2013.05.10 Nulvejr - igen

Meningen var at Kasper og jeg skulle på Listerlandet. Så vi afventede de 11 m/s som skulle blæse friskt fra SV og glædede os over at der var fisk på Lister da jeg var der forleden. Men så blev vinden pludselig afblæst, så at sige. Prognosen ændredes og vinden skulle nu være nærmest ikke tilstedeværende og først sidst på dagen øge fra SV. Ufatteligt som jeg rammer forkert med mine fiskedage.
Så pludselig stod vi på Sydkysten, Kasper og jeg. Kasper med fluestangen og fightede et horn, mens jeg på land uden udstyret på, kunne takke nej til invitationen om at komme med og deltage. Det var rent disco vejr. Fladt, klart og ingen vind. IGEN! Men jeg endte nu alligevel med at stå udvadet ved siden af Kasper og så stod vi der og snakkede om alt og ingenting, midt på dagen i maj på en yderst behagelig fiskeplads - ud fra behagelighedens skyld. Ikke fiskeriet. Og der var heller ikke fisk på plads, udover de der lange sataner. Men ok, de får alligevel ikke et hug idag, for faktisk så var der ikke så mange og de fulgte også kun efter uden stort set at hugge.
Min tro på projektet var lig nul. Hvorfor skulle jeg også have en stor tro på det, med tanke på mit fiskeår, hidtil? Men som havørredfisker skal man aldrig give op eller stoppe med troen, så mit foreslag om at gå over på den anden side af revet for forandringens skyld, blev modtaget positivt.

Vi aftalte at grædes ved 15 min. senere, når vi havde konstateret at det samme vand, var det samme vand på den anden side af stenene. Men så skete der det, som der ikke altid sker, men som alligevel sker så pas, at man undres, bliver forvirret, bliver overrasket, nærmest lidt chokeret - positivt altså - at fisken hugger. Altså det udsete bytte. Det sagde bare "crunch" sådan godt nede i håndtaget og så kunne jeg pludselig fighte mig en havørred i det vildeste discovejr. En tyk blank målsfisk kom ind til lidt filmen og genudsætning. Den måtte godt være lidt større. Kasper og jeg grinte, for det er alligevel typisk det der.
Og så var det Kaspers tur. "Hopla" sagde han og stod dernæst med fuld klinge og sur havørred. Den så rigtig fin ud og jeg besluttede mig at prøve noget nyt - filme fighten lidt anderledes, nu vi alligevel stod så tæt på hinanden. Det kom der denne film ud af.
Sluk hellere for lyden, for jeg skal arbejde lidt med håndtering af kamera og mine bevægelser. Derudover at klart vand alligevel ikke er så klart og at fisk på flue tager længere tid at fighte end på spin - og når de kommer ind, så er de ikke helt klar alligevel. Det ses ikke på filmen, men fisken løb gennem Kaspers og mine ben og var ved at vække en del postyr, som heldigvis for os (ja, du kunne tænke det anderledes) endte godt.

De 2 fisk forblev vores eneste fangst - og begge røg retur igen. Jeg havde en mindre følger og et hug, som vel nok kunne have været et horn og Kasper ligeledes et hug. 2 Spøjse timer, midt på dagen i maj - i discovejr. Jo jo...