Jeg var usædvanligt længe om at komme af sted. Gik og fiflede med det ene og det andet, men intet der var nødvendigt eller vigtigt i forhold til fiskeri. Nuvel... hvis fiskeriet virkelig var på sit højeste, så havde jeg aldrig fiflet eller lavet alt muligt andet. Så havde jeg været ude, inden jeg stod op. Ja, faktisk... mit nye jeg! Ud af dynen, tidligt hvis det byder op. Bare vent!
Da jeg ankom til Österlen sådan noget efter middag, fortrød jeg mine dovne handlinger om formiddagen. Jeg havde ikke ventet så flot et vand. Det stank langt væk af fisk og fra første kast stod jeg og flexede overarmen, klar til at riv-rav-ruske min enkeltkrog solidt fast i gabet på den første af rigtigt mange havørreder. Det var kun et spørgsmål om et par kast... til... og et til... og så endnu et...
Så havde jeg fisk efter, men sådan lidt luskende. Så et lille hug. Så kom Henrik.
Så døde det helt.
Det så godt ud.
Bedre ud.
Meget store fisk ud.
Men det døde helt og aldeles og vi stod der og kastede i det store tomme intet. Igen.
Vi blev enige om at køre nordpå, men kom til spritklart vand og lidt skæv vind. Det burde ikke gøre noget på denne plads. Den er lidt 50/50... enten så er de der eller så er de ikke. De var der ikke. Udover en lille følger, der kom helt ind på lavt vand. Jeg var lidt skuffet.
Henrik ville hjem igen, for han var træt.
Så bestemte jeg mig at bruge de sidste lyse minutter i syd, men ikke der hvor man kan se til Tyskland. Det vil sige... det kan man aldrig, men jeg blev på Österlen og kørte sydover.
Hvis det første vand så godt ud, så ved jeg ikke hvad jeg sige om det nye. Det var ikke overraskende heller at nappe en fisk i første kast. Det var her de var. Alle 76 havørreder jeg skulle tage de næste 60 minutter.
Men nej... fisken der havde hugget på helt lavt vand, var en enlig svale og frem og tilbage gik jeg, mens OLR Kutlingen pløjede meter efter meter af denne gudesmukke kyst af - men i samme sætning... også ubrugelige kyst i havørred sammenhæng. For hulen det er så tæt på. Det kan mærkes at det lige pludselig eksploderer. Vandet er knap 5 grader. Lidt sol, lidt vind... lidt grums... så går fiskeriet amok.
Det bilder jeg mig i hvert fald ind, idet jeg i uge 12 har tilladt mig at tage ferie og derfor... Nemlig ja!
Många av de 76 havsöringarna befann sig i badkaren vid Örnahusen igår!
SvarSletHälsar bombardafiskaren från Böste.
ha ha ha kanon! Surt jag inte visste om. Stod själv norr om hamnen i Skillinge då jag trodde det var grumset söder om.
SvarSletMen stort grattis med fiskarna! Hoppas det fanns något grovt o blankt ibland :-)