Til forskel fra lørdagens grå og triste, men varme vejr, var søndagen som vejret skulle være, når man igen har brug for at komme ud og få noget luft og samtidigt glemmer listen med gøremål derhjemme.
Køligere, klart og knap så blæsende. Og med solen fremme på en skyfri himmel, var det derfor en større fornøjelse at lægge kilometer efter kilometer af sandstrand bag mig. Der lå tang mere eller mindre over det hele. Masser af tang, ålegræs og hvad ved jeg. Men rav... det lå der ikke noget af. Jeg gik knap 10 kilometer og fandt 3 små turist stykker, hvilket måske var lidt skuffende set i betragtning af indsatsen, men samtidigt lidt ventet, set i betragtning af vindretningen, der ikke var så rav venlig trods alt. Men man ved aldrig rigtigt med det rav og mens solens stråler glitrede i det lave vand og gæs, ænder, svaner og tårnfalke fløj forbi i en uendelighed, nød jeg i fulde drag min tur i det fri, for måske lå der alligevel en mega børge henne ved det næste område?
Men det blev ved tankerne om det store stykke guld. Ligesom sidste gang og gangen før den. Lidt ligesom tankerne om den store blanke, når man fisker. Det der driver værket. Det der gør at man tager ud igen og igen og ikke lader sig slå ud, for det er ikke en konkurrence. Det gælder alene om at nyde det man laver og så er sidegevinsten vel egentlig bare det man er på jagt efter. Men som visse dage kroner det hele... hvilket jeg så venter på lidt endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar