2007.04.28 - 29 Blänkaren

Fiskekonkurrencen "Blänkaren"

Så var det tid til konkurrencen. Vi endte med 21 tilmeldte på bare 1,5 uge, hvilket er flot gået med så kort varsel!

Vejret så endda lovende ud flere dage i forvejen, men da solen stod op lørdag, lå Jim, David og jeg og sov. Det var måske dumt, hvis vi havde vist hvordan vejret havde tænkt sig at blive. Vinden tog bare til, og til og til og til... og så fra det behagelige hjørne øst og nordøst. Med andre ord, rigtigt dårligt vejr, og da solen også forsvandt og hornfiskene for længst var ankommet var der lagt i ovnen til en nedtur dag. Og det vidste vi ikke engang da vi endelig stod op og lavede kaffe.
Men ud og fiske op ad formiddagen - vi skal jo også nyde det. Kenn havde forlængst været ude, men intet fanget. Vi tog et par rev og konstaterede hurtigt at rygterne om horn var helt sande. Jeg hader virkelig hornfisk. Hvem har opfundet så irriterende en fisk? De er jo umulige at slippe for og da jeg gerne vil opfattes som en seriøs havørredfisker, Jim og David ligeså, så kunne vi ellers stå der og prøve at fiske koncentreret, konstant afbrudt af horn der huggede, puffede og gik efter blinkene. Så forsvandt solen også og vinden tog lige lidt mere til. Nye pladser skulle prøves, men alt vi fik ud af det, eller rettere alt jeg fik ud af det, var et stykke rav, 2 blink i samme tangbusk og et fladfisketackel. Nej, der var ikke dagen. Vi endte med at stå sammen med Anders og Kenn i Abbekås kl. 21 og indveje 0 fisk. Der var åbenbart andre der havde været ligeså "heldige" som os.

Søndagen så langt bedre ud. Østlig vind der ville vride til vest. Spørgsmålet var selvfølgelig om den ville gøre det nord eller syd om - eller om den helt ville forsvinde? Den gjorde faktisk det helt rette. Intet kunne være mere korrekt end at tage turen sønden om, og puste 5 m/s mod os, hvorend vi var på Sydkysten. Men hvad hjalp det? Vi fangede ikke en skid, for nu at sige det lige ud. Det så rigtigt godt ud, hvorend vi valgte plads, men der var enten kun horn eller bare ingenting at komme efter. Da klokken blev 13 skulle vi til indvejning i Abbekås.

Jeg havde regnet med 2 ting. Næsten fuldt fremmøde og fisk til indvejningen. Men for det første udeblev ca. halvdelen af de tilmeldte. Det var en lille streg i regningen. Så gutter; selvom det ikke stod i konkurrence "reglerne" så var konkurrencen ikke kun med mødepligt for dem med fisk. Det var ligeså meget for at mødes med de andre, så vi kunne få ansigt på hinanden. Intet er mere ærgerligt, end at sidde hjemme og forberede en tur og glæde sig til at affiske favorit revet, for dernæst at opdage det er optaget af en anden, hvorefter man må finde en ny plads. Men intet er mere glædeligt, end at opdage at det er en bekendt der fisker der, for nu kan man tillade sig i det mindste at gå ned og spørge hvordan fisket går - måske får du endda lov at fiske sammen med vedkommende.

Ting nr. 2 var antallet store blanke fisk. Det blev så til antallet blankfisk, og endte med, hvilke blankfisk? Der var simpelthen ingen der havde fanget noget. David og Henric var de eneste der havde haft havørred oppe, men de havde udsat dem alle. Dernæst foreslog Janne Besa at man kunne præmiere den der havde haft den største fisk efter. Vi valgte til sidst at trække lod om præmierne og blev enige om at næste års tur, ligger tidligere på året. Til gengæld havde vi et par rigtigt hyggelige timer i hinandens selskab. En stor tak til de fremmødte og til vores sponsorer, Sportfiskegiganten og Choice Hotels.

Da vi begyndte at bryde op, tog Jim, David og jeg på kysten igen. Det så endnu bedre ud nu, og måtte simpelthen kaste fisk af sig. Men endnu engang fik vi et knæk. Alt jeg opnåede var at se en kort og tyk hornfisk, nej vent... det var sgu en havørred... der var efter blinket. Jim oplevede det samme, og så blev vi enige om at stoppe hen ved 8 tiden.

De der hornfisk. Er der nogen der ved hvad de gavner? Hvorfor er der så mange og kan de ikke spise andre steder end kystnært? (NEJ!) Jeg var engang ude og trolle med Henric og Jim i juli måned. Netop som man tror at hornene er langt langt væk, så hugger de dæleme også på 30 meter vand langt ude i Østersøen. Jeg syntes der er for mange.

Forleden spurgte en eller anden gut på en hjemmeside om der var nogen der havde tips til at undgå dem. Jeg har et par her:

• Fisk langsomt - det er ikke sikkert de ikke hugger og du går heller ikke helt fri af dem, men det minimerer absolut antallet horn på land.
• Fisk tidlig morgen eller sen aften
• Fisk i grumset vand. David og jeg erfarede idag at hornene var knap så glade for det grumsede vand. Kombinationen, langsom indspinning og grumset vand, gav ingen horn.
• Sidst, men ikke mindst, bliv hjemme... men det er vist for nemt, ikke?