2008.04.24 Danser med fisk

Heldigvis er det stadig april når aftenturene for mit vedkommende, så småt kan begynde. Den første afvikledes her til aften, men ved fisk nr. 3 indser jeg at det ikke var den mest heldige af slagsen.
Jeg står med foden oppe på en sten og river trekrogen ud af mine gravelgards. De foregående minutter var lige til en hjemmevideo. Selve fighten forløb forholdsvis normalt, indtil fisken kommer ind til mig. Først da, bruger den de ressourcer den kan trække på i kraft af dens størrelse. Flere gange har jeg den inde, men jeg får den ikke op til afkrogning. Det føles som om min stang er blevet til kogt spaghetti og mens jeg overvejer at gå ind og lande fisken, svømmer den lige ind i mig - og bliver siddende. Jeg står i vand til skridtet og har pludselig fået et ekstra ben i sølv på 70 cm. Hvad fanden gør man så? Havde det nu været drømmefisken var den forlængst væk, men nu det kun er en nedgænger så bliver den selvfølgelig siddende nede ved toppen af min gravelgard og slår vildt med halen - den mandlige læser kan selv tænke sig hvilken kropsdel der sidder i vejen i dette tilfælde...

Et forsøg på at løfte benet og på den måde få fisk og krog fri, bringer mig ud af balance og mit ben med fisken må ned og finde støtte igen. Hvad gør man? Du kan altså ikke gå så nemt med en fisk på slæb imellem store sten og den er ikke stille heller. Jeg beslutter mig for at prøve at trække fisken fri, da krogen sidder yderligt - aktionen lykkedes og nu er der kun en torsk på krogen. Endnu et forsøg på at løfte benet og vandoverfladen nærmer sig hastigt mit korpus, men reddet på stregen genfinder jeg igen balancen og så er det ind og få den krog ud.


Marcus og jeg mødtes efter fodring af vores respektive børn og afklaring med de respektive ægtefæller kl. 18 og bestemte os for et par timer på kysten. Forholdende så perfekte ud til store blankfisk, men da tiden er udløbet har Marcus haft et par følgere og jeg har landet 2 mørke og en blank undermåler. Den blanke tog langt ude og viklede sig selv fuldstændigt ind min monofilspids. Ny linespids på og ud igen. Et par hug og så sidder der endnu en fisk for enden - også denne langt ude fra. Sortfisken har nærmest slugt mit søm, og en stor operation - uden store skader heldigvis - må foregå inde i vandkanten og så fanger jeg støvlefisken.

Nej, næste aftentur skal foregå andetsteds og med andre forudsætninger. Store blanke fisk venter derude og de hedder hornfisk... øv, de er kommet til Øresund har jeg hørt. Det var nærmest den sæson - med henblik på fiskeri hele dagen