lørdag den 12. september 2009

2009.09.12 Tobis or not tobis

Sæsonen slutter om 3 dage. Ralf og jeg er ved at skabe os en tradition med en afsluttende tur og lidt i 6 holdt Ralf udenfor køkkenvinduet mens jeg var ved at hælde 2 kopper kaffe op.

Sikke en morgen! Fuldstændig stille med morgendisen bølgende over vejen, mens solen langsomt begyndte sin stigning mod himlen, der blev mere og mere blå, fra det rødlige skær i de tidlige timer. Vandet var ligeså stille. Fuldstændig stille. Ikke en vind og strøm var der heller ingen af. Var det ikke for bilerne på vejen, der forsøgte at slå alle hastighedsrekorder, så havde morgenen været perfekt. Gad vide om man en dag sætter hegn op langs kysten for at beskytte de sarte fiskeres ører?

Foran mig går en farvet 2 kilos havørred helt fri af vandet i det der ligner et enormt plask på den flade og ellers ubevægelige overflade. Klart de ikke gider noget som helst. De venter på rigelige mængder vand og så er det op i åen - på de stille dage er det fluer der dur. På de blæsende dage er de mere til at komme i tale med. Blæst behøver vi, så da klokken nærmer sig 9 sætter vi kursen mod Österlen. Ikke fordi vi vil have farvede fisk, men det er ingen hemmelighed at fiskene er mere sky på dage med høj sol og helt klart vand. På østsiden blæser det fra NV og rifler vandet. Det ser lækkert ud med de lange dønninger der kommer rullende ind og vi er straks i vandet, selvom vi begge har et godt øje til grillen inde på stranden.

Der går ikke lang tid inden Ralf siger de forløsende ord. "Skal vi ikke spise"... jeg har ikke tænkt på andet den sidste time så hurtigere end du kan sige ostepølse, har vi lagt revet bag os og sidder sultne og venter på at kullene er klar. Det kan ikke siges mange gange nok... Pølser fra grillen i det fri, er simpelthen den bedste nydelse. At Ralf´s slagter pølser så smager gudeskønt, gør det ikke værre! 3 store bamser senere, indser jeg at de 5 timers søvn jeg fik i nat, ikke har glemt mig. Ralf vil fiske, mens jeg lige skal "slappe af" et øjeblik. Det bliver vist til et kvarter på langs, mens vinden i sivene, traktoren på marken og bølgerne på kysten fylder lydbilledet sammen med min højlydte snorken.
"Jeg havde en følger ude til venstre" siger Ralf. "Den fulgte med helt oppe i overfladen og så stod den ellers bare foran mig og ventede da jeg hev blinket op. Den skal vist have din flue, Anders." Nå ja... min nye kyststang skal da prøves. Jeg har været lidt træt af at jeg gentagne gange på Österlen og Listerlandet, tit har set fisk over en normal kastelængde ude. Fisk jeg ikke har kunne nå, men fisk som bl.a Harry engang imellem når og også får til at hugge. Hvorfor snydes for de fisk? 11" stangen tages frem og så bindes et 40 gr. kasteflåd på linen med min gode gamle Pilen flue forenden. Jøsses... jeg er da klar til fiskene på Listerlandet næste år! Umiddelbart vil jeg mene at jeg uden problemer kaster over 110 meter i hvert kast nu, hvor jeg tidligere generelt har ligget på 80 mtr. Intet sker... Ralfs følger er nok længe væk i det 17,5 gr. varme vand og hvad er nu det? Vinden er da vendt på de 15 minutter jeg lå og hvilede og blæser nu friskt fra SV. Et opkald til hhv. Linus og fruen for at få bekræftet hvad jeg ser, giver panderynken. Den skulle ligge i N og NV hele dagen.

Den komplette udeblivelse af fisk, fører os i første omgang videre nordpå til 2 forskellige pladser og imens går tiden stille og roligt (alt for hurtigt). Heller ikke længere oppe møder vi fisk, men til gengæld en del fiskere. Ingen har mærket noget - heller ikke dem der fiskede hele dagen i går. Og de 2 danskere der var ude og natfiske natten til i dag, havde så vidt vides intet heller fanget. Ralf og jeg mærker begge nogle mindre hug på alle pladserne. Da vi ser tobiserne der følger blinket er det nærliggende at tro det er dem der driller. Eller måske ikke?

Vi vil på Sydkysten igen. Linus fortæller at vandet er blevet brunt flere steder, men eftersom vi intet ser eller mærker her på østsiden, kan vi ligeså godt forberede os på det uundgåelige - hjemturen. Hvorfor ikke korte den af med et par stop på Sydkysten på vejen? Hvorfor ikke stoppe og mødes med Johan Kohnke der kommer og giver en hel kasse special øl til mig, som bytte for en fiskejakke. Øl for en jakke. Hvad holder mon længst?

På Sydkysten igen, vil Ralf have grillen med og de sidste pølser lader livet i vores mundvandsløbende gab. Fiskeriet går udemærket, men troen på det er ikke voldsom. Sigten er nede på under 20 cm. og ser ikke bedre ud, længere til havs. Linus fortæller at han netop har fået en på målet og så må vi alligevel tro på det lidt mere, men dagen ender endnu engang i et stort nul. På de 2 sidste timer drejer vinden igen i NV. Imorgen måske?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar