jeg fik på. En hel del endda, hvilket hurtigt fik mig ind igen. Desværre. Det så faktisk ret så godt ud.

Måske kan fiskene bare ikke lide en hvid gibbernakker?

Jeg havde egentlig bestemt mig for at stoppe for dagen og så valgte jeg alligevel at se på et af de rev der lige kan fiskes af hurtigt. Til min overraskelse var vandet klart her. Sigt på måske 2 meter og kun meget lidt tang. Jeg var i bølgen inden du kan sige "var der fisk" men efter du har sagt det, så må jeg desværre svare dig "nej". Der var ikke fisk, selvom det så virkelig giftigt ud. Store våde og til tider meget lange bølger, gjorde mig godt fugtig, til tider også op over huen, men fisk var der ikke til mig idag. Men en dejlig tur, en dejlig premiere tur og imorgen... ja, da skal jeg nok prøve igen.