onsdag den 10. marts 2021

2021.03.10 2 x 3,5 kilo og 2 x stimer - halleluja forår!

Ovenpå 2 ret stille dage i vandet og tusindvis af kast, var det helt klart den falske vej at gå i samme fodspor som dagene inden. Men der er 2 scenarier der:

På et eller andet tidspunkt kommer fiskene eller så gentog fiskeriet sig dagene i forvejen. Og den sidste troede jeg ikke på. Jeg er alligevel blevet for gammel til det her og kan sagtens leve med at gå tom fra et rev eller 2, men jeg ved også at lige i denne periode, så sker det en af dagene og til midt held oprandt dagen i dag. Stimerne kom. Nu begynder den rigtigt sjove periode, hvis vejret ellers vil, for nu skal det blæse helt vildt og så er det bare farvel kystfiskeri... 

Nok om det. Stefan ville med ud og sammen gik vi over strandens sidste sten og ud til revet. Vinden var drejet i sydøst og tiltaget, samtidigt med at et tyndt skydække slørede solen. Perfekt, idet vandet var klaret mere op. Revet er til at affiske på under 1 time og det var lige hvad vi brugte, for så kunne vi let søge andre steder, men som sagt... det er ved at være tid, så jeg var lidt ekstra spændt. Måske også derfor ekstra skuffet, da jeg kom til revets ende uden så meget som en kontakt. Faktisk var jeg på vej op, da jeg noterede "noget" i vandet. Jeg lagde et kort kast langs land og havde omgående hug. Kastet efter, det lidt længere, resulterede i det fedeste syn længe. En havørred pløjede tværs igennem bølgerne i sin jagt på mit bedrag. Den huggede forbi lige foran mig, men ikke værre end at mit korte kast straks derefter, sikrede den en enkeltkrog lige i mundvigen. SÅ meget havørred på jagt. Fuck det var fedt. En flot blankfisk på målet kæmpede bravt indtil krogløseren atter gav den friheden igen. Jeg sagde til Stefan at han nok skulle gå lidt ind, da de gik tæt på land og så havde jeg først hug igen og siden en agresiv følger. Stefan piftede øjeblikket efter og havde følgende en fantastisk fight med en rigtigt flot havørred på 3,5 kilo. Fedt fedt fedt. Der var gang i fiskene og selvom det kun blev til de 2 landede, var der ingen tvivl om at vi havde mødt en stime. 

Unødigt længe blev vi på revet, for hvis nu... men "hvis nu" effekten udeblev. Siden var Stefan træt i ryggen og jeg var sulten, hvorfor jeg kørte efter mad og tænkte på hvilken plads jeg skulle møde næste stime på.

Den første halve time var som de andre dage og modløsheden var ikke langt væk, trods stimen tidligere på dagen. Men så skete det igen. Først et hårdt hug helt ude på distancen og i kastet efter knaldede en nedgænger på for fuld skrue. Ikke så meget pjat her! Fighten var som en nedgænger gør bedst - rulle rundt og plaske i vandet, men det gjorde intet, for kastet efter resulterede i en blank målsfisk, der behagede at hugge ligeså hårdt og så give den hele armen med luftspring og anden vandsport.

Der blev ikke lagt fingre imellem i de hug og det hårde vejr til trods, da vinden nu var tiltaget yderligere, gjorde bare fiskeriet så meget federe, for jeg kunne ikke se andre ude. Jeg håbede på flere fisk og havde også 1 følger og et par hug, inden endnu en udleget fisk huggede tæt på mig. Den var flot som jeg sjældent har set dem - helt bronzefarvet og med røde pletter mellem alle de sorte. Fighten der i mod, var en gentagelse af den anden udlegede fisk.

Der MÅ være en blanko af de bedre her. Den tanke stod i 1 sekund da wobleren blev taget så hårdt at stangtoppen nærmest blev flået ned i vandoverfladen. Tunge rusk forplantede sig gennem stangen og jeg troede et øjeblik at endnu en sort var gået til bidet. Så stak den af. Først hvinede hjulet, mens fisken pløjede gennem bølgerne, siden tog den et kæmpehop der resulterede i et stort plask. Nu var jeg slet ikke i tvivl om at det var en blank og jeg prøvede at få styr på fisken, men den var ikke færdig og tog først endnu et udløb, siden svømmede den mod land og så hoppede den 3 gange igen inden jeg havde den inde ved mig. Med et sikkert greb om haleroden, kunne jeg løfte en smuk blankfisk på 3,6 kilo op på det tørre og tænkte at det alligevel var lidt vildt det her.

Jeg tog en pause og lod fisk være fisk i vandet, mens jeg nød min fangst. Åbenbart var pausen for lang, for da jeg betrådte det oppiskede vand igen, var fiskene væk. Ikke skyggen af hug, følgere eller andet mens jeg tog den sidste time i solnedgangen og den stride vind.

Det var alligevel en dejlig afslutning på fiskeriet, for i morgen.. kan jeg næppe komme ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar