onsdag den 19. februar 2020

2020.02.19 Se mig... se mig... se mig... eller ikke

Bare rolig... jeg går IKKE imod mit tidligere indlæg og skal til at være influencer og have gratis gaver og få gratis mad fordi jeg anser mig selv for kendt - det gør jeg nemlig ikke.

Nej, jeg lever mit stille liv og behøver som ikke gøre et stort nummer ud af det. Og dog... Jeg har jo statistikker på min blog og kan godt se at jeg i Rusland og andre suspekte lande er meget populær. Du ved som jeg, at det er alle de her søgemaskiner der bare ligger og tøffer rundt på nettet i en uendelighed, nogle til skade - andre til absolut ingenting. I hvert fald ikke for en lystfisker uden fisk, som jeg.

Men, statistikkerne siger også alt det, som taler imod mig - men følger tidens tand. Hjemmesider/blogs er ikke særligt stigende i popularitet desværre. Jo ok... hvis du lever det vildeste luksusliv, som andre kun kan kigge langt efter, så måske. Men for mig... Nej.

Nu til dags, er det "nu og her" medier og som sagt gerne det bedste, vildeste, sejeste og så videre.
Jeg har ikke det bedste, sejeste eller vildeste - altså målt med andre. Men jeg vil gerne dele det jeg har, da jeg også laver andet end at fiske. Derfor har jeg tilmeldt mig noget så moderne som Instagram. Fy for helvede!

Men da jeg ved at I trofaste læsere, kun udgør en mindre skare og at jeg kun en sjælden gang i mellem får lidt ekstra besøg, hvis andre reklamerer for min blog, så kan jeg ligeså godt dele lidt på Instagram også. Statistikkerne siger jo også at I som regel kun læser seneste indlæg og klikker på seneste billeder - hvilket er helt naturligt.

Så mere eksponering - men det er nu kun fordi jeg i min egoistiske lille verden ikke syntes at mine ord skal gå til spilde, nu jeg alligevel har skrevet fiskedagbog i ... øh... faktisk 15 år. Shit mand!

Lad mig se hvordan det går... du kan følge mig under... næh det må du selv gætte ha ha

Mad, grill, øl, fiskeri, havørred, rav, uvejr, Østersøen, Vesterhavet, Hobiekajak... flere tags kommer, som jeg lærer dem at kende, MEN... det går ikke ud over fiskedagbog.dk

Det er bare et ekstra krydderi - et moderne et af slagsen.

Alternativet er næsten at lukke bloggen helt og gå super-duper nu-og-her online, men som tidligere skrevet, er jeg tilhænger af en gammeldags hjemmeside/blog, omend jeg nok er den største læser i sidste ende.

lørdag den 8. februar 2020

2020.02.08 Syd i syd

I starten af februar er 4 timers fiskeri og 2 blanke ikke at kimse af meeeen... dig der havde set det vand jeg fiskede i i dag, havde været helt enig i at der endnu en gang var noget at brokke sig over. Brok, brok og mere brok!

Eller skal vi tage den positive?

Ok så... jeg fik et afbud fra Javier (måske ikke så positivt) som først ville komme ud senere, hvorfor jeg drønede til Sydkysten alene. Vinden stod i ren syd og solen var fremme. Hvis lige det der højvande kunne holde vandet klart fordi vinden var i syd, så... og fandme så! Jeg tvivlede, trods øjnene ikke tog fejl oppe fra parkeringen. Men det stemte og jeg var lige ved at skrige da jeg gik i  vandet. Det var så hamrende fedt i farven at jeg næppe skulle vente længe på det første hug.

Og sådan blev det! Inden for 10 kast havde jeg haft flere hug og på mellemdistancen nappet en rigtigt flot - men tynd - blankfisk over målet. Nøøøøj hvor det så godt ud og for fanden i helvede hvor det ville give fisk det her! Jeg måtte skrive til Javier at han skulle aflevere ungen til svømning omgående og komme afsted. Det var i dag vi kunne og skulle tømme Østersøen! Og så gik jeg tilbage i den grove sø der umuliggjorde vadning mere end 20 meter fra stranden. Jeg tog imod den ene bølge efter den anden, men fordi solen var fremme og vandet så ud som det gjorde, så mærkede jeg aldrig at der gik halvanden time uden så meget som et hug. Jeg frøs heller ikke, men stod bare og dampede det ene kast afsted efter det andet i min venten på alle de hug, der ikke kom.

Da jeg indså at jeg havde ramt en stime og at det kun var mig der havde været oppe i højeste gear, begyndte maven af få mere og mere plads i tankerne.

Jeg tog revet fra ende til anden igen, men endte til sidst i bilen i min jagt på de blanke. I dag var det den omvendte verden. Den forladte fiskeplads, var fiskbar - de andre var knapt fiskbare, men jeg endte med at lukke munden på min mave, eller det kan man egentlig ikke sige, idet jeg måtte åbne munden for at lukke munden på maven... eller... ja jeg spiste min mad for fanden da!

Tilbage på startpladsen, var det med fornyet energi og en svagt aftagende vind, samt søer. Ikke at jeg kunne komme længere ud, men det var ikke samme våde omgang. Men fiskene kunne slet ikke følge mine forårstanker. En enkelt huggede helt ude i bunden af kastet og bød på en god fight i starten, men fulgte siden pænt med og jeg kunne dernæst afkroge en fed blankfisk under målet. Og så endte dagen, da jeg en halv time smed min Silling væk til en sten.
Men hvilken fed dag på kysten - alene på grund af farven i vandet og solen der var fremme.
FEDT!

onsdag den 5. februar 2020

2020.02.05 Konkurrencen Blänkaren 2020



Klik på billedet eller HER og du kommer til info siden. Hvis sproget er lidt for svært, så sender du bare en mail.
Har du ikke min mail - skal du have en Google konto for at skrive en kommentar nedenfor, så kontakter jeg dig :-)
Det der "Swisha" er bare Mobilepay på dansk. Jeg skal nok sørge for tilmelding, hvilket jeg gør for et par stykker hvert år.

lørdag den 1. februar 2020

2020.02.01 I nye vande

Det var en af de weekender, hvor vejr og familie og tildelt fritid skulle gå op i et.
Det lykkedes også med lidt planlægning - måske ikke lige planlægning af vejret, men det fik så Javier og jeg på nye veje, til pladser jeg ikke har set i mange år eller aldrig set. Vejret skubbede os derop og vi fik en udmærket start på dagen i nyt set-up, helt alene ude.

Javiers gamle hjemmebane - for mig ny strækning. Hvor fint her var. Og vinden løb perfekt ind skråt udefra, men vandet var godt nok specielt på overfladen. Man kunne ikke rigtigt se igennem det, trods det var klart. Skyerne hang også tungt og truede for hver 7. sekundmeter med regn. Den kom også, men ikke i de mængder skyerne ellers ville vise de kunne sende ned. De pustede sig op, gjorde de! Indtil solen kortvarigt kiggede lidt skævt igennem og gav os endnu mere håb, på denne faktisk ret så fede fiskedag. Havørreden kan jo godt lide det her grå vejr vejr - selvom solen altid ville være bedst at have med fra oven i det tidlige forår.

Men havørreden har sit eget liv. Mærkelige fisk, som vanligt. Allerede i tredje kast, inden jeg var kommet i vandet, havde jeg en mindre følger langs land. Tænkte det nok. Der er ikke rigtigt tobiser endnu, ej heller sild i mængder og alle de andre større byttedyr, så havørreden ynder at gå tæt på land, således også denne som sikkert har tænkt at den der Silling vist ikke var en reje. Jeg så ikke mere til den fisk og knoklede mig ud med mine nye vadestøvler med Wibram sål. Det er ikke fordi jeg er fan af det der gummi fis. Men efter sidste gang jeg havde den slags og heller ikke var tilfreds, så bestemte jeg mig for at lade alle de positive kommentarer om sålens effekt, komme et nyt par til gode, nu filtsålen på de gamle var mere eller mindre revet af.

Ude bag stenene, kom en underlig bølge bag blinket. Sig mig, var det fisk? Så mærkede jeg et let stød og da blinket var inde, vendte en flot havørred bag blinket i et stort skvulp. Det så fedt ud, men den kunne godt have åbnet munden lidt mere! Den så jeg heller ikke mere til - og det samme gjaldt den lille ørred der lavede en lille hvirvel langs land, da jeg var på vej op igen. Op til Javier der med buldoflådet intet havde set eller mærket - jeg der ellers tænkte at han slog mig med længder i dag.

Men sådan er de fisk jo nogle gange. Vi fiskede os over revet - valgte et nyt syd for havnen og efter grundig gennemfiskning og selskab af 6 andre, valgte vi at køre til hjemmebanen, fordi der gik rygter om klart vand, vinden til trods. Vores rygtesmed skylder en omgang. Vandet var langt fra klart. Det gik vel at fiske, men efter en gang bølgebrydning på revet og 4 andre rev var kørt til beskuelse og vi intet havde mærket, bestemte vi os for at afslutte fiskedagen med resterne af den 5J skinke jeg kom til at købe fra Spanien. Det var nu ikke så ringe endda heller!

Vi må se med de nye støvler der. Måske kommer de til salg snart. Det er størrelse 13 og de er vildt fede at have på, men filt er og bliver vist min favorit - nu skal jeg dog lige prøve at vænne mig til Wibram igen. Så må vi se om du kan købe dem billigt om et par ture.

En lille hilsen til dem der lader det der plastik sidde på deres korkhåndtag når de køber ny stang... :-)