tirsdag den 10. marts 2015

2015.03.10 En af de gode

Fine stænger...
Igår aftes fik jeg en samtale fra Ajes, min Norges (skipper) kammerat og tidligere kollega der, trods dagens(09.03.2015) lidt kedelige melding, alligevel gerne vil komme over og fiske - der var jo fisk og vinden og vejret ville være super! Det kunne ihvertfald ikke blive dårligere end igår og nej. Ovenpå en dejlig gang morgenregn og let skydække, klarede det op, i løbet af formiddagen, som vi tog kast nummer 100 eller deromkring.

Den første affiskning over revet, hvor jeg startede, gav kun udsynet til ham der Javier på revet ved siden af, med bøjet stang. Selv var jeg lidt ked af det klare vand, der bølgerne til trods... var lidt for klart. Men da jeg bevægede mig over på målet og kom forbi den klassiske stensamling, der plejer at holde fisk. Ja, så var der også fisk. Mistænksom fisk, der fulgte efter og efterlod mig med en del hvirvler og et skvulp. Ikke helt lille fisk, tilmed. Kastene efter afslørede flere fisk i rørelse og et blinkbytte - faktisk 3 - var en realitet, da Javier igen løftede pinden og havde fisk på. Hmm... jeg måtte ud på selve revet og kaste til de gode sten længere ude. Så sad den første der i et dybt hug der fik korken til at knage - næsten. Fisken rullede i overfladen og jeg kunne se og ikke mindst mærke, at der var vægt bag. Og så var vægten væk. For helvede da også... men ok, hugget var kommet helt ude, bag 4-5 bølger der knækkede og derfor gjorde kontakten til linen lidt besværlig, idet jeg ikke var kommet på plads på revet og da jeg kom op på en sten med lidt mulighed for at holde linen fri af den knækkende sø, fik jeg påny chancen da endnu en fisk hoppede på det kobberfarvede bedrag.

En smuk og vældig trind blankfisk under målet, kom til afkrogning og så var det at solen kom helt frem, søen tog til og farven i vandet skiftede til LIGE PRÆCIS den farve det skal have. Smaragdgrøn og med masser af svæv fra sand og andet godt. Jeg var lige ved at stoppe fiskeriet for at fortælle Javier og Ajes at nu gav det fisk. Og det var større fisk! Men tænkte igen at der også skulle fiskes. De 2 er nådesløse og tager gerne 3 fisk hver, mens du vender ryggen til. Så jeg fiskede på og havde sitren i kroppen, for fiskene skulle bare komme nu... kom nu nu nuuuuuu

Og i spinstoppet sad den der. Bang mand!... og årets anden sortfisk kom til afkrogning. Der var flere for det huggede derude og da jeg lagde et kast skråt ud langs land, fik jeg et mega hug. Allerede i hug øjeblikket vidste jeg at det var en god fisk. Den tog line, rullede og tog mere line. Dybe hårde stød, mens bremsen - uden jeg havde pillet ved den - sang som kun en bremse kan. Så hoppede dyret og jeg kunne se af mine anelser var korrekte. God blankfisk. Åh nej... hvordan sad den krog nu mon? De sædvanlige tanker om dårlig krogning gik gennem hovedet, mens jeg på stavrende vis, kom over de største sten på revet, så jeg kunne gå direkte til fisken, hvis vi kom så langt...
Og min "hand-tail handske" skulle den på. Nu? Nej, det måtte vente. Linen skulle være stram og fighten var langt fra færdig. Og fisken slog tydeligt og mærkbart med hovedet, mens den rullede sig og nu mærkede jeg også de klassiske stød i stangen, fordi fisken havde linen rundt om kroppen og den kom fri igen. Stød der, hver gang der kom, mindede mig om at den her fight ikke havde fundet en vinder endnu og så var det som om, at fisken pludselig blev træt og endelig gav sig, fra dens holdeplads 10 meter ude. Den kom nærmere og handsken kom enkelt på og så lå fisken på siden ved min side og enkelt kunne jeg låse hånden hårdt om haleroden og løfte en pragtfuld blankfisk på 4,6 og 71 cm. op i luften og gå mod land.

Åhh... hvor har jeg ventet på det her, de sidste par dage. Det stinker af fiskeri og de mindre fisk har været i overflod, hvilket er dejligt - men... de store må også gerne komme frem og i min verden, tog jeg en af de store idag. Hvilken følelse og glæde.

Sådan kort fortalt, så fiskede jeg ikke helt så koncentreret resten af dagen. Jeg havde lidt følgere og hug og dagen sluttede godt nok med meget koncentreret fiskeri, fordi det kun så bedre og bedre ud, men vi måtte nøjes med den ene store og et par stykker af de små, trods en ihærdig indsats.
Noget tyder på at det skal blæse øst de næste dage nu. Øst og lavere temperatur er ikke super nu, hvor vandet ellers er kommet op på 7 grader, men så kan det være man skal arbejde lidt, så der er plads til den ny fridag eller 2 længere fremme :-)

5 kommentarer:

  1. Härlig skildring! Funderar också på hur östanvinden kommer påverka fisket framöver. Man vill ju ut och fiska, men säsongen är ju lång och sega/bom-pass tar på krafterna. Kanske läge att dra österut?:)

    SvarSlet
  2. Härlig skildring! Funderar också på hur östanvinden kommer påverka fisket framöver. Man vill ju ut och fiska, men säsongen är ju lång och sega/bom-pass tar på krafterna. Kanske läge att dra österut?:)

    SvarSlet
  3. Lækkert med en af de rigtigt gode!

    SvarSlet
  4. Fed beretning - og stort tillykke med den flotte fisk - den har du arbejdet hårdt for!

    SvarSlet