fredag den 22. marts 2019

2019.03.22 En fuldblodsfiasko?

Normalt plejer jeg at skrive samme dage jeg har været ude, men i går - da jeg endelig kom hjem - var der kun en ting i der gjaldt og det var at sætte sig i sofaen med en GT og glo ud i luften. Lige indtil min ældste datter spurgte om vi skulle spille Matador. Det siger jeg aldrig nej til og det var så dagens eneste positive ting. Altså i går...

I dag var gårddagen ikke så tosset alligevel. Jeg mener, hvad kan man forvente sig? Der er gået en uge med tosset vejr. I mandags stormede det og jeg blev blæst om på Österlen. Tirsdag fik vi sol, men vinden der alt for sent aftog, gjorde at jeg netop ikke kunne fiske på Sydkysten andet et par kast i grov sø. Onsdag og torsdag tilbage i den grå, kedelige og disede trummerum i piv blæse vejr og så i går... da vinden endelig tog af, var det stadig gråt. Det er nok for meget at forlange at kræve fisk på hver tur, men når man så gerne vil det, kan det være svært at indse nederlag på nederlag.

Javier skulle igen hente unger, så han kørte et morgenshow. Jeg ville faktisk have været med, men var samtidigt temmelig slidt og lod vækkeuret være og tog en time til. Da jeg kom ud, havde Javier affisket 2 rev. Det ene fik 4 kast, så var han træt af at pille ålegræs af krogen - det andet var dødt. Vi mødtes på en af de gode favoritter, men der var mange ude denne grå og stille fredag. Vi lod de andre fiskere være og kørte til vores eget sted i fred og ro. Allerede i fjerde kast havde jeg en lille følger, som slog til wobleren og gav mig lidt tænding. Måske de ville lege i dag? Men den lille følger var alt der skete for 2 dedikerede kystfiskere i den lille time vi stod på hvert vores rev.

Da vi gik til bilerne, havde jeg kun et sted i tankerne. Jeg kunne sagtens overtales til en masse andre, men jeg var så tændt på pladsen, at jeg til sidste kørte alene afsted, fordi Javier ville skulle bruge for meget køretid i forhold til hans tidlige afgang. Jeg fortrød flere gange undervejs - måske var jeg alligevel i tvivl, men fastholdt beslutningen. På vej til fiskevandet mødte jeg en anden fisker. Jo, de var 4 mand med deres fluevifte grej. Der var små havørreder der hoppede på lavt vand og ellers var der intet sket. Heller ikke for de 8 der stod der da de kom.

Jeg gik til vandet fast i troen at det måtte vende. Men for at gøre en hel halv fiskedag kort, så gennemfiskede jeg strækningen fra klokken 13 til klokken 18, med kun 2 pauser. Jeg havde ikke så meget som en følger eller et hug og det eneste der skete var at jeg pludselig havde en uhørt sløv fisk på, der røg af lige så tilfældigt som den (ikke) havde hugget. Der var jeg måske en smule frustreret.

Men som sagt... her dagen derpå... hvad forlanger man? Ingen sol og næsten intet liv i vandet. I dag skulle solen komme frem. Når det sker, her om 2 timer i dette skrevne øjeblik, så står jeg nede på kysten og håber der er en plads. Kajakken skulle være med, men jeg gider ikke lige nu. Vil være mobil, så længe fiskeriet ikke rigtigt er kommet i gang.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar