lørdag den 29. februar 2020

2020.02.29 Skuddag - skoddag?

Det var en sådan dag vinden ikke rigtigt ville om i det sydøstlige hjørne. Den lå og kørte lidt i syd-sydøst og syd og skulle senere vride til sydvest, men farten på vinden var som god nok og jeg bestemte mig for at sammen med regnen, gå en tur på stranden igen, nu det atter en engang ikke var muligt at fiske på Sydkysten.
Og du har ret, langs vestsiden var det selvfølgelig muligt - også oppe i det østlige hjørne, men jeg er ikke ene om de muligheder og tænkte at rav nu engang skulle være kilden til en tur i det fri.

Regnen havde gjort sit. Der var ikke et øje på stranden. Der var endda masser af opskyl, men det der var kommet op, var mest en masse ragelse fordi vandet stod enormt højt. Så højt at stranden flere steder var væk og ellers havde vandet påbegyndt sin erosion af de små klitter. Det var næsten som en ny strand. Helt ændret landskab og mens jeg gik videre ud af med regnen piskende ned, tænkte jeg på om ikke et par plastsække også havde været fine at have med på tur. Jeg kunne sikkert fylde et par stykker med glas, plastik og diverse andet affald. Det var egentlig lidt synd, det skulle se sådan ud.

Og så var der ikke noget rav.

Eftersom vandet stod så højt, tog revlerne længere ude, slet ikke farten af søen og strømmen var derfor hård tæt på land. Det er ikke sådan rav lander i tangen eller på stranden her. Men jeg gik videre, for tænk nu hvis!

Men der var ikke noget "tænk nu hvis" længere fremme. Jeg gik og jeg gik og kom til sidst til enden, hvor jeg også der ledte alt jeg kunne, men med tom lomme måtte jeg returnere til en lidt mindre sjov tur tilbage. Du ved, man har jo lige gået der, så nye skatte dukker næppe op og således forblev det.
Jeg fandt da godt nok 2 stykker på det lidt dybere vand, som lå blandt en masse tang og muslinger, men indsatsen for de 2 stykker stod bestemt ikke til måls.

Således tilbragte jeg lørdag eftermiddag en masse timer i regnen, helt alene på en af de mest populære strande og havde en rigtigt dejlig tur ud, trods alt.

Jeg kan i øvrigt ikke rigtigt finde ud af det der Instagram... men vi lader lige tiden gå og ser om det skulle lykkes. Om ikke andet, så er jeg så gammel, at jeg bare er endnu ældre når jeg indser at det ikke går.

søndag den 23. februar 2020

2020.02.23 På guldjagt med mindsteguldet

Det var den omvendte verden - jeg skulle ikke overtale, hvilket jeg egentlig også forlængst har opgivet, men blev spurgt "må jeg ikke komme med på stranden og lede efter rav?". Nuvel, der har været lidt stiklinger til ungernes udseende - de æblerøde kinders tid er forbi i mit hjem, når det kommer til ungerne. Jeg ved ikke med dine - men her er det en lille firkantet skærm der på magisk vis fratager naturen den magt den har. Skønheden. Stilheden. Vandet. Fuglene...

Men hun forstod det, som vi stod i det. Det var faktisk rart at være ude og det var faktisk flot nede på stranden og mon vi kunne finde noget rav, far? Jeg havde advaret om at stængerne skulle strækkes en del. Den første del af stranden er velbesøgt og det er kun mig med waders der har en chance i vandet - på stranden skal man være først, hvis der overhovedet er kommet lidt guld ind. Det var der ikke og jo længere vi gik, jo mere håbløst så det ud, fordi tangen var revet ud med det ultra lave vand der herskede under kuling nummer 200 der rev i kysten i går. Men vandet var ved at stige og med det kom tangen tilbage. Der er områder hvor det er tyk tang. Ålegræs og den slags, som er umuligt at lede i fordi det fylder enormt meget og er meget tungt. Men på kanterne af plamagerne, ofte mod land, samles de lettere dele og der finder jeg nogle gange lidt guld.

Hvis altså ikke det ligger på land og så var jeg bagud 0-1 fordi ungen havde fundet det første. Det var olie til maskinen og hun kunne saaaaaagtens gå meget mere. Jeg var tilfreds med svaret, for længere ude kommer der stort set aldrig nogen og da vi nærmede os, var Lærkes mave begyndt at snakke, fortalte hun. Jeg vidste det trak op til pause og spurgte om ikke vi lige kunne tage den næste lille spids. Modvilligt gik hun med, for nu var det også koldt.

Og så landede vi lige i det jeg havde ventet på. Alt bagkantsmaterialet, både skyllet op på stranden og noget som stadig lå i vandet. Perfekt fordeling til vores udstyr - mit i vand, der skovlede op til ungen og mig selv og hende på land der gravede frem med kratten. Det blev til 41 stykker i alt og vejen hjem var slet ikke så kold alligevel. Det luner også altid med rav i lommen!

onsdag den 19. februar 2020

2020.02.19 Se mig... se mig... se mig... eller ikke

Bare rolig... jeg går IKKE imod mit tidligere indlæg og skal til at være influencer og have gratis gaver og få gratis mad fordi jeg anser mig selv for kendt - det gør jeg nemlig ikke.

Nej, jeg lever mit stille liv og behøver som ikke gøre et stort nummer ud af det. Og dog... Jeg har jo statistikker på min blog og kan godt se at jeg i Rusland og andre suspekte lande er meget populær. Du ved som jeg, at det er alle de her søgemaskiner der bare ligger og tøffer rundt på nettet i en uendelighed, nogle til skade - andre til absolut ingenting. I hvert fald ikke for en lystfisker uden fisk, som jeg.

Men, statistikkerne siger også alt det, som taler imod mig - men følger tidens tand. Hjemmesider/blogs er ikke særligt stigende i popularitet desværre. Jo ok... hvis du lever det vildeste luksusliv, som andre kun kan kigge langt efter, så måske. Men for mig... Nej.

Nu til dags, er det "nu og her" medier og som sagt gerne det bedste, vildeste, sejeste og så videre.
Jeg har ikke det bedste, sejeste eller vildeste - altså målt med andre. Men jeg vil gerne dele det jeg har, da jeg også laver andet end at fiske. Derfor har jeg tilmeldt mig noget så moderne som Instagram. Fy for helvede!

Men da jeg ved at I trofaste læsere, kun udgør en mindre skare og at jeg kun en sjælden gang i mellem får lidt ekstra besøg, hvis andre reklamerer for min blog, så kan jeg ligeså godt dele lidt på Instagram også. Statistikkerne siger jo også at I som regel kun læser seneste indlæg og klikker på seneste billeder - hvilket er helt naturligt.

Så mere eksponering - men det er nu kun fordi jeg i min egoistiske lille verden ikke syntes at mine ord skal gå til spilde, nu jeg alligevel har skrevet fiskedagbog i ... øh... faktisk 15 år. Shit mand!

Lad mig se hvordan det går... du kan følge mig under... næh det må du selv gætte ha ha

Mad, grill, øl, fiskeri, havørred, rav, uvejr, Østersøen, Vesterhavet, Hobiekajak... flere tags kommer, som jeg lærer dem at kende, MEN... det går ikke ud over fiskedagbog.dk

Det er bare et ekstra krydderi - et moderne et af slagsen.

Alternativet er næsten at lukke bloggen helt og gå super-duper nu-og-her online, men som tidligere skrevet, er jeg tilhænger af en gammeldags hjemmeside/blog, omend jeg nok er den største læser i sidste ende.

lørdag den 8. februar 2020

2020.02.08 Syd i syd

I starten af februar er 4 timers fiskeri og 2 blanke ikke at kimse af meeeen... dig der havde set det vand jeg fiskede i i dag, havde været helt enig i at der endnu en gang var noget at brokke sig over. Brok, brok og mere brok!

Eller skal vi tage den positive?

Ok så... jeg fik et afbud fra Javier (måske ikke så positivt) som først ville komme ud senere, hvorfor jeg drønede til Sydkysten alene. Vinden stod i ren syd og solen var fremme. Hvis lige det der højvande kunne holde vandet klart fordi vinden var i syd, så... og fandme så! Jeg tvivlede, trods øjnene ikke tog fejl oppe fra parkeringen. Men det stemte og jeg var lige ved at skrige da jeg gik i  vandet. Det var så hamrende fedt i farven at jeg næppe skulle vente længe på det første hug.

Og sådan blev det! Inden for 10 kast havde jeg haft flere hug og på mellemdistancen nappet en rigtigt flot - men tynd - blankfisk over målet. Nøøøøj hvor det så godt ud og for fanden i helvede hvor det ville give fisk det her! Jeg måtte skrive til Javier at han skulle aflevere ungen til svømning omgående og komme afsted. Det var i dag vi kunne og skulle tømme Østersøen! Og så gik jeg tilbage i den grove sø der umuliggjorde vadning mere end 20 meter fra stranden. Jeg tog imod den ene bølge efter den anden, men fordi solen var fremme og vandet så ud som det gjorde, så mærkede jeg aldrig at der gik halvanden time uden så meget som et hug. Jeg frøs heller ikke, men stod bare og dampede det ene kast afsted efter det andet i min venten på alle de hug, der ikke kom.

Da jeg indså at jeg havde ramt en stime og at det kun var mig der havde været oppe i højeste gear, begyndte maven af få mere og mere plads i tankerne.

Jeg tog revet fra ende til anden igen, men endte til sidst i bilen i min jagt på de blanke. I dag var det den omvendte verden. Den forladte fiskeplads, var fiskbar - de andre var knapt fiskbare, men jeg endte med at lukke munden på min mave, eller det kan man egentlig ikke sige, idet jeg måtte åbne munden for at lukke munden på maven... eller... ja jeg spiste min mad for fanden da!

Tilbage på startpladsen, var det med fornyet energi og en svagt aftagende vind, samt søer. Ikke at jeg kunne komme længere ud, men det var ikke samme våde omgang. Men fiskene kunne slet ikke følge mine forårstanker. En enkelt huggede helt ude i bunden af kastet og bød på en god fight i starten, men fulgte siden pænt med og jeg kunne dernæst afkroge en fed blankfisk under målet. Og så endte dagen, da jeg en halv time smed min Silling væk til en sten.
Men hvilken fed dag på kysten - alene på grund af farven i vandet og solen der var fremme.
FEDT!

onsdag den 5. februar 2020

2020.02.05 Konkurrencen Blänkaren 2020



Klik på billedet eller HER og du kommer til info siden. Hvis sproget er lidt for svært, så sender du bare en mail.
Har du ikke min mail - skal du have en Google konto for at skrive en kommentar nedenfor, så kontakter jeg dig :-)
Det der "Swisha" er bare Mobilepay på dansk. Jeg skal nok sørge for tilmelding, hvilket jeg gør for et par stykker hvert år.

lørdag den 1. februar 2020

2020.02.01 I nye vande

Det var en af de weekender, hvor vejr og familie og tildelt fritid skulle gå op i et.
Det lykkedes også med lidt planlægning - måske ikke lige planlægning af vejret, men det fik så Javier og jeg på nye veje, til pladser jeg ikke har set i mange år eller aldrig set. Vejret skubbede os derop og vi fik en udmærket start på dagen i nyt set-up, helt alene ude.

Javiers gamle hjemmebane - for mig ny strækning. Hvor fint her var. Og vinden løb perfekt ind skråt udefra, men vandet var godt nok specielt på overfladen. Man kunne ikke rigtigt se igennem det, trods det var klart. Skyerne hang også tungt og truede for hver 7. sekundmeter med regn. Den kom også, men ikke i de mængder skyerne ellers ville vise de kunne sende ned. De pustede sig op, gjorde de! Indtil solen kortvarigt kiggede lidt skævt igennem og gav os endnu mere håb, på denne faktisk ret så fede fiskedag. Havørreden kan jo godt lide det her grå vejr vejr - selvom solen altid ville være bedst at have med fra oven i det tidlige forår.

Men havørreden har sit eget liv. Mærkelige fisk, som vanligt. Allerede i tredje kast, inden jeg var kommet i vandet, havde jeg en mindre følger langs land. Tænkte det nok. Der er ikke rigtigt tobiser endnu, ej heller sild i mængder og alle de andre større byttedyr, så havørreden ynder at gå tæt på land, således også denne som sikkert har tænkt at den der Silling vist ikke var en reje. Jeg så ikke mere til den fisk og knoklede mig ud med mine nye vadestøvler med Wibram sål. Det er ikke fordi jeg er fan af det der gummi fis. Men efter sidste gang jeg havde den slags og heller ikke var tilfreds, så bestemte jeg mig for at lade alle de positive kommentarer om sålens effekt, komme et nyt par til gode, nu filtsålen på de gamle var mere eller mindre revet af.

Ude bag stenene, kom en underlig bølge bag blinket. Sig mig, var det fisk? Så mærkede jeg et let stød og da blinket var inde, vendte en flot havørred bag blinket i et stort skvulp. Det så fedt ud, men den kunne godt have åbnet munden lidt mere! Den så jeg heller ikke mere til - og det samme gjaldt den lille ørred der lavede en lille hvirvel langs land, da jeg var på vej op igen. Op til Javier der med buldoflådet intet havde set eller mærket - jeg der ellers tænkte at han slog mig med længder i dag.

Men sådan er de fisk jo nogle gange. Vi fiskede os over revet - valgte et nyt syd for havnen og efter grundig gennemfiskning og selskab af 6 andre, valgte vi at køre til hjemmebanen, fordi der gik rygter om klart vand, vinden til trods. Vores rygtesmed skylder en omgang. Vandet var langt fra klart. Det gik vel at fiske, men efter en gang bølgebrydning på revet og 4 andre rev var kørt til beskuelse og vi intet havde mærket, bestemte vi os for at afslutte fiskedagen med resterne af den 5J skinke jeg kom til at købe fra Spanien. Det var nu ikke så ringe endda heller!

Vi må se med de nye støvler der. Måske kommer de til salg snart. Det er størrelse 13 og de er vildt fede at have på, men filt er og bliver vist min favorit - nu skal jeg dog lige prøve at vænne mig til Wibram igen. Så må vi se om du kan købe dem billigt om et par ture.

En lille hilsen til dem der lader det der plastik sidde på deres korkhåndtag når de køber ny stang... :-)