torsdag den 21. marts 2019

2019.03.21 Fuld gas på Sydkysten - altså mig...

Som skrevet tidligere i dag, var det et par tunge ben der sad i sofaen og jeg var længe om at tage mig sammen, efter at have talt med Javier endnu engang der var i gang med at køre samme kystrute som jeg i går. Altså startende i syd for siden at ende i øst. Jeg var nysgerrig af hulen til på resultatet, men da klokken var omkring middag og de 2 første pladser var gennemfisket og resultatet det samme som mit i går, tog jeg beslutningen om at Sydkysten skulle have besøg.

Vinden havde lagt sig en del siden morgenens (pludselige) øgende vind - stik mod DMI´s "dit nærvejrs" lorteprognose. Men sure tanker på deres sindssygt dårlige vejrudsigter, var det med tvivl i sindet at jeg kiggede på kysten, men dæleme så! Vinden VAR endelig taget af og det var ved at klare op på flere pladser, dog ikke så meget at jeg stoppede på de første perler. Faktisk endte jeg pænt østpå, inden jeg satte fødderne i det grumsede vand. Desværre var søen stadig hård og gjorde turen til det tænkte rev lidt for uforsvarlig. Jeg måtte opgive efter 3 forsøg og havde kun nået 4 kast, men lignede allerede en der havde været ude hele dagen.

Tilbage i bilen tog jeg beslutningen om ikke at gå i fiske koma og køre videre østpå, hvorfor jeg vendte tilbage til de tidligere pladser. Det SKULLE fandme kunne lade sig gøre, så jeg tog chancen på den næste plads. Masser af sand, lidt læ i den nu tiltagende vind - IGEN stik mod DMI´s "dit nærvejrs" lorteprognose. Det skulle også klare op, men da jeg tjekkede appen igen, var der pludselig nye symboler for resten af dagen. Øgende vind, mere skyet og tåge til slut? Jeg tænker... hvis nu DMI havde deres 5 døgnprognose, så havde jeg ikke hidset mig så meget op, men var nok bare skuffet. Nu var jeg skide sur, for at være ærlig. Kan det virkelig være så svært at forudsige vejret selvsamme dag?

Mit halvmugne sind, klarede op som jeg gik i vandet. Der var støvler til syne hele vejen ud. Der kom jeg så meget hurtigt ind fra igen, for i samme øjeblik kom en mega sø og nærmest eksploderede over mig. Drivende våd stod jeg der og smilte. Det var kongevejr. Gi´ en blankfisk. Fuck DMI.

Så jeg kastede mig over revet, rent bogstaveligt. Gennemgik det minutiøst med noget endegrej jeg havde smuglet ud i bilen forleden... i nattens mulm og mørke... en Snaps i sølv. Fastmonteret! Uha det var nemlig Snapse vejr. Spørgsmålet var om...

Og så sad den der! Pang... desværre røg krogholdet et par sekunder efter. Nyt kast ud samme sted og så fandme... et blødt hug, blev afbrudt af rigtigt tunge rusk og jeg var piv hamrende glad. Fast stor fisk!

Og så røg den også af...

Jeg gik omgående op og bandt noget gennemløb på. Det skulle bare ikke misse det her. Fisk og så brænder jeg 2 på 2 kast. De følgende mange kast var resultatløse, hvis man bortser fra havets forsøg på at gøre mig drivende våd i de grove søer. Jeg måtte flere gange vride mine handsker, for at holde lidt varme i dem. Og så endelig.. Sillingen gjorde arbejdet, men måske lidt skuffet måtte jeg konstatere at den sultne kæmpe havørred var afløst af en flot, men lille blankfisk. Nu var de der igen. Kast, kast og flere kast. Jeg måtte over til det andet rev. Der var ikke nogen, men meget værre søer, som vedligeholdt mit drivende våde ydre. Tilbage igen. Ned til det næste rev. Og det sidste, inden det blev for lavt. Tilbage igen. Helt op. Kast mod vinden, langs vinden. Over det hele. Nyt endegrej.

Men nej... målløs forlod jeg vandet efter 4 timer og med et par store svampede hænder som knap kunne holde på rattet, da jeg endelig fik mine handsker af.

Det er hårdt at være kystfisker. Men også lidt sjovt...
Men DMI er stadig nogle talentløse socialdemokrater, hundehoveder, kludemikler og hvad ved jeg!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar